Overordnet vellykkede klimaprojekter

Teknologisk Institut har for Realdania gennemført projektet ‘Teknisk dokumentation af klimatilpasningsprojekter’. Her er der indsamlet og beskrevet erfaringer i form af planlægning, udførelse, drift, inddragelse af borgere, økonomi og praktiske udfordringer fra 11 gennemførte klima­tilpas­ningsprojekter. Denne artikel gennemgår nogle af de vigtigste erfaringer.

De 11 projekter er gennemgået ved besøg på projekterne og i samtaler med drift- og plan­lægningspersonale der er udspurgt om projektet igennem en spørgeguide udviklet til dokumentationsprojektet.

Overordnet anses de gen­nem­gåede projekter for at være vellykkede i forhold til deres forventede funktion, og sammenlignet med traditionel separering af regnvand har de ofte været billigere. Klimatil­pas­­ningsprojekterne spreder sig fra tekniske anlæg i byrum til regnvandsbassiner (1).

Styr på vandteknikken

Erfaringerne fra projektet viser at der generelt er styr på den vandtekniske del. Anlæggene virker efter hensigten, og det er generelt robuste anlæg. De hydrauliske beregninger af magasineringsvoluminer, nedsivning, transport mv. såvel som projekteringen af de enkelte anlæg er umiddelbart foretaget hensigtsmæssigt.

Den gode projektering af de enkelte anlæg hænger sammen med at man i Danmark har et meget gennemarbejdet dimensioneringsgrundlag som gør at dimensioneringen kan foretages i forhold til de forventede nedbørsmængder.

De fleste af anlæggene er dimensioneret til 100 års regnhændelser eller mere og har endnu ikke vist deres fulde kapacitet da de ikke har været belastet med noget der kommer i nærheden af den dimen­sionsgivende regn. Desuden er flere af anlæggene endnu ikke tilkoblet alle oplande.

Mødes og diskuterer

Klimatilpasningsprojekter involverer som regel mange interessenter. Erfaringer fra do­kumentationsprojektet viser at hvis de involverede – i form af myndighed, forsyning og bygherre – i en tidlig fase mødes og diskutere problemstillingerne, kan det fremme afklaringen af komplicerede problemstillinger.

Erfaringen viser også at det letter arbejdet betydeligt – og giver et struktureret samarbej­de – hvis man kan fastholde flere inte­ressenters involvering. Det kan f.eks. ske i form af en styre­grup­pe der mødes og diskuterer i både plan­læg­ningsfasen og senere under udførelsen.

En forudsætning for at den­ne involvering fungerer, er at processen ikke bliver for omfattende med for mange involverede, og at alle parter er interesserede i at finde løsninger på eventuelle problemer da projektet ellers kan forsinkes.

Erfaringer går tabt

Mange klimatilpasningsprojek­ter har et langt tilløb og bliver designet specifikt til det aktuelle område. Når projektet kører over en årrække, vil der of­te være stor udskiftning i projektgruppen (både kommune, forsyning og rådgiver), og man risikerer at værdifulde erfaringer går tabt.

Erfaringerne fra dokumen­tationsprojektet viser at især for projekter der har løbet over en årrække, forekommer der udskiftning i projektgruppen, og information tabes. For at undgå det skal de forskelli­ge faser i projektet dokumen­ters, så det sikres, at vigtig viden bliver overleveret.

Afslutningen af projektet er også et af de steder hvor information tabes. Det ses ofte ved at ansvaret for opfølgningen på tegninger og afsluttende projektbeskrivelse ikke er placeret. Det gør at det kan være svært at samle op, og man risikerer at de mange justeringer der sker under anlægsarbej­det,  ikke er dokumenteret.

Husk driftsplanen

Erfaringerne fra de gennemførte projekter viser at man sjældent har fået aftalt hvordan driften skal fordeles mellem f.eks. kommune og forsyning, og ofte findes der slet ikke drifts- eller plejeplaner for det opførte anlæg.

Det skal der naturligvis væ­re. Desuden er det vigtigt at sikre sig at driftspersonalet er uddannet til at håndtere driften. Det er en meget klar erfaring at det skal være aftalt hvem der står for og betaler for driften før anlæggene tages i brug.

For de projekter hvor der er lavet driftsplaner, er erfaringen at de ikke må være alt for detaljerede, for driftspersona­let læser ikke lange manualer. Små videoer kan være mere anvendelige. En fælles driftsplan med afklaring af grænseflader skal aftales før et anlæg tages i brug. Det har især stor betydning for anlæg hvor der er planlagt speciel beplantning, da denne karakter vil forsvinde, hvis den eneste ple­je er græsslåning.

Den grønne merværdi

Kombinationen af vandhånd­tering og grønne områder med plads til forskellige aktiviteter samt merværdi er lykkedes i alle klimatilpasningpro­jekterne. Generelt er brugen af områderne øget, og folk er meget tilfredse med udformningen af de nye anlæg (2).

I flere af projekterne er der indtænkt elementer der kan bruges til læring f.eks. om nedbør, jordarter, jordens evne til at rense vand mv. Der er dog ingen af disse lærende elementer der har haft værdi i længden. Ofte er de indtænkt sammen med ildsjæle på nærliggende skoler, og når ildsjæ­len forsvinder, bliver anlæggene ikke længere brugt i læ­ringsforløb. I Linde­vangspar­ken var det f.eks. planen at ellipsen og de andre elementer i parken skulle indgå i mate­­ma­tikundervisning på den nærliggende skole.

I mange af anlæggene er det planlagt at der skal be­plantes med forskellige typer af beplantning så udtrykket bliver varieret. Dette udtryk har været svært at bevare i flere af anlæggene. Dels kræver en varieret beplantning specifikke plejeplaner og måske uddannelse af personale. Dels skal denne pleje være aftalt og finansieret på forhånd. En varieret beplantning uden plejeplaner ender som regel med at blive vedligeholdt med simpel græsslåning, fordi det er det der er afsat penge til.

Afstem forventninger

Der er ofte langt fra de illustrationer der vises som inspiration til anlægget, til det endelige resultat. Det er derfor vigtigt at afstemme forventninger med borgerne i forhold til hvad de kan forvente af den fremtidige beplantning.

Ved planlægningen er det vigtigt at vælge planter der passer til de aktuelle forhold, og ikke til de tænkte forhold. Hertil kommer at der næsten altid vil ske en tilpasning af beplantning hvor de arter der trives bedst under de aktuelle forhold, vil overtage for andre arter (3). Det kan udnyttes til at give robuste og holdbare anlæg, men kræver at både beboere og driftspersonale er opmærksomme på det.

Vejbede indgår i mange kli­matilpasningsprojekter. Her er den generelle erfaring at vejbedene er tørre og i visse tilfælde har vanding været nødvendig. Vejbedenes udtørring begrænser valget af planter der kan benyttes. Det giver anledning til skuffede borgere der ikke kan få deres ønsker til beplantningen opfyldt.

Brugen af specielle planter i vej­bede­ne giver anledning til ekstra pleje. Dokumen­tati­ons­pro­jektet viser at vejbede med frøblandinger medfører markant flere mandetimer til ple­je end vejbede med stauder.

Vanskelig overvågning

I forbindelse med klimatilpas­ningsprojekter gives der tilladelse til nedsivning og/eller udledning af regnvand i byområder. Med tilladelserne indeholder følger ofte en midlertidig tilladelse hvor miljø­myndighe­derne stiller krav om overvågning af vandkvaliteten for udløbsvandet.

Erfaringer fra dokumen­tati­onsprojektet viser at denne overvågning er svær at overholde. Det skyldes dels at ansvaret ikke placeres, dels at anlæggene udføres så prøvetag­ning ikke er mulig. Derudover er midlerne til overvågningen ikke fastlagt. Derfor er det vigtigt at placeringen af ansvar og økonomi, indskrives i tilladelsen til udledning eller nedsivning.

Mere viden

De enkelte klimatilpasningsprojekter der har indgået i undersøgelsen samt de samlede erfaringer fra projektet kan ses på instituttets hjemmeside HER.

Skribenter: Inge Faldager, Katrine Nielsen, Lars Jørgensen er alle ansat på Rørcentret på Teknologisk Institut hvor Ulrik Hinds­berger er centerchef.