Den tidstypiske løsning forudsætter en konsekvent løsning med beton
I de senere år er det blevet mere og mere almindeligt at anvende tynde keramiske fliser, både i haver og andre steder hvor man søger et mere eksklusivt og indendørs look. De er typisk kun 2-3 cm tykke og forudsætter derfor en bund, opbygning og trafikbelastning så fliserne kan holde. At det ikke altid sker, vidner en del sager om som Danske Anlægsgartnere har modtaget, herunder den typiske sag der skal nævnes her.
Vi har noget af den samme problemstilling for andre tynde fliser, bl.a. af sandsten, men her er der et alternativ i form af tykkere fliser som man kan bruge. Det er der ikke for de tynde keramiske fliser.
I den aktuelle sag havde et anlægsgartnerfirma i 2023 udført en belægning i en indkørsel med 90×90 cm store keramiske fliser der er 2 cm tykke. Belægningen var efter leverandørens anvisning etableret på en traditionel bund med bærelag af stabiltgrus, et tyndt lag afretningsgrus og en fugning med en fast og permeabel epoxyfuge fra Lithomix. Valg af fuge skete på møde med deltagelse af bygherre, dennes rådgiver, anlægsgartnerfirmaet og leverandøren af fugematerialet. Belægningen var lagt med beskedne 10‰ fald hvor ejeren helst ville have et helt vandret areal.
Allerede i det våde efterår 2023 konstaterede ejeren problemer med belægningen, og det blev værre i den kolde januar. Ejeren henvendte sig derfor til anlægsgartnerfirmaet, og der blev holdt besigtigelse 14. februar. Her deltog ejeren med sin rådgiver og anlægsgartnerfirmaet med Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang.
Her blev det konstateret at en del fuger var ødelagte eller manglede mange steder. Flere fliser lå ujævnt og vippede. En del af de tilskårne fliser var knækket. Derudover oplyste ejeren at ujævnheder og vippende fliser havde været mere udtalt i frostperioden.
Forhold til normerne
Ifølge anlægsgartnernormerne – dengang dem fra 2015 – skal fliser i indkørsler være mindst 6 cm tykke. Det er de tynde keramiske fliser ikke, så her er normen altså ikke holdt.
Normerne siger også at fliserne skal fuges med grus med et finstofindhold på 5-9% for at få fugerne tætte – så grusbærelaget ikke opfugtes og mister bæreevne. I det aktuelle tilfælde blev der ikke brugt grusfuger. I så fald skal der ifølge normerne anvendes andre tætte fuger efter leverandørens henvisninger. Men der blev i den aktuelle sag anvendt permeable fuger.
Normernes krav til bærelag og bundsikringslag blev anvendt korrekt – lige bortset fra stabiltgrus ikke fungerer med permeable fuger fordi komprimeret stabiltgrus næsten er vandtæt. Det er diskutabelt hvem der burde have bragt denne sammenhæng på bane.
Ifølge Kim Tang kunne vandet derfor løbe via fugerne til afretningslaget og det underliggende stabiltgrus som tabte bæreevne. Når belægningen derefter blev belastet med kørsel, satte fliserne sig.
Dertil kom at vandet i gruslagene udvider sig i frost og hæver fliserne. Problemet blev øget af flisernes begrænsede tykkelse. Var der brugt tykkere fliser, ville kraftoverførslen i fugen fra flise til flise have været større og sætningerne mindre. De tykkere og dermed tungere fliser ville også dæmpe frosthævningerne fordi frosten skulle nå dybere ned for at skabe opfrysninger.
Løsninger med beton
På mødet blev der talt om en løsning være at udskifte fugerne med en tæt og eventuel elastisk fuge. Det er en metode som Kim Tang dog ikke har nærmere erfaringer med. Den eneste løsning som han med sikkerhed mener kan holde, er hvis de tynde keramiske fliser lægges på et betondæk og fuges med tætte betonfuger, altså som når man støber et gulv indendørs.
En anden løsning er at bruge tykkere keramiske fliser, men de findes ikke på markedet. Det gør de dog på sin vis i Tyskland hvor man kan få keramiske fliser understøbt med beton. Rent anlægsteknisk er det også muligt at forebygge knæk i tilskårne fliser ved at skære fliser op i flere dele.
I den aktuelle sag pegede leverandøren på at de keramiske fliser var gode nok og at problemets årsag måtte ligge et andet sted. Kim Tang efterlyser her over for leverandøren eksempler på lignende belægninger som faktisk holder trods bilkørsel.
På grunden var der en række andre problempunkter. Et af dem var at et nyt dræn ikke fungerede optimalt. Det er normalt når overliggende jord er bearbejdet så jordstrukturen er ødelagt. Det vil normalt forbedres i løbet af 1 til 2 år hvor rodvækst, regnorme og frost laver revner. Ønskes overfladevand fjernet hurtigere, kan man etablere flere dræn eller lodrette drænsøjler mellem dræn og overfladen.