STANDARDER. Efter otte år kan Danske Anlægsgartnere lancere den nye udgave der lige som den gamle også har forkortelsen Nova
Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde beskriver hvad faget betragter som fagmæssigt korrekt anlægsgartnerarbejde. Nu er den kommet i en ny udgave der efter otte år afløser 2015-udgaven. Det er stadig med det samme lange navn bortset fra at årstallet er ændret til 2023. Og det er stadig med det officielle tilnavn Nova og det uofficielle ‘anlægsgartnernormerne’ – eller bare det indforståede ‘normerne’.
Bortset fra at omslaget er nyt, ligner normerne dem fra 2015. Opbygningen og layoutet er det samme. Men det dækker over en masse større og mindre ændringer hvor nogle af de væsentligste er remset op i boksen. Der er også enkelte mindre omstruktureringer i indholdet.
Årsager til ændringer
Nu som før består normerne af relevante krav fra andre referencer, f.eks. standarder, erfablade, vejregler og vejledninger. Når de ændres, må normerne også ændres. Hertil kommer den faglige udvikling på grundlag af ny forskning, flere erfaringer, løbende sager, ny teknologi og andre materialer. Det skal selvfølgelig alt sammen også indarbejdes i normerne.
Denne gang har det også været overvejet at ændre normerne gennemgribende med udgangspunkt i bæredygtighed og livscyklusanalyser. Et gennemgående princip kunne f.eks. være at normernes krav og målemetoder ikke må hindre bæredygtige løsninger. Der er to grunde til at denne ændring ikke er gennemført. Den ene er at de referencer normerne i høj grad hviler på, skal komme først. Den anden grund er bygherrerne og deres rådgivere skal stille kravene, f.eks. at jordudligning skal ske så lokalt som muligt.
Under de vejledende afsnit anføres dog flere alternative løsninger hvor bæredygtighed prioriteres. Det er et beskedent afsæt til næste udgave af normerne hvor man må forvente en anden principiel opbygning.
Brug og begrænsning
Generelt set er Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde et udgangspunkt for anlægsgartnerens arbejde når der ikke er særlige aftaler om hvordan arbejdet skal udføres. Normerne kan også anvendes som et projektværktøj og som reference for udbudsmateriale, men den er ikke en projekteringsnorm selv om grænsen flyder. Den siger f.eks. ikke noget om planteanvendelsen eller om hvilke former og skråninger jorden skal reguleres med.
Normerne er rettet mod anlægsarbejde. Hvad angår drift henvises til Danske Anlægsgartneres manual ‘Pleje af grønne områder’. Der kan dog som led i anlægsarbejdet forekomme en vis drift frem til aflevering. Det tages der højde for i afsnittene ‘Drift til aflevering’ der slutter hvert kapitel.
Suppleret opsamling
Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde kan ses som en referenceopsamling der giver en oversigt over relevante regler i danske standarder, anvisninger, vejregler mv. Der er overensstemmelse mellem disse referencer og normerne i Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde.
Når der f.eks. efter et afsnit angives at de opstillede normkrav er jævnfør DS 1136, betyder det at der er fuld overensstemmelse mellem det beskrevne krav og den pågældende reference. Derimod kan vejledningen supplere eller nuancere referencernes krav.
De gengivne referencer dækker ikke hele faget. Hvor de efterlader mangler, suppleres med normer og vejledning der er baseret på andre kilder og på praktiske erfaringer. Dette supplement er afhængig af den tilgængelige viden og i øvrigt ikke helt dækkende.
Med opbygningen er der søgt en samlet og overskuelig beskrivelse af de krav der kan stilles til faget uden at stække den faglige metodefrihed og kreativitet. Det er på den anden side klart at fagets kompleksitet og de omfattende materialestandarder sætter en grænse for hvor enkelt og kort kravene kan beskrives.
Hvert kapitel består af en materialedel og en udførelsesdel. Materialedelen er i høj grad en gengivelse af referencer. Gengivelsen skal opfattes som en service der gør det muligt at vurdere om den pågældende reference bør anvendes og om nødvendigt bestilles.
Der skelnes nu som før mellem normer og vejledning: Normer er understreget. Hvis et skema eller en figur tæller som norm, er det markeret med ‘norm’ ligesom overskriften er understreget. Normen er i vidt omfang gengivet fra anerkendte referencer som danske standarder og vejregler og bør normalt altid følges.
Vejledning er al tekst der ikke er understreget. Vejledning er baseret på branchens erfaringer og kan med fordel følges i de fleste tilfælde. Vejledning kan også omfatte orienterende stof.
10. udgave siden 1962
Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde er udarbejdet af Danske Anlægsgartneres sekretariat i samarbejde med foreningens erhvervsfaglige udvalg og har været sendt i høring hos udvalgte fagfolk. De tidligere udgaver har været gennem en tilsvarende proces.
Publikationen er 10. udgave af Danske Anlægsgartneres faglige normer siden 1962. Den nuværende form blev introduceret med 6. udgave fra 2005 hvor den tidligere skematiske form blev ændret til en blanding af tekst, skemaer og figurer. I de følgende fire udgaver (2006, 2010, 2015, 2023) er der foretaget rettelser og tilføjelser.
Den nye udgave træder i kraft pr. 1.8.2023. I en overgangsperiode vil både de nye og de gamle normer kunne have betydning afhængig af de konkrete aftaleforhold.
15 væsentlige ændringer (fra 2015-udgaven til 2023-udgaven)
Muldjord, norm. Før hed det at muldjord skal have et humusindhold på 2-5 vægt-%. Nu hedder det at muldjord skal have mindst 2 vægt-%, til græsplæner dog 3-5 vægt-%. Og det tilføjes vejledende at et højere indhold ofte ikke er et problem for plantevækst mv. Side 9
Muldtykkelser, vejledning. Før burde muldlagstykkelsen være 20-50 cm afhængig af den fremtidige anvendelse. Nu kan muldlagstykkelsen være over 50 cm hvis jorden er porøs og har et lille humusindhold. Side 17
Plantekvalitet, norm og vejledning. PartnerLandskabs kvalitetsstandard for buske, klatre- og bunddække er refereret som reference. Side 26
LAR-bede, vejledning. Før var der ikke noget specifikt afsnit om LAR-bede, men det er der nu. Side 33.
Plantedybde, norm. For container- og klumpplanter hed det før at klumpen skulle dækkes af 2-5 cm jord +/-2 cm. Nu skal klumpens top flugte med jordoverfladen +/-2 cm. Side 34
Golfgreens, vejledning. Før var der en specifik vejledning med USGA-specifikationer. Nu henvises blot kort og generelt til at USGA har et regelværk. Side 40.
Græstørv, norm. Før skulle græstørv til færdiggræs være fri for tokimbladet ukrudt og have under 2% dækning af enårig rapgræs og andre fremmede græsser. Nu må græstørven højst have 1 tokimbladet ukrudt pr. m2 og under 3% dækning af enårig rapgræs og andre fremmede græsser. Side 42
Klinker, norm. Før stod der ikke noget om fejl grundet håndtering og brænding. Nu er kravet at højst 2% af leverede klinker må have fejl. Side 64
Bundsikringslag, vejledning. Før blev der advaret mod at sænke mindstelagtykkelsen i trafikklasse T0 eller undlade et lag. Nu hedder det at bundsikringslaget kan udelades eller minimeres under iagttagelse af totaløkonomiske forhold, ressourceforbrug og CO2-udledning. Side 71
Afvandingsfald, norm og vejledning. Nu hedder det at afvandingsfald som udgangspunkt skal være mirerette, men at skiftende fald kan accepteres hvis f.eks. et areal foran en dør går over i en sti. Det stod der ikke før noget om. Side 79
Sokkelhøjde, vejledning. Før var sokkelhøjden nuanceret defineret og går ned til 10 cm hvor facaden består af uorganisk materiale og terrænet er belagt eller forsynet med stensten. Nu refereres til en ny kilde der siger 15 cm, men de 10 cm fastholdes for så vidt der tales om en ‘faglig tradition’. Side 81
Fald fra bygning, vejledning. Før hed det at faldet skal være mindst 20‰ og mindst 25‰ hvor der ikke er tæt belægning. Nu suppleres med at man sænker faldet til 15‰ hvor der er tæt belægning og ikke er kælder. Side 81
Brostensfuger, vejledning. Nu som før refereres til DS 1136, men nu suppleres med at fugebredden bør være 5-20 mm for chaussésten og 5-25 mm for kørebanebrosten. Der argumenteres for at af kravene i DS 1136 ikke holder i praksis. Side 85.
Knasfuger, vejledning. Nu accepteres manglende fuge i trafikklasse 0, hvor fliser eller belægningssten er lagt knas (uden fuge). Det forudsætter dog at der ikke er andre mangler. Det stod der ikke noget om før. Side 85
Brostensmure, norm og vejledning. Før stod der ikke noget om opmurede brostensmure. Det gør der nu. Side 109
Træterrasser, vejledning. Før stod der ikke noget specifikt om træterrasser, men det gør der nu alene med Træinformation som reference. Side 120
KILDE
Kim Tang, Søren Holgersen (2023): Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde 2023. Danske Anlægsgartnere og Forlaget Grønt Miljø. 136 s. Dag.dk.
Skribenter
Kim Tang er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Søren Holgersen er redaktør for Grønt Miljø.