PROJEKT. Naturparken ved Novo Nordisks hovedsæde fortolker naturen med den gode arbejdsplads og bæredygtighed som afsæt.
Midt i et gråt industriområde i Bagsværd ligger Novo Nordisk Naturpark. En dragende grøn mangfoldighed i stærk kontrast til omgivelsernes uendelige asfaltørkner. Naturpark er ramme om virksomhedens internationale hovedsæde hvor en naturcam-pusidé blev bærende kraft i ønsket om at skabe gode forhold for medarbejderne. Kombineret med Novos ambitioner om bæredygtighed gav det meget stor villighed til at prøve noget nyt, ikke mindst i forhold til at skabe naturfølelse i byen.
Hovedsædet er fordelt på to markante bygningskroppe, en cirkelformet og en kvadratisk, tegnet af Henning Larsen Architects. Her har cirka 1.000 medarbejdere deres base. Naturparken på 22.000 m2 er udformet af landskabsarkitektfirmaet SLA med afsæt i et konkurrenceprojekt og etableret i 2014 med Skælskør Anlægsgartnere som udførende. ‘Et nybrud i havekunsten’ kaldte arkitekturanmelder Karsten R.S. Ifversen anlægget i sin anmeldelse i Politiken samme år. Siden har Novo Nordisk Naturpark modtaget Dansk Landskabspris i 2015 for sin „fremsynede tilgang til bæredygtighed og det grundige arbejde med biotoper, vandhåndtering, sundhed og virksomhedsprofil“ plus flere andre priser.
Naturen som forbillede
Naturparken er designet med naturen og dens biotoper som forbillede, og naturparkens landskab digter videre på dødislandskabets bakker og skove. „Det er jo ikke ikke natur, bl.a. fordi meget af anlægget ligger oven på et parkeringsanlæg, men ligner natur og skaber en følelse af natur,“ forklarer Rasmus Astrup, landskabsarkitekt og partner i SLA.
Hovednerven er de snoede hvide stier der tager udgangspunkt i at store tænkere som Søren Kierkegaard fik nogle af deres bedste idéer mens de gik. På samme måde kan medarbejdernes daglige ture mellem de to bygninger være med til at stimulere kreative idéer og videndeling kollegaerne imellem. Desuden er mennesker mere uformelle og afslappede når de færdes i naturen. Stiernes buede forløb giver stadigt skiftende og uforudsigelige oplevelser af lys, skygge, farver og lyde.
Variationen skabes af en mosaik af elementer med cirka 1.000 træer fordelt på næsten 50 arter. Ude i landskabet ligger biotoper med vilde danske urter, og tæt på bygningerne danner bregner og græsser bund. Nogle få mindre arealer har kortklippet græs.
Plantemæssig diversitet
Hvordan skaber man så noget, der giver naturfølelse? Først og fremmest ved at prioritere planterne allerhøjest og arbejde med en meget stor plantemæssig diversitet, pointerer Rasmus Astrup. De fleste træer er hejstere og udvalgt ét for ét i tyske og hollandske planteskoler. Da deres art og højde var kendt, blev projektmodellen revideret og tilpasset de enkelte træer. De er sat sammen til små øer af skov med biotop-relaterede temaer som f.eks. ellebiotop, bøgebiotop og blomstrende biotop.
„Det krævede også at vi for første gang lavede en jordplan for at finde ud af hvad der skulle stå hvor,“ fortæller Rasmus Astrup. Alle lavninger er f.eks. tilplantet med elletræer og andre vandtålende arter der også spiller en rolle i målet om 100% vandbalance.
Træerne er bl.a. arter af eg, bøg og el, ceder, fyr, normansgran, poppel og tempeltræ. Med andre ord ikke kun hjemmehørende arter, bl.a. fordi der er tale om et internationalt hovedsæde, og for at skabe maksimal variation. Det understøttes af at træerne var i forskellige størrelser og også omfattede skæve og udgåede planter som man vil møde det i naturen. Desuden blev der kun brugt store træer for at sikre effekt fra begyndelsen. Anlægget er så specielt at det ifølge Rasmus Astrup ikke ville have været realistisk at dyrke det frem fra små planter.
Biotoper af vilde planter
Det dengang nystartede firma UrbanGreen leverede planter til tre klassiske naturtyper: eng, strandeng og overdrev. De er hver især sammensat af cirka 20 vilde danske arter der er udvalgt med inspiration fra Natura 2000-områder med særligt værdifuld natur, fortæller direktør Dorte K. Rhode Nissen der er biolog og botaniker. „Vi fravælger dog visse aggressive arter, f.eks. kløver som nemt kommer til at dominere.“ Planterne produceres som plugs ud fra tyske frø fra planternes naturlige udbredelsesområde og forhandles af Byggros. De er plantet ud med 20 plugs pr. m2.
I Novo Nordisk Naturpark er især overdrevsbiotopen lykkedes godt. Seks af de oprindelige arter er forsvundet mens 45 nye er kommet til, viser treårige målinger støttet af Realdania. Nogle af de nye kan være uønskede, f.eks. stor nælde, almindelig kvik og den invasive sildig gyldenris.
Hvis man vil opretholde overdrevskarakteren, kan der på sigt bl.a. være behov for at tilføre kalk for at sænke jordens pH-værdi hvilket også kan være med til at holde uønskede arter væk. „Men det er et valg om man vil gå efter at bevare lige netop denne biotop der jo ude i landskabet også er kulturbetinget, eller man ’bare’ vil lade planterne bidrage til anlæggets biodiversitet i almindelighed,“ siger Dorte K. Rhode Nissen.
Anderledes drift
Inspirationen fra naturen gør også driften til en anderledes opgave, og derfor var SLA involveret de første fire år. Træer der går ud, erstattes ikke med nye, men indgår i naturens kredsløb. Træer der vælter, trækkes kun til side så de ikke spærrer stierne, fortæller Jan Raagaard Jansen, driftsansvarlig for Novos grønne områder i Danmark. Driften af næsten alle områder er udliciteret, p.t. til Grøn Vækst A/S.
Driften af naturparken er billigere end i et traditionelt anlæg hvor store plæner skal klippes hver uge i vækstsæsonen, men på ingen måde overflødig, understreger Jan Raagaard Jansen. En udfordring er at holde uønskede arter væk. Græsserne er sværest mens større arter som skræpper er mere synlige og nemmere at gå til. Den høje vegetation slås en gang årligt, men afklippet fjernes ikke da det er svært at organisere.
Regnvand til vanding
Halvdelen af naturparkens beplantning er etableret oven på enten parkeringsanlæg eller tag hvor jorden af vægtmæssige grunde er erstattet af letvægtsprodukter der kræver drypvanding. Det var afsæt for et ambitiøst mål om 100% vandbalance. En større cost-benefit-analyse viste at udgifterne til at etablere et vidtgående LAR-anlæg over syv år kunne tjenes ind på sparede udgifter til vandingsvand. Alt regnvand håndteres på grunden, og anlægget er dimensioneret til at kunne klare en 100-års-hændelse.
Vand fra tagene og arealet oven på parkeringsanlægget ledes til to store reservoirer som leverer langt hovedparten af vandingsvandet til drypvandingsanlægget. En undtagelse er vand fra forpladsen der opsamles da der her bruges tømidler. På resten af arealet ledes regnvandet via kanaler med skærver til en stor ’gruspude’ der ligger 1 meter under beplantningen. Her forsinkes det og nedsives efterhånden. Det betyder at der af og til kan være lidt vådt på nogle dele af arealet.
Vandreservoirerne er lavet af store betonrør og med rense- og filterfunktion. Ifølge driftslederen leverer de i langt de fleste tilfælde vand nok. I den meget tørre sommer i 2018 var der dog behov for at supplere med vandhanevand. Og så kan siveslangerne være en udfordring da de ligger højt og let kan skades af f.eks. en spade der stikkes i jorden.
Beton uden fuger
De næste hvide asfaltstier er lavet med Vegecol der er en vegetabilsk – og gennemsigtig – erstatning for den traditionelle bitumen. Det er et led i strategien om bæredygtighed og design på materialets præmisser som også afspejler sig på den centrale forplads. Her har de originale brudheller af Otta-skifer bestemt mønstret. Med en forholdsvis bred fuge og dygtigt håndarbejde lykkedes det ifølge SLA at holde materialespildet på under 5%.
Udfordringen er at belægningen er lagt i beton på tre forskellige underlag, og ikke altid kan klare trafikken hvis drejninger giver vrid der løsner hellerne. Derfor har det været nødvendigt at udskifte nogle af dem med reserver der er på lager fra lægningen. Desuden anbefales det nu at busser ikke kører ind på arealet, fortæller Jan Raagaard Jansen.
Bortset fra ankomstpladserne er der generelt arbejdet med lyse overflader der fanger både dagslys og kunstlys. Det gælder også den 300 meter lange ’rambla’ der fører fra vejen og op mod den cirkelformede bygning. Den er støbt i beton og helt uden fuger. Det krævede tæt samarbejde med en ingeniør fra Niras der lavede en minutiøs plan for armeringen. Som udgangspunkt bliver der ikke kørt på belægningen, og nu efter syv år har den kun meget små og ubetydelige revner. 
Til gengæld er det ifølge Raagaard Jansen nødvendigt at rense overfladen for alger 1-2 gange om året for at bevare det lyse udtryk.
Er åben for alle
Novo Nordisk Naturpark er ikke kun for medarbejderne, men er åben for alle uden at det giver de store problemer. Eneste udfordring er hunde og deres efterladenskaber, siger Jan Raagaard Jansen som i enkelte tilfælde har taget en snak med hundeejerne med godt resultat. Skilte har været overvejet, men skal holdes på et minimum. De nuværende gør opmærksom på kameraovervågning og rygeforbud.
Hovedsædet har mange besøgende fra andre dele af virksomheden, så parken bruges både af lokale medarbejdere og gæster. Alle har generelt taget naturparken til sig og den bruges meget ifølge Jan Raagaard Jansen. Rasmus Astrup kunne dog godt tænke sig at give de ansatte endnu mere del i parken, måske med bistader eller dyrkningshaver. Det ville give dem mere indsigt i parkens udvikling.
Bygherre: Novo Nordisk.
Arkitekt: Henning Larsen Architects.
Landskabsarkitekt: SLA.*
Ingeniør: Alectia.
Totalentreprenør: MT Højgaard
Landskabsentreprenør: Skælskør Anlægsgartnere.
Kilder
Rasmus Astoft, SLA, interview 31.05.2021.
Jan Raagaard Jansen, Novo Nordisk, interview 31.05.2021.
Dorte K. Rhode Nissen, UrbanGreen, interview 31.05.2021.
Rasmus Astrup og Stig L. Andersson (2014): Novo Nordisk Ny Naturpark, Landskab 8/2014.
Karsten R.S. Ifversen (2015): Novo Nordisks nyanlagte park et nybrud i havekunsen. Politiken 24.09.2015
SLA.dk, besøgt 28.05.2021.
Landskabsarkitekter.dk, besøgt 03.06.2021.
Skribent
Tilde Tvedt er landskabsarkitekt, freelancejournalist og specialkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet