Drivhusene i det fælles friareal

dyrkning. Den første bølge af drivhuse i offentlige byrum er på vej. For drivhuset forlænger sæsonerne, skaber nye fællesskaber og kan endda kaste penge af sig med intens dyrkning

Man kan ikke kaste med grøntsager, før man selv har et glashus. Og selv om landets offentlige byrum rummer lidt af hvert, er drivhuse traditionelt ikke en del af inventaret. Det kan ændre sig fremover i takt med et øget fokus på nær natur, fællesskab og lokalt dyrkede grøntsager breder sig med coronalignende hastighed i landets byer.

Bevægelsen har været i gang længe. I 2014 udgav Re­aldania inspirationskataloget ‘Dyrk byen – livskvalitet med urban farming’ som fastslog at dyrkning i byen kan skabe grobund for nye fællesskaber mellem mennesker og understøtte en sund livsstil med fysisk aktivitet, udeliv og lokalt producerede fødevarer.

„Grønne områder med dyrkning kan give bymennesker en god mulighed for at finde ro og opnå kontakt til naturen – og kan indgå i håndtering af stress. Endelig kan dyrkning i byen skabe grobund for iværk­sætteri og nye forret­ningsmu­ligheder,“ hed det dengang.

Det samme rationale ligger bag initiativer som i 2021 kan opleves mange steder i København og ikke mindst på den store fagudstilling Have & Land­skab til august.

Sådan kommer det til at se ud når drivhuset på Prags Boulevard bliver opført. Til foråret kommer det første af mindst 10 drivhuse til at skyde op på københavnske p-pladser og ubrugte arealer. Bag projektet står bl.a. drivhusproducenten Njord og bæredygtighedsnetværket Growing Pathways. Visualisering af Illustration: Anne Romme/Njord.

Drivhuse over hele byen

En parkeringsplads er ikke et indlysende førstevalg til pio­nér­projekter med drivhuse. Men på Prags Boulevard på Amager er bæredygtigheds-netværket Growing Pathways ved at være klar til at erstatte to parkeringspladser hos nød­hjælpsorganisationen Care Danmark med et domeformet drivhus.

Projektet er blot det første af mindst ti drivhuse som vil blive etableret på parkeringspladser og triste arealer rundt om i København og Frederiksberg Kommuner, fortæller medstifter af Growing Path­ways Oleg Koefoed.

„Det første bliver 15-20 m2, og det er jo ikke imponeren­de. Det bliver ikke til mange tomatplanter, men det gør en stor forskel at man får etableret et fysisk sted. Det gør det lettere for folk at forstå hvad man har gang i,“ siger han.

Han forklarer at det speciel­le ved drivhusenes design er at de kan kobles sammen. Den mere langsigtede plan er at samle de ti drivhuse til to store som kommer til at pryde byen, bl.a. som led i at byen er Unes­co arkitekturhovedstad i 2023.

Oleg Koefoed ser et stort po­tentiale i drivhuset som lokalt samlingspunkt. I hvert fald hvis det er lavet ordentligt.

„En af forudsætningerne for at kunne bruge et drivhus er at det har en vis kvalitet, især æstetisk. Når man ser det, skal man straks tænke: ‘Hov, sådan en er jeg ikke vant til at se’ og få lyst til at komme tættere på,“ forklarer Oleg Koefoed der ikke forudser problemer med kommunens parkeringsnorm som ellers nær havde spændt ben for det voldsomt succesfyldt taglandbrug Østergro i København. „Den gælder kun hvis man permanent fjerner parkeringspladserne. Man skal altså bare kunne bringe pladserne tilba­ge igen, og det kan vi her hvor vi også allerede har en godkendelse fra ejerne, og så kan man få en tre-årig dis­pensati­on.“

Bæredygtige moduler

Der er flere grunde til at drivhuse indtil nu ikke i større omfang har indfundet sig i landets byer, bl.a. ulemperne med glas og det betragte­lige konstruktions- og vedli­gehol­delsesarbejde. Det er dog ikke tilfældet med Growing Path­ways’ projekt som bruger drivhuse fra det nystiftede firma Njord der er specialiseret i modulopbyggede drivhuse i genanvendt plast, aluminium og akrylglas. Netop modul-kon­ceptet tillader senere udvidelser eller sammenkoblinger som det kommer til at ske frem mod 2023.

Hos Njord fortæller ph.d. og design- og innovationsleder, Paya Hauch Fenger at drivhuse er en unik mulighed for kommuner og boligselskaber til at skabe både fællesskab og grøn byudvikling.

„Et drivhus er et naturligt udgangspunkt for at skabe et fællesskab. Her kan man dyrke grøntsager samtidig med at man dyrker hinanden og forlænger sæsonen både forår og efterår. Samtidig er dét at arbejde med jord og planter ik­ke en krævende verbal aktivitet, og alle kan være med. Med drivhuset som samlingspunkt er vores formål at hjæl­pe med at skabe små, bæredygtige organisationer lokalt så folk ikke hver dag skal tage stilling til om de nu lever og køber bæredygtigt, men bare gør det,“ fortæller hun.

En af grundene til at Njord blev stiftet er ifølge Paya Hauch Fenger at der er stor efterspørgsel på drivhuse som markedet ikke kan tilfredsstil­le. Især bæredygtige drivhuse er svære at opdrive da de eksisterende muligheder ofte er større træ- og glaskonstru­kti­oner og kræver meget vedligehold.

Det er sjældent, men ikke første gang at offentligt tilgængelige drivhuse opstår i byens rum. Her ses ‘Dome of Visions’, et projekt finansieret af storentreprenør NCC. I 2018 kunne det kuppelformede drivhus og kulturhus opleves i København, Aarhus og til sidst i Göteborg. Vinterbileledet viser at drivhuse kan noget helt særligt når det gælder om at samle mennesker. Foto: Dome of Visions.

Sansemættet fællesskab

Njord er også med i et projekt hos Boligselskabet AKB Kø­ben­havn i Lundtoftegade på Nørrebro. Her er planen at starte med et mindre drivhus og siden udvide i takt med brugernes brug og ønsker. Og dem er der masser af når de først får chancen, fortæller netværksmedarbejder Mette Nisgaard.

„Idéen er at det hele skal laves så simpelt at alle kan være med. Folk skal selv være med for at skabe ejerskab, og så er det vigtigt at de er med i hele processen, og at det bliver et projekt i deres liv, ikke i vores. Det øger den stedbundne identitet og oplevelsen af at det er deres,“ fortæller Mette Nisgaard om processen der stadig er i gang.

Men uanset hvordan projektet ender med at tage sig ud, er hun ikke i tvivl om at drivhuse på offentligt tilgængelige arealer er kommet for at blive:

„Et drivhus er jo et rart sted at være. Det appellerer til sanserne og lokker folk til, også når det er dårligt vejr og i ydersæsonerne. Vi ser det som en mulighed for at skabe et unikt samvær og nærvær og samtidig skabe mulighed for ret intensiv dyrkning hvis det er det beboerne ønsker. Det er jo op til dem, men vi har søsat drivhusprojektet for at skabe grobund for fællesskab mellem naboerne og mulighed for at få jord under neglene, for det bliver man bare glad i låget af,“ understreger hun.

Realdanias underværker

Der er allerede etableret et dome-drivhus ved boligselska­bets ejendom i Titangade som en del af den Realdania-støttede kampagne Underværker. Den har desuden resulteret i endnu et drivhus i et område på den berygtede ghettoliste, nemlig Hørgården på Amager.   Som de andre projekter har Hørgårdens nye installation også til formål at være et lo­kalt omdrejningspunkt for grønne fællesskaber, madproduktion, sundhed og ernæring samt give bymennesket et roligt og frodigt samlingspunkt. Og behovet er ikke til at tage fejl af. I 2018 etablerede boligselskabet 3B nemlig Hørgårdens Byhave. Her blev 42 lodder hurtigt revet væk og en venteliste oprettet.

Nu får haveglæden nye og bedre rammer, og drivhusets udformning skal bringe minder om tidligere tiders landlige idyl tilbage i nabolaget. Der er søgt inspiration i områdets ældre bebyggelse som et arkitektonisk modspil til havens omliggende betonbebyg­gelse.

Opførelsen i Hørgården vil alt overvejende ske med gen­brugsmaterialer og omfatter bl.a. fikserede og mobile plan­tebede med integreret regn­vandsopsamling. Der er også mulighed for hønsehus til forsyning af varme, gødning og ikke mindst æg. Endelig er der 15 m2 opholdsplads der kan overdækkes med sejl samt tilstødende bålplads. Drivhuset vil også blive forsynet med et halvtag til overdækning af forsøg med kompost, orme samt anden organisk gødning.

Ingen kedelig drift

Det er altid dejligt at uddele fondspenge, klippe snore over og tale om sund livsstil, nye fællesskaber mellem mennesker og vejen til en grønnere verden. Noget helt andet er at sikre at driften af drivhuset også kører når de første år er gået og vejret er trist.

Her kommer Søren Davidsen, ejendomsleder hos AKB København Lundtoftegade, til at spille en stor rolle i drivhusprojektet i Lundtoftegade. Det ser han frem til. For det dagli­ge arbejde med drivhuset skal ikke være kedelig drift der skal overstås. Tværtimod er etableringen af liv omkring drivhuset den største del af indsatsen, pointerer han.

„Det vi forsøger at skabe sammen med Njord er et alment kraftcenter som skal væ­re omdrejningspunktet for at inddrage beboerne. Tanken er at det så meget som muligt skal drives af beboerne her som ikke har mulighed for at have en kolonihave eller deres eget stykke jord. Det skal ikke bare ordnes af en gårdmand som kommer og fejer. Samtidig er det et socioøkonomisk projekt hvor vi gerne vil lave afgrøder som vi kan bruge i en restaurant vi også arbejder på at få op at stå. Her er der plads til de mange som er på kanten af arbejdsmarkedet. Hele konceptet drejer sig om ikke at se sig selv som en ghetto, men åbne for omverdenen og være en ressource og en del af løsningen. Det er på samme tid ambitiøst og realiserbart,“ siger Søren Davidsen.

Han erkender at ejendommen har en vis økonomi i kraft af 700 lejemål og omkring 1.000 beboere og samtidig en tilknyttet boligsocial enhed der også vil støtte projektet.

„Det er anderledes hvis man har en ejendom med blot 50 lejemål hvor man kan mærke hver krone man rykker rundt på. Så vi er ret privilegerede. Men det giver stadig god mening at være sammen om sådan noget. Det giver også driftsfolkene og beboerne et andet syn på hinanden når man laver noget sammen, og det tror jeg også mindre steder kan have gavn af,“ siger Søren Davidsen.

Venter ikke hærværk

Hverken han eller de andre kilder Grønt Miljø har talt med anser hærværk for at være en nævneværdig udfordring. Bl.a. fordi drivhusene ikke er forsynet med skrøbeligt, tungt glas, men også fordi alle projek­ter­ne har lokalområdet og bebo­er­engagement som omdrej­ningspunkt.

Som Oleg Koefoed siger: „Hvis du bygger noget fedt sammen med de lokale, bliver det som regel respekteret. Hvis du bygger noget skidt hen over hovedet på dem, bliver det som regel smadret.“

Han understreger desuden at det er nødvendigt at systematisere arbejdet med drift og dyrkning.

„Vi investerer i at lave manualer og møder så folk kan komme og få al den viden der er brug for. Der er en plejeplan for stedet og nogle aftaler der skal overholdes. Og her skal man være god til at inddrage både borgere og interessenter så vi sikrer at den næste gartner eller gårdmed­arbejder ved hvad han skal, for hvis han ikke er blevet informeret, så risikerer vi eksempelvis at alle de dejlige højvækster ryger. Her ligger en læringsopgave,“ fortæller Oleg Koefoed.

Nær storbyerne kan man godt tjene penge på økologiske, lokalt producerede grøntsager. På erhvervsskolen ZBC Jernbjerggaard er man klar til at vise 1.000 m2 højintensivt landbrug på Have & Landskab 2021. Foto: ZBC

1.000 m2 bydyrkning På Have & Landskab

Njord og deres drivhuse kan ses på årets grønne fagudstil­ling Have & Landskab til au­gust. Samtidig er udstillingen og ZBC Jernbjerggaard hvor udstillingen holdes, gået sammen om at etablere 1.000 m2 ‘market garden’ på udstill­ings­områ­det. Et højin­tensivt mi­ni­land­­brug der drives næsten uden brug af maskiner.

„Med coronakrisen er det blevet tydeligt for enhver at det nære og det grønne har fået større betydning. Derfor er det et spændende sammenfald at vi kan vise ZBC’s erfaringer med market gardening i relativ stor skala,“ siger udstil­lingsleder Dina Overgaard.

„Det er uprøvet territorium for Have & Landskab, men og­så en relevant og spænden­de udvikling som viser hvordan vores byer måske også vil for­me sig. Når det gælder mi­ni-landbrug i byerne er New York og Chicago perfekte fo­re­gangs­by­er, og mange steder i verdens storbyer eksperimenteres der med forskellige typer af grønt­sags­dyrk­ning, grønne aktiviteter og fællesskaber. Desuden er det et perfekt match til vores store jordpro­jekt med Københavns Universitet og ikke mindst de mange udstillere med praktiske løsninger til at skabe mere grønt liv og fællesskab i byerne,“ fortæller Dina Overgaard der ser frem til at præsentere en viden og nogle produkter som f.eks. boligselskaber og kommuner ikke finder samlet noget andet sted.

Penge i mindre landbrug

Et stigende ønske om en bæredygtig produktion af lokale grøntsager ligger til grund for market gardening-bevægelsen der handler om mindre land­brugsbedrifter, typisk under 1 hektar, som sælger direk­te til restauranter. På fagskolen ZBC Jernbjerggaard arbejder man meget med mar­ket gardening på landbrugsare­a­lerne og har egen gårdbu­tik. Skolens faglærer i plantelære Peter Møller Nielsen understreger at konceptet er mindst lige så velegnet til små arealer såsom gården i en ejendom eller et kommunalt fællesareal.

„Det smarte ved market gardening er jo at det er højintensivt. Mens det traditionel­le landbrug typisk har 50 cm mellem rækkerne af gulerødder fordi der skal være plads til store maskiner, drives mar­ket garden næsten uden maskiner, så man f.eks. kan dyr­ke gulerødder med 15 cm afstand. Det giver et meget koncentreret landbrug som kan bruges mange steder, også i byerne,“ forklarer han.

Konceptet er at lægge bølgepap eller andet biologisk materiale for at kvæle græsset og så et lag kompost og tynd muld eller sand og sår direkte i det. Og fordi det hele primært høstes med håndkraft, kan man dyrke planter som passer sammen – som løg, gulerødder eller bønner – i samme bed.

„Og der er virkelig økonomi i det. Restauranterne er villige til at betale mange penge for økologiske og lokalt dyrkede grøntsager. Vi har mange eksempler på at disse miniland­brug har en langt bedre over­skudsgrad end de store gårde. Så man kan sagtens skabe noget reel økonomi i mindre fællesskaber i byerne,“ fortæller Peter Møller Nielsen.

De mange muligheder vil Have & Landskabs gæster kun­ne opleve ved selvsyn på sommerens udstilling. Kan man ik­ke vente så længe, håber Growing Pathways på til marts at kunne indvie det første af det lille dusin drivhuse som vil sky­de op de kommende år.