FAGLIGT FORUM. Landskabsarkitekter, boligselskaber og kommuner kan hver gøre deres, men afsættet er borgernes ønsker.
Natur i boligområderne er på kort tid blevet populære hos borgere og politikere. Og faget har taget udfordringen op. Uden erfaring er faget ikke med naturpræget drift, men nyt er det at driften er så tæt på boligområderne. Det skaber bl.a. behov for mere oplysning, men de faglige metoder er også til diskussion.
På Fagligt Forum bestod temaet af tre forskellige indlæg holdt hver sin dag. Landskabsarkitekt Niels Lützen var med alle tre dage hvor han bandt indlæggene sammen og selv bidrog. Om det var emnets eller formens skyld, vides ikke, men alle tre dage var med næsten fyldt sal.
Agendaen er velkommen

Hvad kan og vil landskabsarkitekterne? Det var første dags vinkel som Danske Landskabsarkitekters formand Martin Hedevang Andersen belyste. Jo, hans medlemmer vil arbejde for at øge naturindholdet og hilser hele biodiversitetsagendaen velkommen. En agenda der allerede har fået grønne områder til at ændre karakter mod det vildere.
Årsagen er ikke bare et nyt natursyn, men en klima- og biodiversitetskrise. Det gør landskabsarkitektens arbejde mere komplekst. Og det handler ikke kun om æstetik og teknik, men også om etiske valg, slog landskabsarkitekternes formand fast.
Som Niels Lützen bemærkede har mennesket altid kæmpet mod naturen for at vriste føde, træ, medicin og råstoffer ud af den. Men fra gammel tid har vores syn på naturen også haft en æstetisk vinkel, og naturbevarelse og naturinspiration er heller ikke nyt. Landskabsarkitekten Jens Jensen brugte den lokale prærievegetation som inspiration i Chicagos grønne områder for over 100 år siden. Det prøver vi nu på igen, men let er det ikke altid. F.eks. ikke på byggepladserne der altid ender som smadret jord. Og når vi etablerer vild urtevegetation gider folk ikke se på at det visner.
Derfor er dialog afgørende Vi skal ud blandt folk, lød det fra biologen Rikke Milbak der kendes fra kampagnen ‘Vild med vilje’. Naturen forbindes gerne med det vi forvalter, ikke bynatur, fastslog hun, men vi har også god natur i byerne. Eller kan få det.
Her havde Milbak mange anbefalinger, men generelt handler det meget om at bevare det som i dag har høj kvalitet, bl.a. gamle træer, og at give mere plads til den vilde natur. Det handler også om at skabe en høj naturlig dynamik hvor der er mere vand og flere dyr, navnlig store græssere.
Anbefalingerne gælder i princippet også i byerne selv om der her er selvfølgelige begrænsninger, og hvor det kan være nødvendigt at skrue skalaen ned. Alligevel kan man opnå noget med f.eks. en klippet plæne der får lov at gro og vildere staudebeplantninger.
I det offentlige rum gælder det om at vælge holdbare og bæredygtige løsninger, for det er nu der er midler, og fejler vi, får vi ikke midlerne igen, advarede Milbæk der fastslog at der ‘heller ikke skal være biodiversitet alle steder’.
Mere naturvenlig drift

Hvad beboerne og driften vil, var vinklen anden dag som Pernille Frederiksen, driftschef i Glostrop Boligselskab, belyste. Boligselskabet er gået ind for en vildere, mere insektvenlig og naturnær drift af boligselskabets arealer og væk fra mange tætklippede plæner.
Som hun fortalte har beboerne i de seneste år mødt boligforeningen med stigende forventninger til mere natur og biodiversitet. De har været stærkt inspireret af DR’s haveprogrammer ‘Vild med Vilje’, historier om truede bier, coronanedlukningen og stigende glæde ved den vildere natur.
Boligselskabet har 2700 boliger fra 1955-66, primært en- treetages omgivet af grønne områder. Her har boligselskabet i år gjort flere naturtiltag:
En stor plæne på 1800 m² blev i foråret fræset op og sået til med en engblanding til lerjord fra DLF. Det gav blomstrende enge i juli med bl.a. masser af valmuer, kornblomster og honningurt.
En høj af overskudsjord blev frem til foråret 2021 klippet cirka ti gange årligt. I år har boligsselskabet ladet græsset gro. Efter få måneder var højen dækket af vilde margueritter og andre spændende urter. Et tredje sted er der etableret en blomstereng mellem en stor gruppe etablerede træer.
I fremtiden vil boligselskabet ifølge driftschefen etablere tydelige grænser mellem vild og trimmet natur og inddrage beboerne mere. Man vil f.eks. prøve at høste langt græs med le sidst i september og teamlederne er tilmeldt kurset ’biodiversitet i anlægsgartnerfaget’. Der ventes en besparelse, men hele time- og maskinforbruget kendes endnu ikke.
Et fremtidsprojekt er at fremme natur og biodiversitet ved at udnytte tagvand som ressource og samtidig gøre brug af grundvand som nu pumpes i kloakken. Det skal i stedet bruges til at etablere vandhuller til glæde for frøer, padder og planteliv samtidig med at afløbssystemet aflastes. Projektet skal udføres i samarbejde med Glostrup Forsyning.
Et andet kommende initiativ er at lade gamle døde træer og kvasbunker ligge. Det er også idéen at beboerne skal bygge insekthoteller og plante frugttræer og bærbuske.
Idéen om at bruge regnvand og grundvand opstod i 2020. En registrering viste da at ud af boligselskabets 15,6 ha friarealer var 8,2 klippet græs og 4,6 belagte arealer.
Det gav også stødet til en helhedsplan som alle nævnte initiativer er en del af. Helhedsplanen stiler mod at udvikle naturen ved at indføre mere naturgræs, så arter ind i eksisterende beplantninger og plante flere buske og træer. Man går efter fire naturtyper: Blomsterengen med lokale urter. Overdrevet med indplantning af vildrose, tjørn og slåen. Egelunden med bund af græsser, bregner mm. Og vådområdet med siv og urter.
Vi skal tilpasse os
En målrettet kommunal indsats var vinklen tredje dag med Claus Dahl, parkchef i Høje Taastrup Kommune.
„Når vi før prøvede med mere natur i grønne områder, fik vi den besked at det kunne vi godt fjerne igen. I dag beder borgerne os om det. Agendaen skifter, og vi skal tilpasse os,“ lød det fra Claus Dahl. Og hvor mantraet før var at få en effektiv drift med store maskiner, er der nu andre ønsker.
Nu handler det også om anlæg og drift på naturens præmisser. Vi skal være bedre til at genbruge det vi har. Biodiversitet skal ind i plejen. Vi skal tænke naturen ind i en større sammenhæng og koordinere driften på tværs af matrikelgrænser. Og vi skal være bedre til at dele erfaringer.
Og borgerne skal forstå det, f.eks. at natur også kan være en kedelig ukrudtsmark. Ellers bliver der bare ballade. Her kan vi ifølge Dahl bl.a. bruge demoplantninger til at vise hvad vi gør og at det virker.
I Høje-Taastrup har man netop udgivet folderen ‘Vildere sammen’ der uddeles lokalt. Den kommer ind på hvor vildt det kan blive, hvad kommunen kan gøre i de større grønne områder, og hvad den enkelte borger kan gøre i sin egen have. Det er tit det samme, for indsatserne er ofte skalérbare hvad enten det drejer sig om græs, belægninger, hegn, plads, gødning og gift.
Naturen skal gå i nul
Fra salen blev der spurgt til problemer med rotter og andre skadevoldere i de vildere friarealer. Men ifølge Dahl er de udtryk for en ubalance. Man skal finde balancen. Naturen skal gå i nul.
Det er dét den skal, men så enkelt er det heller ikke, forstod man på Christian Jensen, ejendomsmester i boligbyggeriet Kildeparkerne i Gladsaxe.
Et eksempel er boligbyggeriet Kildeparkerne hvor der er anlagt søer og lavninger med mere naturpræget vegetation. Efter anlæg kom tørken i 2018 hvor søerne tørrede ud, og insekterne forsvandt. Begge dele kom igen selv om mange søer nu fyldes af dunhammer.
Vegetationen blev skårlagt sidst på sæsonen og opsamlet 14 dage efter så det lignede en græsmark. Første år var der mange blomster, men jorden indeholdt for meget næring, og så kom græsset alligevel til at dominere. Alle borgerne vil heller ikke have engbevoksning helt op til boligen, så derfor er nogle plæner bevaret. Samlet set bruges nu mere tid til at klippe end før på grund af de flere kanter og sving.
Christian Jensen var inde på flere andre driftsaspekter, bl.a. alternativer til vejsalt, overkørsler med permeabel belægning der ikke bumper. Og japansk pileurt. Langs jernbanen ved siden af flås pileurterne op med gravemaskine og smides op i en container der køres til forbrænding.
Ifølge Lützen siger biologer at hvis man vil hæmme græsset, skal man klippe det før blomstring så det ikke sætter frø. Så sætter græsset blomster igen, men udpines af det så de hæmmes i at sætte roduløbere. Og så gik debatten. I Høje Taastrup klippes både i juni og om efteråret, ellers breder pastinakken sig. Fra salen lød det at landmænd ikke sætter køerne for tidligt på græs så græsset bides for meget ned, men det er netop det vi ønsker. Hver art sine problemer og løsninger.