Biodiversitet præger Vejdirektoratets håndbog om beplantning der markerer et holdningsskift
Vejplantning handler ikke mere kun om æstetik. Den handler mindst lige så meget om biodiversitet og bæredygtig drift. Traditionel plantning udgår ikke, men der skal satses mere på naturens succession – uden muld. ‘Beplantning’ omfatter derfor ikke kun det bevidst plantede, men også den spontane vegetation der kan have en ønsket værdi eller få det ved at ændre driften.
Holdningsskiftet fremgår af den nye håndbog ‘Beplantning’ fra Vejdirektoratet der samler velafgrænsede vejregler i ‘håndbøger’. Den afløser ‘Beplantning i åbent land, forudsætninger og strategi’ og ‘Planlægning og projektering’ fra 2006. Håndbogen fastlægger principper og retningslinjer for beplantning langs veje knudepunkter og ved rastepladser, i land og by. Men er her uden bindende normer.
En beplantning skal ikke bare anlægges og driftes, understreges det. På grundlag af en landskabsanalyse og en beplantningsstrategi skal beplantningen planlægges i en dynamisk proces der løbende må gentænkes og justeres. Så kan man bedre gavne biodiversiteten og foregribe klimaudfordringer. Og samtidig give trafikanterne en landskabelig æstetisk oplevelse.
Beplantningen skal ifølge håndbogen tilpasses de givne vækstbetingelser så den bliver varieret og rig på natur, har lang levetid og kan driftes bæredygtigt. Beplantningen skal tænkes ind i vejprojektet samtidig med andre bindinger som en integreret del af vejprojektet. Der skal være fokus på biodiversitet, klima og drift gennem hele projektet fra strategi til drift så vejen bliver en ‘varieret og helstøbt oplevelse’ i harmoni med det omgivende landskab.
Håndbogen vejleder også om driften og hvordan arealer langs eksisterende veje kan udvikles mod de nye mål. Her betræder man i egne ord et lidt uudforsket land. Derfor vil håndbogen blive revideret når nye erfaringer tikker ind.
Det anbefales dog at man – for at styrke biodiversiteten ved – anvender råjord frem for muld og bruger frøblandinger der passer til forholdene. Vejkanter og skråninger kan minde om overdrev. De kan udvikles til artsrige arealer hvis man undgår muld og gødning og drifter rigtigt. Planter eller sår man, skal man bruge hjemmehørende arter, helst arter der er naturligt på stedet. Senere kan et årligt høslæt være en vej. Det bemærkes ikke om der skal udføres jordløsning eller andre kulturarbejder.
Biodiversitet opstår ikke af sig selv. Der skal meget planlægning, viden og målrettet drift til at skabe en beplantning der understøtter biodiversitet, hedder det. Og det skal ske i forståelse med kommunen og borgerne. Det kan stille store krav til kommunikationen da mange ser biodiversitetsplantninger som grimme.
Vigtigst er dog stadig trafiksikkerheden der altid skal prioriteres. Beplantningens placering, udvikling og drift bør indpasses og understøtte et trafiksikkert miljø for både trafikanter og driftspersonale.
Man må også tage hensyn til at planter gror. Et ungt bøjeligt træ bliver til en hård påkørselsfarlig genstand og skal helst fra starten placeres uden for sikkerhedszonen eller beskyttes med autoværn hedder det i håndbogen. Et træ anses for farligt hvis det er mindst 10 cm i stammediameter 40 cm over terræn. Håndbogen næver dog også beplantningens sikkerhedsfordele: viser vejens forløb, beskytter mod vind og sne, dæmper blænding mv.
Beplantningen skal tilpasses ekstremt vejr som tørke, skybrud og storme. Beplantningen kan i sig selv bidrage til klimaindsatsen, f.eks. ved at begrænse erosion på skråninger og forsinke vejvandet så det ikke belaster kloaknettet. Det kan f.eks. ske med regnbede og faskiner der med den rigtige beplantning kan understøtte biodiversiteten.
KILDE
Beplantning. Håndbog. Vejudstyr. Vejregler. 19.12.2022. Af vejregelgruppe Udstyr for veje og bygværker. Vejregler.dk. Schønherr har bidraget.