BÆREEVNE: Det vandafvisende kalk gør den lerede råjord frostsikker så man ikke behøver bundsikring
At forstærke jords bæreevne er en velkendt metode i jordarbejde der skal ende med en belægning som toplag. Bæredygtighedsperspekti-vet har dog gjort metoden mere aktuel, skriver områdedirektør i SR-Gruppen Morten Larsen i Kommuner i vækst marts 2024.
Man sparer nemlig på grusgravenes jomfruelige ressourcer og får sidegevinster i form af mindre jordtransport, mindre jordarbejde bl.a. når blød bund skal håndteres og en billigere proces i det hele taget.
In-situ eller på plads
At forstærke råjords bæreevne med kalk kaldes også for kalkstabilisering. Den kan anvendes typisk når man står med en råjord af frosttvivlsom leret moræne og skal have bundsikring under bærelaget. Metoden kan ifølge Morten Larsen deles op i tre:
- At styrke råjordens bæreevne så man kan mindske tykkelsen på lagene højere oppe i befæstelsen, typisk bundsikringslaget.
- At gøre ikke-indbygningsegnet jord indbygningsegnet så man ikke behøver at udskifte blød bund med fyldjord af sand og grus.
- At opgradere overskudsjord så det kan erstatte sand og grus, især bundsikringsgrus.
De to første metoder udføres typisk in-situ hvor brændt kalk udlægges på overfladen og fræses ind i råjorden, typisk med 8 kg kalk pr. m2 i 40 cm lag. Denne metode bliver mest brugt ved anlæg af veje, jernbaner og industribyggeri.
Den tredje metode udføres på mobile jordbehandlingsanlæg hvor jordoverskuddet opstår eller på ressourcepladser hvor jorden samles. Jorden kalkstabiliseres og anvendes direkte i stedet for fyldjord af sand og grus. Jorden kan samtidig sorteres. Derved skabes både et fintkornet fyldmateriale og stenmaterialer som f.eks. kan nedknuses til stabilt grus eller skærver – materialer der er mangel på i grusgrave.
Test i grave og vejkasse
Jordoverskud kan bl.a. opstå fra opgravningen af ledningsgrave. Når denne overskudsjord kalkstabiliseres, kan op til 80% af jorden genanvendes som fyldjord, både i fyldzonen under ledningen og i tilfyldningszonen omkring ledningen. Men ikke nok med det. Jorden kan også anvendes som erstatning for bundsikringsjord og endda stabilt grus.
Det viser SR-Gruppens erfaringer. Og de forklares med at kalkstabiliseret jord er vandafvisende og derfor er mere frostsikker. For at påvise tesen blev der i 2022 igangsat et projekt for at se hvor meget jordens bæreevne stiger når den kalkstabiliseres. Det blev gennemført sammen med JUN Hejlesen & Hansen og Eurofins VBM Laboratoriet. Den kalkstabiliserede lerede morænejord havde en kapillær stighøjde på højst 10 cm, var frostsikker og havde et E-modul på mindst 100 Mpa. Værdier der svarer til bundsikringsgrus.
Resultatet var med til at Vejdirektoratet besluttede at indsamle mere viden og dokumentation og bagefter gik i gang med ‘Vejregel for anvendelse af kalkstabiliseret jord som bundsikring’ der ventes udgivet senere i år.
I 2020 anlagde SR-Gruppen 3,5 km vej i Sønderborg Kommune uden at bruge sand og grus. Opbygningen var 5 cm asfaltslidlag. 25 cm BSM (bitumenstabiliseret materiale) – og 50 cm kalkstabiliseret lerjord. På den måde sparede man cirka 18.000 m3 sand og grus. Vejen har holdt selv om den er ret tungt befærdet, bl.a. med lastbiler til biogasanlæg.
Upcycle al overskudsjord
„Det er vores mål at al overskudsjord og opgravede materialer upcycles til alternative råstoffer,“ fastslår Morten Larsen, men bemærker at nogle juridiske forhold bremser udviklingen. Opgravet jord bliver nemlig ifølge affaldsbekendtgørelsen kategoriseret som affald når det endelige indbygningssted ikke er kendt, eller når jorden tilsættes kalk.
Man skal derfor have tilladelse fra den lokale miljømyndighed, også selv om jorden er dokumenteret ren. Der kræves også miljøgodkendelse fra den enkelte plads hvor jorden kalkstabiliseres.
SR-Gruppen har siden 2010 udført stabilisering af råjord in-situ i stor skala, nemlig 8 mio. m2 årligt, svarende til 1000 fodboldbaner. Virksomheden har i år opkøbt Karsten Reinhard ApS der siden 2012 har specialiseret sig i opgravet materiale fra ledningsgrave.
At bruge kalket jord kan også blive interessant for anlægsgartnere, siger Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang. Han peger dog på at der er brug for at få udredt hvilket materiel der er bedst til at fræse kalken ned. Desuden bør det være muligt at købe blandet jord og kalk om det så skal være dér hvor kalken eller jorden graves op. sh
KILDER
Morten Larsen (2024): Kalkstabilisering af lerjord til alternative råstoffer. Kommuner i Vækst, marts 2024.
Morten Larsen (2024): Interview 3. april 2024.