Skoven, stien, lyset og de lange kig hegnes af

SOMMERHUSE. I Nordsjælland skyder flere og flere høje hegn og plankeværk op i tidligere åbne sommerhusområder til skade for både naturen og naturoplevelsen, men nu vil lokale kræfter gøre noget

Fra fristed til ‘mit sted’. Sådan kan udviklingen i Gribskov Kommunes mange sommerhusområder beskrives i takt med at flere og flere høje hegn og plankeværker skyder op om private grunde langs skovstier og naturområder i den nordsjællandske idyl. En tendens Grønt Miljøs kilder i bl.a. Naturstyrelsen også oplever eksempelvis langs den jyske vestkyst og i Odsherred.

Den udvikling er tiltaget de seneste år, og det har fået Lo­kalforeningsrådet – en paraplyorganisation for lokalråd, by­laug mv. i Gribskov Kommu­ne – til at kræ­­ve politisk handling.

„Problematikken med alle de hegn der skyder op omkring sommerhusgrundene, er at vi lander i disse frygtelige, mørke korridorer hvor man tidligere gik på en åben sti med følelsen af at være midt i skoven,“ forklarer formand for Tilsvildeleje Lokalråd Claus Sabroe og fortsætter:

„Det er eskaleret siden coro­na, og vi er nødt til at gøre noget hvis vi ikke skal blive hegnet fuldstændigt inde. Der eksisterer kun en lokalplan for selve den gamle bykerne i Tisvildeleje. Derfor er det hegnsloven der gælder i resten af kommunen. Altså er der intet der forhindrer alle grundejere i at sætte to meter høje hegn op ud mod offentlig vej, og det er dén udvikling som vi gerne vil ændre.“

Også næstformand for Grund­ejerforeningen Tisvilde og Omegn Lars Knudsen, som selv er fastboende, er klar til at kæmpe imod de private hegn.

„Alle lokalrådene fortæller om samme tendens: De nye som­merhusejere flytter ikke til naturen. De flytter bag plankeværk som i byen. Og det er så ærgerligt, for her i Tisvilde bor vi i et naturområde hvor havet, skov, enge og by flyder sammen på en helt særlig må­de. Men det er som om som­merhusejerne i de seneste år har glemt alt det storslåede som naturen kan, så de burer sig inde fordi de ligesom i by­en ikke ønsker dyr i haven eller uvedkommende blikke,“ fortæller Lars Knudsen.

Meningsløse høje hegn

Hos Danske Anlægsgartneres landsformand Søren Sømod kunne man måske forvente at holdningen ville være neutral, da han som anlægsgartnermester for Søren Sømod ApS kan tjene lige meget på at opføre solide plankeværker som på at etablere mere be­grøn­ning rundt om matriklen, men faktisk er hans melding klar:

„Høje hegn ud til vores fælles veje og stier er grimme, kolde og kedelige. Det gælder generelt, men når vi taler sommerhusområder, giver det virkelig slet ingen mening. Prøv at forestille dig at tage ud i naturen og så gå flankeret af høje hegn hele vejen. Nej, vel? Der skal være grønt og lys og luft, for hvorfor skulle man ellers overhovedet tage ud af byen,“ fastslår han.

Søren Sømod bor i Rudersdal Kommune som i flere årtier har haft indskrevet i lokalplanen at alle faste mure eller hegn skal være mindst 80 cm inde på egen grund med grøn beplantning foran. Og kravet gælder også ved renovering så et eksisterende hegn eller en mur i skellet ud til offentlig vej skal rykkes 80 cm ind på grunden hvis det genopbyg­ges. Og selv i Rudersdals tidligere sommerhusområder, hvor der nu bygges helårsboliger, har man fastholdt kravet om 5 meters afstand til skel for faste hegn som eksisterede da det var et sommerhusområde.

„Og det virker altså. Det fastholder netop åbenheden og mødet mellem skov, by, sti, mark, sø og naturen generelt som er helt nødvendigt i et sommerhusområde. Men også i byen har kommunens lovgivning stor effekt, og overalt i Rudersdal er indtrykket grønt. Hvis dit hegn er bygget før lokalplanen, får det naturligvis lov til at stå, men så snart det skal genopbygges, skal det rykkes ind og begrønnes. Og det sker heldigvis fordi kommunen er god til at følge op og føre tilsyn, så der går sjældent mere end et år eller to fra, at jeg ser et ulovligt opført hegn, til det bliver pillet ned igen, fordi kommunen har været forbi og fortalt at der vil blive udskrevet dagsbøder hvis ikke hegnet flyttes,“ siger Søren Sømod og understreger at lovgivning kun virker så længe kommune håndhæver reglerne.

Langt fra ord til handling

Gentofte Kommune indførte efter inspiration fra Rudersdal lignende regler i deres nye lo­kalplan i 2020, og disse hegnsregler har lokalrådene i Gribskov allerede præsenteret for deres eget byråd. Men selv om både Claus Sabroe og Lars Knudsen oplever politikerne i Gribskov Kommunes byråd som lydhøre, konstaterer beg­ge at der er langt fra ord til handling når talen rent faktisk falder på at få lavet en lokalplan som tager højde for det uhensigtsmæssige i at lade alle borgere hegne sig inde.

„Vi har haft møder med kommunen og har forelagt en omskrevet version af Gentofte Kommunes hegnspolitik som kræver grønne hegn ud til offentlig vej. De synes at det er en god idé, men meldingen er at der ikke er midler til en ny lokalplan. Med mindre vi altså selv betaler for en rådgiver der kan lave et oplæg til lokalpla­nen som administrationen så kan bære igennem til byrådet,“ siger Lars Knudsen.

Det er virkelig svært

Står det til Daniel Frigast (C) fra Gribskov Byråd kommer de lokale dog ikke til at kæmpe alene for at få styr på de vildtvoksende hegn. Han har nemlig boet i Tisvilde i 22 år og ærgrer sig over udviklingen.

„Der er så mange finurlige stier i Tisvilde som jo er kendt for at det næsten altid er muligt at opdage en ny skovsti. Men nu går man oftere og oftere i en smal gyde omgivet af plankeværker i stedet for fint udsyn mellem træer til enge og natur, og det giver unægtelig ikke følelsen af at gå en dejlig skovtur. Der er ingen tvivl om at der kommer flere og flere hegn, og de bliver højere og mere massive. Og desværre er spørgsmålet om ‘hvor er der denne gang skudt et hegn op?’ et fast samtaleem­ne når os der bruger byen og naturen mødes,“ siger Frigast.

Han understreger at det gør indtryk når de lokale foreninger hæver røsten i fællesskab. Om byrådet så er klar til at bruge ressourcer på at etablere en ny lokalplan, har Daniel Frigast dog sværere ved at svare direkte på:

„Det politiske billede ændrer sig fra sag til sag, og selv om mange har en personlig holdning til hegn, kan jeg være i tvivl om hvordan det vil udmønte sig politisk. Samtidig er det snit mellem lovgivning og ejendomsret en form for ingenmandsland som vi skal ind og vurdere, og samtidig er der rigtig, rigtig mange følelser der er i dette spørgsmål foruden lovgivning, så det er virkelig svært.“

Uanset hvilke begrænsninger som økonomi, følelser og politik sætter, vil Daniel Frigast dog ikke opgive arbejdet med at få sat hegnene på dagsordenen. „Derfor vil jeg prøve at tage spørgsmålet op i administrationen igen – om vi har nogle greb som politikere der kan hjælpe disse foreninger. Jeg har faktisk også tidligere spurgt administrationen fordi mit indtryk var at der ik­ke blev ført direkte tilsyn med de opførte hegn, så det er en problematik vi skal holde øje med.“

For at fastholde presset på politikerne og hegnsbegejstre­de sommerhusejere vil Gribskov Kommunes lokalråd foruden løbende dialog med byråd og forvaltning også udarbejde en pjece som skal distribueres til samtlige ejendomsmæglere i området. Så kan sommerhusejere få øjnene op for de mange muligheder for at sikre sig afskærmning, læ og privatliv med beplantning og mere diskrete hegn uden at være nødt til at mure sig inde.

Høje hegn, vildt indgreb

Det er ikke altid oplagt for byboere hvad de skal stille op når de pludselig står som ejere af en naturgrund. Sådan har det faktisk været siden den første bølge af sommerhuse opstod for over hundrede år siden, fortæller etnolog og lektor ved Aalborg Universitet, Line Vestergaard Knudsen.

„I de tidligste, danske som­merhusberetninger er jeg stødt på spørgsmålet om man bare skal have naturhave og lade det stå som det var eller skabe en prydhave. Der var mange fra borgerskab som virkelig havde kultiveret og prøvet at lave prydhaver, selv om de tidligste sommerhuse lå i klitområder hvor det var svært at få planterne til at gro. Der har altså altid været forsøg på haveanlæg og at lave skel imellem grunden og omgivelserne. Det ser man på fotos og beretninger fra århundredeskiftet, men der har aldrig været tale om to meter høje, solide hegn,“ pointerer hun.

Line Vestergaard Knudsen og Aarhus Universitetsforlag udgav i 2022 bogen ‘De første sommerhuse’ som baseret på et væld af fotografier, breve, postkort og lokalhistoriske dokumenter opridser hvad det er som i mere end et århundrede har trukket danskerne fra de tætte byer og ud i små samlinger af huse i naturen.

På baggrund af de undersøgelser vil hun gerne slå et slag for den strømning der opstod i naturområdet Tibirke Bakker, hvor arkitektægteparret Ejnar og Ingrid Dyggve lavede en ud­stykningsplan og i 1917-1925 etablerede en række sommerhuse som var indpasset efter landskabet og naturen. Netop den ånd mener Line Vestergaard Knudsen at nutidens som­mer­husejere bør tage med sig.

„Jeg er tilhænger af idealer­ne om at et sommerhus skal tilpasse sig området og dets betingelser. Hvis du køber en grund i en skov, bør du naturligvis ikke fælde et helt skovområde for at bygge sommerhus. Det kan give mening at fælde enkelte træer for at få plads til huset, men sørg nu for at få huset til at passe til stedet fremfor omvendt. Vi skal ikke forcere vores tilstedeværelse og forsøge at kontrollere alt, og da især ikke i et sommerhus. Men det spørgsmål har altid været debatteret. Jeg har flere helt tidlige brevvekslinger om hvor upassende nogle folk syntes det var at se deres naboer plante tulipaner og prydblomster på disse naturgrunde,“ siger hun og understreger at sommerhusene gennem alle år har været et sted hvor vi mennesker har foretaget ændringer og diskuteret det med hinanden.

„Men når det er sagt, er det altså ret vilde indgreb man laver i landskabet når man op­sætter disse høje hegn. Det er ikke blot et spørgsmål om at man forandrer grunden, og dens natur voldsomt, men det ændrer radikalt hvordan landskabet kan opleves af alle andre, når blikke og sigtelinjer bliver spærret af,“ understreger Line Vestergaard Knudsen.

Hun opfordrer sommerhus­ejerne til at lade sig inspirere af de gamle hegnsformer med læhegn og beplantning ud til vejen eller de lave hegn med skrå lægter som man kender fra Sverige.

Berører næppe faunaen

Spørgsmålet er om plankeværkerne generelt kan hæm­me faunaens frie færden og dermed også biodiversiteten. Det kan fratage andre som­mer­husejere oplevelsen af at f.eks. rådyr kommer op til huset.    Hos Naturstyrelsen Midtsjælland understreger vildtkonsulent Henrik Jørgensen, at hegn på sommerhusgrunde ikke som udgangspunkt er et problem for eksempelvis råvildt og pindsvin, da de som regel kan finde andre veje i landskabet.

Han påpeger dog at hvis situationen bliver ekstrem, kan det skade dyrelivet. Først og fremmest er hans opfordring dog at folk – fremfor at hegne sig ind – stopper med at forvandle deres naturgrunde til prydhaver med roser og tulipaner hvis de gerne vil undgå besøg af vildt i haven.

Er der en arkitekt til stede

Løsninger er der altså nok af. Spørgsmålet er bare om andet end lovgivning kan hamle op med nutidens individualisme og friværdier. I 1980’erne var et sommerhus i Danmark iføl­ge Boli­us 40-60 m2 i gennemsnit. Det var i 2022 næsten fordoblet til 89,5 m2.

I de seneste år er konceptet ‘supersommerhuse’ eller ‘som­merhusfabrikker’ desuden opstået hvor en grund eller flere opkøbes og ryddes for derefter at få indplaceret sommerhuse på over 200 m2, etableret en græsplæne og opsat hegn om hele grunden. Det er en udvikling som arkitekt Ane Cortzen i DR-programmet ‘Er der en arkitekt til stede’ kommenterer således: ‘Hvad er det for en lokalplan som tillader dette?’ Det spørgsmål kan de også stille sig selv i Gribskov Kommune. Gerne før alle skov­ture foregår i mørke, retvinklede korridorer.

SIDEHISTORIER – Servitutten kræver vilde roser

Modsat mange sommerhusområder i Gribskov Kommune er der ingen høje hegn i grundejerforenin­gen Gl. Strandbjerg­gaard i Rågeleje. Her fastslår bestyrelsen nemlig at et sommerhusområde bør være „uden villakvar­te­rernes plankeværker, klippede hække og overbebyggede grunde med store betonbefæstede arealer således som vi kan se de breder sig i mange af sommerhusområderne ved nordkysten.“

Denne holdning er indskrevet i de over 50 år gamle servitutter. „Hegn mod vejen skal være vilde roser og mod naboskel må kun plantes levende hegn,“ hedder det.

Den nuværende bestyrelse er glad for den effekt servitutten har haft på grundejerforeningen grønne udtryk, men understreger under servitutten: „Her vil nogen måske indvende at den traditionelle Rosa rugosa (hybenrosen) ikke er det rigtige valg, men der findes mange forskellige vilde roser som man kan plante uden at komme i konflikt med Naturstyrel­sens anbefalinger.“ Rosa rugosa er nemlig invasiv.

SIDEHISTORIER – Tætte plankeværker i XXXL

Informations journalist Georg Metz anmeldte 24. juni 2022 Line Vester­gaard Knudsens bog ‘De første sommerhuse’. Han hæftede sig også ved de stadigt højere hegn om sommerhusene. Her et uddrag af anmeldelsen ‘De første sommerhuse’ undersøger den danske alternative levemåde ved skov og strand:

„Landet som det blev forstået da sommerhusene først havde bidt sig fast i landskaberne, er forandret for stedse. Dette skete tidligt i egnene omkring Hornbæk der da også i plantagen vest for byen lagde jorde til de første store organiserede velhaverudstyk­ninger med de ofte italiensk inspirerede villaer der ligger der end­nu og fortsat betyder at Hornbæk er det fine.

Siden er gamle Tisvildeleje kommet til på listen over det hotteste hotte. Her har riften om husene ført til en miljøforandring der er sjælden på dansk. Forestillingen om det åb­ne sommerland med hække og træer i skellet er her afløst af tætte plankeværker i format XXXL. De der køber de ekstremt kost­ba­re huse ud mod havet, sætter dem op langs vejen, så kystudsigten afsnøres.

Når man bruger så mange midler på en grund og et hus, ejer man selvsagt også dette eksklusive udsnit af havudsigten, det manglede bare. Sommerhuskulturen blev med liberalismens delvis sejrrige kulturkamp gjort op i ejendomsrettens ukrænkelighed.“ Georg Metz 2022