Fornyelse og skybrudssikring

PROJEKT. Enghaveparken i København er blevet fornyet og har fået en ny funktion som skybrudsreservoir uden at den har mistet miste sine kulturhistoriske og rekreative værdier

Enghaveparken I København er den eneste rigtige park i det tæt bebyggede Ves­terbro. Den 3,5 ha store park blev anlagt i 1928 hvor der før var kolonihaver. Parken blev tegnet af stadsarki­tektens kon­tor hvor Fabricius Hansen var stadsgartner. Den fik en nyklas­si­cistisk stil med symmetri, akser og rum adskilt af alléer. Hvert rum fik sin funkti­on, bl.a. spejlbas­sin, legeplads og scene til bydelens arbej­der­be­folk­ning. Og parken blev hegnet, hvad den stadig er.

I dag er de mørke gårde grønne, og der er ikke mange arbejdere tilbage. Behov for parken er der dog stadig. En konkret grund til at for­ny parken var at den skulle indgå i kommunens skybrudsplan. En anden grund var at parken var nedslidt i både belægninger, beplantning og inventar. Sky­bruds­pla­nen var den finansiel­le chance til få gjort noget.

Med fornyelsen, der vare­de fra 2014 til december 2019, er parken blevet en del af kommunens sky­bruds­sik­ring. Ja, faktisk kommunens hidtil største klimaprojekt med en total kapacitet 22.600 m3. Det svarer til 65 cm vand hvis hele parken dækkes lige meget overalt.

Samtidig er parkens rum fornyet i parkens oprindelige ånd. Rummene er i dag biblio­tekshaven, rosenhaven, legepladsen, scenepladsen, multibanen, søen med spring­vands­haven samt foyeen ved hovedindgangen. De er fornyet med beplantning, inventar og belægninger, og tre af dem er sænket så de kan samle vand. Et nyt dige øger kapaciteten.

Bevare mest muligt

At parken nu opfylder en stor rolle i skybrudsplanen betyder ikke at man er gået på kompromis med parkens øvrige formål. „Nærmere tværtimod. Skybruds­sikringen var en gave til projektet, ikke kun økonomisk. Sådan behøver det ikke være for alle parker, men det var det her,“ oplyser arkitekt Flemming Rafn. Han er medindehaver af Tred­je Natur der var projektets arkitekt efter en pro­jektkon­kurrence.

Der var ikke et direkte krav om bevare så meget af parken som muligt, men det var udgangspunktet i vinderfor­sla­get. I forvejen havde der været tan­ker om at kulturfrede parken, og bebo­er­øn­sker trak i samme retning.

Den fornyede park er der taget godt imod, både af arki­tektur­anmelderne og beboer­ne. ‘Forbilledlig diskret’ kaldes fornyelsen f.eks. af Politikens arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen. Den 93-åri­ge park for enden af Isted­ga­de ligner derfor stadig sig selv

Håndteringen af vandet er ikke kun en teknisk installati­on. Vand er et tema der også  påvirker det rekreative rum. I diget er der f.eks. en ren­de på toppen hvor renset regnvand kan løbe rundt og minde om parkens nye funktion. Vandet udnyttes også i springvandsha­ven. Sådan er „regnvandet en del af parkens nye iden­titet,“ siger Flemming Rafn.

Det hører med at der ikke tilføres vand udefra. Når rør­ma­gasinet tømmes efter en længere tørkeperiode, bortfalder de rekreative vandfunk­tio­ner. „Dermed kobles parkens vandtekniske funktioner med en sanselig dimension og en kausal ressour­ceforstå­else,“ hedder det fra Tredje Natur.

Modtager byens vand

Parken modtager byens vand på flere måder. En del kommer fra den nye Carls­berg­­ By­en tæt ved. Tagvandet herfra løber ned i et 2000 m3 stort rør under rosenhaven. Tagvand er relativt rent, og det bliver end­nu renere fordi det går gennem en trefaset rensning med bl.a. UV-lys og sandfilter som i pools. Vandet, der nu er tæt på drikkevandskvali­tet, bruges til springvand, vanding og ga­despuling. Der er en stander hvor man kan tap­pe vandet. Det er iføl­ge Tredje Natur nok den første lovlige rekreative anvendelse af regnvand i Københavns historie i nyere tid.

Når skybruddet rammer, vil parken også modtage vejvand fra de nærmeste gader. Render og rør – der endnu ikke er fuldt etableret – leder vandet til den nye multibane der er forsænket 3 meter og rummer 3.700 m3. Når den er fuld, løber vandet vide­re til søen hvor der rummes yderligere 1.400 m3 vand før det når kanten. Derefter ledes vandet til ro­sen­ha­ven der er sænket en halv meter og kan rumme 1.000 m3 over terræn. Man er nu oppe på 8.100 m3 der i skybruds­pla­nen er en 10-årshændelse.

Kommer man op på en 100-årshændelse eller mere bliver he­le parken ét stort bassin der øger kapaciteten med 14.500 m3 så man når op på de 22.600 m3. Det er muligt takket være et nyt betondige på 550 meter. Diget har fuld højde på 1 meter i østsiden hvor terrænet er lavest. Diget får gradvist mindre lysning mod vest hvor terrænet er højst, og i vestsiden er der slet intet dige. Det er ligesom en fejebakke.

Parken modtager hovedsageligt regnvand fra Carlsberg Byen og de nærliggende huse. Da parken ligger i lavere kote end Carlsberg Byen, løber vandet naturligt mod parken. Det sker ad skybrudsveje og rør som er skabt til formålet.

Under en 100-årshændelse eller derover hvor parken oversvømmes, lukker en låge automatisk diget så det slutter tæt og vandet ikke kan lø­be ud af parken. Så bliver vandet hvor det er indtil der er plads i gaden og kloakken.

Lågen lukker som i en wc-cisterne. Når parken er fyldt, løber vand i en hul stålkas­se hvor en flyder presser lågen op. Det robuste system er altid klart og svigter ikke fordi strømmen går eller fordi lågen skal lukkes manuelt

Filosofgangen bag diget

Diget står på indersiden af den bevarede ligusterhæk der omkranser parken ud mod gaden. Diget består af betonelementer der er monteret på punkt­fun­damenter og klinet sammen med betonlim.

Inden for diget har den ga­mle ‘filo­sofgang’ fået nyt aktivt liv. Herfra kan man se ind i parkens forskelli­ge rum mens man går rundt på grusunder­laget eller sætter sig på diget. Mellem hækken og diget er træerne bevaret  takket være de forsigtigt indbyggede punkt­fundamen­ter til diget.

Skal Flemming Rafn nævne det allerbedste ved den fornyede park, er det netop diget. På en enkel og diskret måde løfter det skybrudskapacite­ten kraftigt og tilfører samtidig en hengemt del af parken nyt liv. Det er et princip der også kan bruges i andre parker.

Badekarret med ramper

Ud over filosofgangen er mul­tibanen en af de meget forandrede elementer i parken. Der var før en primitiv bane der ikke var forsænket. Nu danner ‘badekarret’ et slags amfiteater med uregel­mæssi­ge trin så det minder om en bjergskråning. Man skal dog ikke klatre for at komme ned, for også et symmetrisk system af ramper fører ned i multiba­nens bund. Den vej vælger bå­de kørestolsbrugere – og vandet selv.

Multibanen bliver dog inde i sit gamle rum. I det hele taget bevares parkens oprindelige ruminddelte struktur. Det gælder også den fornyede rosenhave og springvandshave.

Beton og grus

Belægningerne bestod før af asfalt, beton og grus. Nu er asfalten væk, gruset er rettet op med ny slotsgrus, og hvor der skulle være hård fast belægning er der ny insitustøbt beton. Den har fået en lys farve der minder om den travertin (kalksten) der er brugt i den gamle scenebyg­ning. Nogle steder er betonen slebet. Andre steder har den under støbningen fået retarder så betonen har fået karakter af tilsla­gets farve og struktur.

Fornyet er også de to boder ved hovedindgangen. De var oprindeligt tegnet af den senere så berømte ar­titekt Arne Jacobsen. Boderne blev siden revet ned, men er nu genskabt efter de oprindelige tegninger. De servicerer nu den nye foyer der er indrammet af en tilbagetrækning af diget.

Fornyet bevoksning

Den gamle park var meget tilgroet. Nu er nogle træer er fældet, men de fleste er bevaret. Parkens træer er primært de alléer der deler parken op i sine rum. Nogle steder har al­lé­erne i mange år været reduceret til rækker, men de er nu blevet til alléer igen selv om den ene side end­nu ikke fylder så meget. Den hyppigste træart i allé­erne er robinie. Filo­sofgangens træ­er er lind, og det er også den tværgående allé fra Ny Carlsberg Vej til Lyrskovgade. Mod vest opbrydes alléstruk­turen og beplantningen bliver mere blandet. Ny­plantnin­ger­ne følger det eksisterende træartsvalg. Der er i alt plantet 83 nye træer fordelt på 10 sorter.

Beplantningen er også fornyet i rosenhaven. Her har man både moderne roser der er flotte, men ikke dufter, og gamle roser hvor det er omvendt. Det er også med til at fortælle om parkens historie fra nyanlæg­ til fornyelsen.

I bibliotekshaven er der plantet 11.000 stauder fordelt på 55 sorter. Over hele parken er der sat 220.000 løgplanter. Bio­diver­sitet var dog ikke for­nyelsens hensigt. Det er derimod en park der er gearet til stor brugsintensitet og slid.

Der er tilført nye indgan­ge til parken i den nordlige og sydlige side for enden af allé­erne. Her er der en åbning i diget med samme luk­­kemeka­nisme som i hovedindgangen. Inde i parken er der skabt bed­re forbindelser mellem rummene, fysisk som visuelt. Gam­le bænke er restaurerede og der er suppleret med ny belysning langs hovedstierne og ved multibanen ligesom der er integreret belysning i diget for at ska­be større tryghed.

Bygherre: Københavns Kommune og Hofor, Områdefornyelsen.
Arkitekt: Tredje Natur, ansvarlig partner: Flemming Rafn Thomsen.
Ingeniør og hovedrådgiver: Cowi.
Brugerinddragelse: Platant.
Entreprenør: Hoffman og NCC.
Donationer: Realdania og A.P. Møller Fonden.

KILDER:
Tredjenatur.dk besøgt 15.3.2021.
Interview med Flemming Rafn, Tredje Natur 16.3.2021.
Karsten R.S. Ifversen (2020): Enghaveparken ligner næsten sig selv, men er nu klar til dommedagsregnen. Politiken 13.12.2020.