Strandvejstorvet og centergaden

projekt. I Solrød Center er en flerårig fornyelse i gang med ny formgivning og nye materialer

Solrød Center blev i 70’erne kendt for sin belægning af Solrødsten, brunrøde betonsten i 7×21 cm format. Brandt Beton producerede stenen og gjorde den til en klassiker. Man kan stadig se stenene i Solrød, men de er ved at blive skiftet ud med sand­stensfliser og klinker. Det sker som led i den omdannelse der nu er i gang i centret hvor cen­terga­den er rygrad. Og for enden ligger Strand­vejs­tor­vet der blev indviet i 2018 som første del af projektet.

Centret blev opført i 70’erne da Solrød blev udbygget som en af Københavns forstæder langs Køge Bugt. Centergaden er en cirka halv km lang gå- og cykelgade med lindetræer. Fra kommunens rådhus i vest til Strand­­vejs­tor­vet i øst. Midtvejs går gaden under banen. Al biltrafik foregår fra bygningernes bagsider hvor alle parkeringspladserne også er.

Ud over Strandvejstorvet er også ude­arealer­ne ved Solrød Bibliotek og Kulturhus klar. Nu er cen­tergaden selv ved at bli­ve omlagt. En teststræk­ning er færdig, og hovedstrækningen er påbegyndt. Der kan dog gå flere år før den er færdig, for til det omfattende projekt er der afsat årlige puljer der kun rækker så og så langt.

Efter snart 50 år på bagen fremstod udemiljøet i centergaden nedslidt og utidssvaren­de forklarer landskabsarkitekt Bo Holm-Nielsen fra Zoff­mann­Holm Landskabs­ar­ki­tek­ter, kommunens rådgiver. Baggrunden er Zoff­mann­Holms designguide fra 2016 og Carl­berg/Chri­sten­sens helhedsplan fra året før. Sigtet er at ska­be bedre rammer for byliv og – med Bo Holm-Nielsens ord – at forædle centrum, bl.a. med ny belægning og ny beplantn-ing.

Strandvejstorvet

Strandvejstorvet støder op til Solrød Strandvej, og der er kun 400 meter ud til stranden i luftlinje. Det er udgangspunktet for det 1400 m2 store torvs nye identitet og stemning. Det skal emme af sol, strand og vand. Også selv om man ikke kan se havet fra pladsen og skal gå en omvej for at komme ud til det. Eller netop derfor.

Hovedgrebet er en cirkulær belægning af lyse sandstensfliser der skal fornemmes som en badestrand, men også kan bruges til aktiviteter og funktioner som vandleg, udeser­ve­ring og markeder. Cirklens diameter er 25 meter.

I cirklens periferi mod vejen danner tre siddeplinte en tredelt ‘badebro’. Og vand er der, men kun som et lille springvand hvor vandet lægger sig som en vandfilm på sandstenene før det løber ned i en rist under plintene.

For at vandet ikke skal forsvinde ned i fugerne, er de gjort tætte, men det har været en af de faglige udfordringer at fin­de den rigtige fugeløs­ning. Det er efter kommunens ønske endt med voksfu­ge (Biosand), en kombination af voks og kvartssand. Når det er fejet ned i fugerne, varmes op til 120 grader så voksen smelter og gør fugen tæt.

De 6 cm tykke sandstensfli­ser har fire formater. De danner det som leverandøren (Sandstone) kalder et Chel­sea­­­­møn­ster. Det beskrives som et romersk mønster hvor flere formater blandes og skaber variation uden lange gennemgående fuger. „Chelsea er „pakket, så det er klar til at blive lagt med det samme,“ ifølge Sandstones hjemmeside.

En variant er det såkaldte rubbelmønster hvor hver enhed er en afsluttet blok af flere fliser. I det romerske mønster kan man dog ikke definere sådanne indre blokke.

Mellem sandstenscirklen og facaderne er der en belægning af mørke klinker i markant kontrast til den lyse sandsten. Det er Hage­meisters blåsorte Manchester i byggemålet 266x50x62 mm. Det muliggør det valgte vinkelmønster (sildeben) hvor 5 bredder med fuger =1 side.

Hvor klinke­rne møder sand­­­stensfliserne, er der en kurvet linjeafvan­ding med rende og rist. Den er af støbejern og af mærket Campus fra GH Form. Den 14 cm brede rist boltes til renden der sættes i beton. Nærmest springvandet falder renderne mod springvandet hvor vandet recirkuleres. Længere fra springvandet falder render­ne mod kloakken. I vandskellet er der indsat gavle i renderne.

I klinkebelægningen er der  to runde bede med kant af cortenstål. De er beplantet med bærmispel og skovfyr og en bundbeplantning der for strandfølelsens skyld skal min­de om marehalm, men består af blåaks (Sesleria autum­nalis ‘Mo­li­nia’). Der er ikke rodvenlige bærelag under klinkerne. Bedene er store nok.

Centergaden

Før var centergaden et ‘shared space’ med væg-til-væg tæp­pe af Solrødsten. Det gav tit problemer i trafikken. I den fornyede del markeres de forskellige zoner derfor i belægningen, bl.a. det 2½ meter brede cykelspor midt i det 16 meter brede ga­derum.

Materialerne går igen fra torvet, men bruges anderledes. På nogle stræk dannes cy­kelspo­ret af 26 cm brede sand­stensfliser på tværs af gaden i fire faldende længder. Uden for cy­kelsporet fletter fliserne sig sammen med mørke Man­chester-klinker i lige skifter. Denne over­gangs­zone stopper i vandren­den. Herefter ligger der Man­chester-klinker i vin­kelmønster. Længst ind mod facaderne kan der dog også være lyse klinker i lige skifter for at markere udstillingsareal. Den lyse klin­ke er en special­produktion af Søndervig-klin­ken, og­så fra Ha­gemeister. Man har kun taget de lyse klinker i farvemikset, og har samtidig gjort klinkerne større som Man­chester-klinken.

På andre stræk dannes cy­kel­sporet af de mørke Man­chester-klinker i rulskifte på tværs af køreret­ningen. Den øvrige belægning ind mod fa­cader­ne består her af en sprag­­let belægning i vin­kel­mønster hvor de mørke Man­chester-klinker er blandet med lyse Søndervig-klinker. Med sam­me format kan de blandes frit. Også med de 26 cm brede sandstensfliser så de kan flette sig sammen med klinkerne i cykelspo­ret uden skæringer.

I gaden er der 2 meter brede plantebede med grus og træ­er. De modtager overfladevandet fra de render der er i hver side af gaden – de samme render som på torvet, bare lige. Vandet løber ind i grubens magasin og siver ned i et lag af plastkasset­ter (RootSpace fra Mil­ford) med muld hvor træernes rødder kan brede sig.

Når vandet skal løbe fra lin­jeafvandingen til gruben, sker det via en sluse der kan lukkes om vinteren når der saltes og hvor vandet i stedet går direk­te til kloak. To slags sluser er testet. Det endte med en modificeret udgave af Mil­fords Kerb­Cell. Den nye løsning, der er i cor­ten­stål med spjæld i rustfrit stål, er mere diskret, usynlig bortset fra spjældet i siden. Det betyder også at risten danner en uafbrudt linje og derfor kan age­re ledelinje for synshæmmede som det var tiltænkt fra starten. Slusen betjenes manuelt med en nøgle der drejes 90 grader.

I bedene er der testet tre træarter: virginsk ambratræ (Liqui­dam­bar sty­ra­ciflua), Acer hybrid Norðîc ‘San’ og navr (Acer campestre). Der skal vælges ét som går igen på hele strækningen. I alle tilfælde er det et mindre træ som kan stå fuldkronet uden den løbende beskæring den eksisterende lindeallé har krævet i det smalle byrum. Sigtet var også en hjemmehørende art, men iføl­ge Bo Holm-Nielsen hælder kommunen alligevel til am­bra­træet, et mindre nordamerikansk træ med flot efter­årsløv, men ikke så afprøvet som vejtræ under danske forhold.

Længst mod vest flyder cen­tergadens spraglede vin­kel­mønstrede klinkebelæg­ning sammen med forpladsen til Solrød Bibliotek og Kulturhus. Mod cykelstien er belægningen gjort gradvis lysere så man får en klarere kontrast til cy­kel­sporet der her er i mørke klinker. I klinkebelægningen er der træer hvis rødder kan gro ud i rodvenlig befæstelse af gart­nermakadam

***

De grønne projekter i Grønt Miljø

Det er kun af og til at Grønt Miljø skriver om de mange projekter som landskabsarkitekter formgiver og anlægsgartnere udfører. Det er for det meste noget vi har overladt til andre medier. Det vil vi nu råde lidt bod på og tage ét projekt med i hver nummer. Så kan vi med lidt større berettigelse sige at Grønt Miljø dækker hele faget.

Ti projekter om året er kun en lille brøkdel af alle de projekter man kunne fortælle om. Men sigtet er heller ikke en dækkende anmelderordning. Det er at vælge projekter som viser noget nyt inden for design, teknik og materialer. Og at fordybe os i dét uden at glemme landskbsarkitekturen.

Det behøver ikke kun at være helt nye projekter. De kan også have nogle år på bagen. I nogle tilfælde kan der nemlig være god grund til at vente til det grønne har fået mere magt og projektet har vist hvad det dur til. Det kan også være af den simple grund af det er lettere at- vælge projekter
der ikke er helt nye. Hvem har det brancheoverblik at de hver gang kan vælge det rigtige projekt lige når det afleveres? Ikke Grønt Miljø. Til gengæld lever vi fint med at andre medier når at skrive om projektet før os. Vi vil alligevel gøre det på vores egen måde.

Som man kan se her er første projekt i det nye koncept Solrød Center med ZoffmannHolm Landskabsarkitekter som rådgiver. Vi vil generelt bruge landskabsarkitekten som hovedkilde, men vil om nødvendigt også inddrage andre kilder, bl.a. bygherren, anlægsgartneren og materialeleveandører. Artiklen er tre sider lang, og det er det omfang vi går efter.

God læselyst!