ARBEJDSMILJØ. Projektet ‘Systematisk brancheindsats i anlægsgartneri’ peger bl.a. på at man får de gode vaner implementeret og fulgt, og at man får talt om arbejdsmiljøet i hverdagen.
Hvert år kommer 35 ud af 100 anlægsgartnere ud for en ulykke. Det svarer til knap 250 ulykker pr. år inden for deres branche. At få de tal bragt væsentligt ned var formålet med forebyggelsesprojektet ‘Systematisk brancheindsats i anlægsgartneri’.
Her har anlægsgartnervirksomheder gennem en toårig periode fra 2021 til 2023 haft muligheder for at få hjælp til arbejdsmiljøarbejdet. Enten ved at få et besøg i virksomheden, ved at få telefonisk hjælp eller ved at deltage i erfagruppemøder landet rundt. Bag indsatsen står BAU Jord til Bord, GLS-A, 3F, Danske Anlægsgartnere og GreenProject.
Kortlægning af ulykker
Ved projektets start blev der foretaget en grundig kortlægning af arbejdsulykker baseret på oplysninger fra Arbejdstilsynets (AT) for branchen Landskabspleje 813000. Disse oplysninger blev sammenholdt med resultaterne af AT’s tilsynsbesøg og undersøgelser af anlægsgartneres ulykkesfrekvens i byggeri samt oplysninger om ulykkeshyppighed set i forhold til alder og antal års ansættelse i virksomhederne.
Resultaterne fra den indledende undersøgelse viste at:
- Ulykker især skyldes omgang med maskiner, og at man bliver klemt og mast, eller man snubler og falder.
- I branchen ‘landskabspleje’ står byggepladser for godt en tredjedel af alle arbejdsulykker (2015-2019). Hovedparten sker ved pleje af grønne områder hvilket overraskede de fleste.
- Aldersgruppen under 30 år, især de 18-24-årige, kommer hyppigst ud for en ulykke.
- Ansatte inden for de første 2 år, har størst risiko for at komme ud for en ulykke uanset alder og anciennitet. Det kunne bekræftes af flere af de store anlægsgartnervirksomheder der laver ulykkesstatistik.
Mere vedkommende
Kortlægningen blev præsenteret for repræsentanter for syv større og mindre anlægsgartnervirksomheder. Med brug af deres erfaringer blev temaerne for forebyggelse af ulykker tilrettelagt, både i virksomheden og på gå-hjem-møder.
Her var både ønske om at der kom bedre styr på det formaliserede arbejdsmiljøarbejdet i selve virksomheden og at få gjort arbejdsmiljøarbejdet mere vedkommende og interessant i dagligdagen. Der var også et stort ønske om at få mulighed for at mødes med andre virksomheder får at få en praktisk erfaringsudveksling med løsninger på de daglige udfordringer når man skal forebygge ulykker og kemi.
Alle var enige om at der er behov for at arbejde helhedsorienteret for at få styr på sikkerheden. Derfor blev der rettet fokus på både APV, den årlige arbejdsmiljødrøftelse, maskiner (brugsanvisninger og eftersyn), instruktion/uddannelse samt arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Der var også behov for at få præciseret hvad en arbejdsulykke er, og hvornår den skal anmeldes.
Som udgangspunkt var det op til de virksomheder som deltog at definere de behov de havde i forhold til at forebygge arbejdsmiljøulykker. Generelt set blev der ønsket overblik og styr på arbejdsmiljøet for at forebygge ulykker.
16 virksomheder blev besøgt i løbet af projektet, og en enkelt havde behov for to besøg. Virksomhedernes størrelse var fra 6-7 ansatte til langt over 100 med en ISO 45001 certificering i arbejdsmiljøledelse.
Af skemaet fremgår hvilke temaer der blev rådgivet under virksomhedsbesøgene.
Hotline over telefon
I alt 82 virksomheder har fået telefonisk svar på spørgsmål, en del flere gange. Aktiviteter er koordineret, og der er fulgt op med virksomhedsbesøg.
De mange spørgsmål om kemi skyldes nye regler på området hvor glyphosatmidler forbydes på befæstede og permeable belægninger og hvor alternativerne indeholder f.eks. pelargonsyrer eller eddikesyre som skaber problemer for sprøjteførerne. Alternative metoder som gas, damp, varmt vand og skum giver andre arbejdsmiljøudfordringer som man gerne vil undgå før valg af bekæmpelsesmetode.
Flere efterspurgte en APV eller risikovurdering for den enkelte arbejdsopgave på samme måde som der i byggeriet stilles krav helt ned til et enkelt cykelstativ.
De mange diagnoser blandt anlægsgartnerelever er også begyndt at blive en udfordring. Selv om virksomhederne har været gode til at tage mod alle, efterspørger virksomhederne værktøjer til at håndtere det i dagligdagen.
Udvekslede erfaringer
Der er holdt 8 workshops og gåhjem-møder med i alt 72 virksomheder og 116 deltagere. Temaerne på møderne var:
- Arbejdsmiljø og ulykkesforebyggelse.
- Instruktion, ansvar og virksomhedskultur.
Møderne blev typisk holdt i virksomheder hvor der altid var rundvisning med mulighed for at ‘sparke dæk’ og udveksle praktiske erfaringer om arbejdsmiljø. Ifølge deltagerne fik de meget ud af at mødes med mulighed for at kontakte hinanden bagefter da mange sidder ret alene med arbejdsmiljøarbejdet.
Der er etableret nye forbindelser mellem flere af de deltagende virksomheder. De fortæller at de nu bruger hinanden til sparring i forbindelse med det daglige arbejdsmiljøarbejde efter deltagelse på gå-hjem-mødet. Der er også etableret en formel erfagruppe der skal mødes 1-2 gange årligt.
Meget af erfaringsudvekslingen handlede om hvordan man kan få en bedre sikkerhedskultur så det ikke er AMO-repræsentanten eller ledelsen der skal være ‘politibetjent’, men at alle har ansvar for at hjælpe hinanden videre.
To lærerige eksempler
På Arbejdsmiljøkonferencen 14/11 2022 præsenterede Anlægsgartnerfirmaet E. Stein Frandsen hvordan virksomheden havde arbejdet systematisk med arbejdsmiljøet efter et virksomhedsbesøg og oplevet at der kom mere fokus på systematisk arbejdsmiljø og dialog i dagligdagen.
Ved samme lejlighed oplyste anlægsgartnerfirmaet OKNygaard at man ved at fokusere målrettet på virksomhedskulturen havde reduceret antallet af arbejdsulykker med 25% inden for et år. Konferencen er nærmere omtalt i Grønt Miljø nr. 2/2023 s. 46 der bl.a. kan ses på Grontmiljo.dk >arkiv.
Elever og arbejdsmiljø
I projektet blev der taget kontakt til erhvervsskoler, Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri og Lokale uddannelsesudvalg. Det skete for at få klædt skoler og organisationer bedst muligt på til handlinger der understøtter virksomhedernes arbejde med at forebygge ulykker. Der er holdt fem workshops med dialog og opgaver på henholdsvis Roskilde Tekniske Skole og AMU-Nordjylland. Samlet deltog 2 virksomheder, 5 skoler, 7 lærere og 253 elever. Det fik mange erfaringer og ønsker ud i lyset. Nogle eksempler:
- Flere elever er usikre når de starter i virksomhederne fordi de ikke ved hvad de må, eller ikke tør sige fra.
- Sikkerhedsbog for anlægsgartnere anvendes både i undervisning og i virksomheder.
- Eleverne sætter pris på god instruktion i form af body- og sidemandsoplæring.
- Eleverne efterlyser grundlæggende viden om krop, styrketræning og løfteteknik.
- Arbejdsmiljø er meget bredt formuleret i undervisningen på grund- og hovedforløb. Der efterlyses undervisningsmateriale da arbejdsmiljøområdet er stort, og faget lille. Pdf til undervisningen findes på baujordtilbord.dk.
Normer for arbejdsmiljø
I overenskomsten mellem Danske Anlægsgartnere og 3F er det aftalt at alle elever på første hovedforløb på anlægsgartneruddannelsen får udleveret en bogpakke når eleven starter på hovedforløbet.
Det Faglige Uddannelsesudvalg for Anlægsgartneri har i 2023 besluttet at bogpakken skal suppleres med Sikkerhedshåndbog for anlægsgartner hvor eleverne får viden om arbejdsmiljø på lige fod med bøger om faglighed. Der starter årligt cirka 300 anlægsgartnerelever på 1. hovedforløb.
Også når det er travlt
Som konklusion på projektet kan man fastslå at små og store virksomheder har fælles udfordringer når det gælder om at forebygge arbejdsulykker i dagligdagen, nemlig at få de gode vaner implementeret og fulgt, også når der er travlt.
Sikkerhedskulturen i virksomheden er afgørende for om det kan lade sig gøre. Vigtigst er at få talt om arbejdsmiljøet i dagligdagen, men anerkendelse fra ledelsen har også stor betydning. Man kan tilføje af de unge foretrækker virksomheder med styr på arbejdsmiljøet. Og at sikkerhedshåndbogen ses som en slags ‘normer for arbejdsmiljø’.
Mange efterspørger inspirationsmateriale i form af små videoklip med gode historier, udfordringer og forslag til løsninger. Det er en metode som allerede er udbredt og bruges i de større virksomheder, men som med fordel kunne udbredes fremover til erfaringsudveksling i hele branchen.