PROJEKT. For tre år siden blev den store køkkenhave ved Graasten Slot genskabt efter historisk forbillede, men med nye modeller for funktion og drift
Køkkenhaver er næsten en uddød race i de kongelige haver. Kun Fredensborg Slot har en egentlig nyttehave, og den er kun åben for besøgende én måned om året. Det var noget af afsættet for at genskabe en køkkenhave i forlængelse af den som dronning Ingrid anlagde da hun og kong Frederik IX fik Graasten Slot som sommerresidens i 1935. Efter dronningens død i år 2000 var køkkenhaven efterhånden svundet ind til nogle få bede, men i 2020 blev den kongelig køkkenhave i Graasten genindviet i helt ny form.
Udadvendt og involverer
Den gamle køkkenhave var forbeholdt kongehuset og lukket for publikum, mens den nye er udadvendt og involverende. Baggrunden er at Slots- og Kulturstyrelsen sammen med Sønderborg Kommune i 2015 besluttede at omdanne haven til en ny attraktion med fokus på oplevelser og læring – til glæde for lokalmiljø og turister. Det sagde kongehuset ja til. Bæredygtighed var også et vigtigt parameter, økonomisk, socialt som driftsmæssigt.
Haven er på 7.500 m2 og finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen, kommunen og en række fonde. Den leverer fortsat afgrøder til kongehuset, men fungerer også som beskæftigelsestilbud, besøgssted og inspiration til køkkenhavedyrkning.
Både dyrkning og skønhed
Køkkenhaven er tegnet af Slots- og Kulturstyrelsens egen landskabsarkitekt Tanguy Laviolette som et potager. Det er en have der forener det nyttige og det skønne. Den er udformet som et helt regelmæssigt anlæg hvor en langsgående midterakse med græs og æbletræer er centrum for fire store kvadratiske dyrkningsfelter på hver side. Hvert felt er underopdelt i fire mindre bede der indeholder grøntsager, højbede med krydderurter, bærbuske og skærehave. Midtvejs udgør pladsen foran paradehuset en tværgående akse med et rundt spejlbassin som havens midtpunkt.
Mod vest indrammes køkkenhaven af to rækker hasselbuske, der med tiden vil danne en nøddegang, og mod øst af klippede lindetræer. Mod nord ligger frugthaven med mange forskellige æbletræer i langt græs med klippede stier.
Derudover er der æbletræer i mange forskellig slags espalier rundt om i haven. Det store fokus på æbler har sit udspring i den lokale æblesort ’Gråsten’ der har rod i slotsparken. Store terrakottakrukker rummer sommerblomster og planter som ikke kan overvintre ude.
Ved indgangen er den tidligere gartnerbygning omdannet til butik og café med servering i en høj, nybygget vinterhave helt i glas. Ved siden af ligger tre gamle væksthuse, der dels bruges til formering af planter til haven, bl.a. Dronning Ingrid-pelargonier og Sofiero-margueritter, dels til dyrkning af tomater, vin, ferskner o.l.
Mod vest har køkkenhaven fået en ny mandskabsbygning med stråtag i samme stil som den gamle, bl.a. efter ønske fra dronning Margrethe. Midt i haven ligger det nyopførte paradehus, et orangeri til vinteropbevaring af planter og undervisning. P+P Arkitekter har været totalrådgiver på alle nye bygninger og ansvarlig for omdannelsen af gartnerbygningen til velkomstcenter.
Kørte ikke på råjorden
Jordarbejdet i den nye have blev udført i foråret 2019 og foråret 2020. Tidspunkterne var valgt helt bevidst for at skåne den fremtidige dyrkningsjord mest muligt. Kravene om stor nænsomhed var en udfordring, husker Martin W.G. Hansen, projektleder hos OK Nygaard. Hele vejen gennem projektet var der restriktioner i forhold til hvilke maskiner der måtte køre hvor og hvornår.
Til en start blev de øverste 30 cm rømmet af og lagt i depot. Mulden blev sorteret i tre kvaliteter hvoraf den bedste senere blev brugt i grøntsagsbedene og den mindst gode under de nye græsarealer. Al jorden blev på den måde genbrugt. Både afrømning og udlægning foregik i tørvejr for at beskytte jorden.
Det var et kardinalpunkt at der ikke måtte køres direkte på råjorden da den er meget lang tid om at regenerere efter tryk. Derfor blev der udlagt 300-400 jernplader som faste adgangsveje til de nye dyrkningsfelter. Resultatet var at der ikke var brug for efterbehandling eller grubning af jorden som der ellers ofte er.
„De gode intentioner findes i mange projekter, men her blev de rent faktisk overholdt i praksis. Der blev vitterligt ikke kørt på råjorden,“ fortæller Martin W.G. Hansen.
For at lette pasningen af planterne er der etableret vandingsanlæg i alle bede som styres via en app på mobil eller tablet. Arealet blev også drænet for at sikre jorden mod stående vand. „Vi kunne se at den gamle køkkenhave også havde haft drænrør, så problemet med højtstående grundvand er ikke af ny dato,“ siger Marin W.G. Hansen.
OKNygaard etablerede desuden kanter rundt om dyrkningsfelterne og højbedene, begge dele i robinietræ som har lang levetid, selv med jordkontakt. Gangarealerne er anlagt i Slotsgrus på underlag af stabilgrus. Plantningen af træer, buske m.m. blev udført af slotshavens egne gartnere.
En sammensat drift
Driften er mangeartet på grund af de forskellige roller køkkenhaven har. Det overordnede ansvar for hele haveanlægget i Graasten ligger hos slotsgartner Ulla Brendstrup. Derudover har en af medarbejderne et særligt ansvar for køkkenhaven og et antal sæsonvikarer der arbejder i haven 3-7 måneder om året.
Meget af det daglige arbejde med at luge, slå græs og passe stierne udføres imidlertid af det grønne team i Sønderborg Kommunes socialpsykiatriske projekt ’Væksthuset’ der har base i haven. Det omfatter også træværksted, tekstilværksted, butik og café. Her arbejder sårbare borgere som ikke kan aktiveres andre steder.
Modellen giver den udfordring at nye mennesker løbende skal klædes på til haveopgaverne. „Nogle brugere er her i lang tid, men andre måske kun i en uge, så der er hele tiden behov for oplæring. Derfor overvejer vi at lette arbejdet ved at udarbejde en lille manual – en slags pixibog – til de socialpædagoger der er ansvarlige for Væksthuset og skal instruere brugerne,“ fortæller Ulla Brendstrup.
Seneste skud på stammen i driften er en gruppe på cirka 15 frivillige der i grupper på 4-5 personer løser nogle velafgrænsede opgaver. Den ene hovedopgave er at beskære havens mange espalierede æbletræer hvilket er tidskrævende og fordrer en vis ekspertise. Den anden opgave er lugning af bedene med blomster til afskæring.
Frivillig-gruppen er organiseret i en venneforening med en årlige generalforsamling og får også tilbudt forskellige foredrag i løbet af året, og det fungerer ifølge Ulla Brendstrup rigtig godt. De frivillige er samtidig havens ambassadører i lokalsamfundet.
Genopfindes hvert år
Relationen til kongehuset er tæt, og dronningen tages med på råd i mange beslutninger. I den potentielle residensperiode fra 15. juni til den 15. august skal der kunne leveres grøntsager, bær, frugt og blomster til slottet, f.eks. 125 stilke latyrus ad gangen. „En del af blomsterne kommer fra selve slotshaven, og begge steder er det krævende at skære meget, uden at det kan ses i bedene,“ siger slotsgartneren.
De fleste grøntsager dyrkes frem fra frø eller småplanter, så store dele af havens indhold skal grundlæggende ’genopfindes’ hvert år. I december planlægger Ulla Brendstrup næste års afgrøder sammen med den køkkenhaveansvarlige medarbejder, en opgave hun ser frem til. Ofte har kongehuset og dets kokke nogle ønsker, og udvalget bygger også på sommerens erfaringer: Hvilke sorter fungerer, hvor tæt skal de stå, hvad fik vi for meget af.
„Vi prøver også at forny os hvert år da haven jo er en slags kulturevent. Vi har mange besøgende der vender tilbage for at se hvad vi har fundet på af nyt,“ siger hun. Der er også fokus på ’venneplanter’ der er gode for hinanden, og derfor finder man f.eks. morgenfruer sammen med kål.
Grøntsager o.l. dyrkes i 16 forskellige bede så der er god plads til sædskifte. Det er nødvendigt fordi haven dyrkes økologisk uden mulighed for f.eks. kemisk bekæmpelse af skadedyr. „Vi eksperimenterer også med jorddække, og i år lagde vi f.eks. økologisk halm i aspargesbedet. Halmen skulle være uden kerner, men det var den ikke helt i praksis, så nu har vi desværre delvis kornmark i bedet,“ fortæller Ulla Brendstrup.
Plukkede af bønnerne
I 2022 havde haven 70.000 besøgende, og i år ender tallet formodentlig omkring 55.000. Med andre ord en succes, men også en udfordring i det daglige arbejde. „Vi har f.eks. en del svind fordi de besøgende spiser af afgrøderne. I sommer var vi bl.a. nødt til at afspærre buegangen med klatrebønner mens slottet var beboet, for folk plukkede af bønnerne og tog dem med hjem,“ forklarer Ulla Brendstrup. Skilte strategiske steder gør ellers opmærksom på at der ikke må plukkes af afgrøderne.
„Måske tror folk at det går til spilde, men vi har stort set ikke spild. Er der overskudsproduktion, har vi et helt bestemt sted hvor vi lægger det frem, så besøgende måske kan prøve grøntsager de måske ellers ikke ville have adgang til. Hvis der skulle være noget tilbage efter høstmarkedet i september, afhentes det af et plejehjem,“ siger hun.
Haven åbnede i juli 2020, og siden er der lavet enkelte justeringer i indretningen. Pladsen foran paradehuset har f.eks. fået stål-espalier med roser som afgrænsning i siderne da den ellers virkede meget åben. Bagest i haven er også indrettet en lille opholdsplads med et ekstra højt bord og løse bænke, som især er tiltænkt besøgende med kørestol og deres ledsagere.
Den Kongelige Køkkenhave er fuldt åben fra maj til september inklusiv café og butik. Resten af året er der adgang på hverdage kl. 8-15 hvor gartnerne er på arbejde.
PROJEKTET
Bygherre: Slots- og Kulturstyrelsen
Landskabsarkitekt: Tanguy Laviolette, Slots- og Kulturstyrelsen.
Anlægsgartner: OKNygaard, HedeDanmark og SLKS
Arkitekt: P + P arkitekter.
Ingeniør: Fuldendt.
Kilder:
Ulla Brendstrup. Interview 13.11.2023.
Martin W.G. Hansen. Interview 7.11.2023.
Slks.dk.
Politiken 1.5.2021: Snup en bid af dronning Ingrids nyttehave.
Skribent:
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist.