Københavns Kommune bruger alle typer. Det drejer sig om at få det bedste resultat
Vejsalt kan udbringes tørt, befugtet eller som lage. Hver har sin berettigelse og performance, så der er ikke en der er bedre eller dårligere. Vi sværger ikke til nogen bestemt. Sådan lyder det fra Torbjörn Häggquist, enhedschef for Kørsel og Vintertjeneste i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.
„På gangarealer bruger vi kun tørsalt, fordi det skal ud med småt liftudstyr. Her er grejet til befugtet salt for tungt når man har salt i én tank, vandet i en anden og spredningen sker helt ude i snuden. På cykelstierne kan vi bedre bruge befugtet salt. Tørsalt er det bedste til at tø is og sne væk, hvor lage er forebyggende. Befugtet salt lægger sig inde i mellem,“ siger han.
„Vi kunne i teorien godt bruge lage overalt, men sikkerheden og fremkommeligheden kommer i første række. Og lage kan ikke bruges i alle situationer. Er der kommet isslag, er lagen ikke sikker nok. Lagens effekt har også sin begrænsning når temperaturen når under 2 grader.“
Saltlagen er en 21% saltopløsning hvor man spreder 4 g/m2, så der er meget lidt salt at gøre godt med. Befugtet salt spredes med 12,5-20 g/cm2 og tørsalt typisk med 20 g/m2, forklarer Häggquist.
Når man på cykelstien kan se et uregelmæssigt spredebillede, kan det hænge sammen med saltets kvalitet, forklarer han. Kornkurven kan være ujævn og sprederne kan være meget upræcise som test i SUG-gruppen også har vist.
Det handler også at tilpasse opgaven til de maskiner entreprenørerne har, forklarer han. Her betyder det meget at landmænd – som byder på saltning – bruger traktorer på typisk omkring 200 hk. „Hvis vi f.eks. siger at de må bruge traktorer på højst 100 hk og at alle skal have Stage V-motorer og skal køre med lage,“ får vi ingen operatører til at byde.
„Vi drøfter da om vi kan køre med mere forskelligt grej og bruge mere af den milde lage, men det kræver et tostrenget system med dobbelt setup af udstyr. Det øger opgavens kompleksitet, og så er der større risiko for at noget går galt,“ bemærker Häggquist. Han glæder sig over at der er meget udvikling i gang, bl.a. med behovsstyrede doseringer, men det tager tid at implementeret teori til praksis.
Det bedste resultat
„Det drejer sig om hvordan den enkelte glatførebekæmper får det bedste resultat. Der er meget tradition, historie – og også religion i det,“ fortæller Häggquist til GrønTeknik fra saltlageret på Amager Strandvej der før vinteren var fyldt med 1500 tons stensalt fra Baltikum.
Der er nylig sket en EU-harmonisering af salt. Hvor man før skelnede mellem havsalt og stensalt, defineres vejsalt nu alene ud fra kornkurve og vandindhold. Men der er i alle tilfælde stor forskel på hvor hurtigt de forskellige salttyper opløses, og hvordan de smelter det væk de rammer. Og alt efter føret er der stor forskel på hvor længe saltetligger før det smelter fra.
I København salter man primært præventivt så man ofte helt undgår at der kommer glat føre. Og så betyder saltkornenes størrelse noget.
„Det er en fordel at have en stor kornstørrelse fordi den lejrer sig bedre på vejen og har en længere effektiv tid. Omvendt er det ikke særlig hensigtsmæssigt at køre rundt ude i byen og kaste spejderhagl på 8 mm ud på biler og fodgængere, så det er altid en afvejning af hvad der er praktisk muligt,“ siger Häggquist.
Er der snedække, er det nødvendigt at plove eller feje det væk først. Man smelter nemlig ikke sne væk med salt.
“Man skal fjerne sneen mekanisk, og så skal man salte for at fjerne det sidste væk så du får en sikker overflade at gå på. Men det er klart at hvis du har svære forhold med kraftig frost og ikke får renset i bund, så vil større korn være bedre end mindre korn.“
Saltmaskinerne skal indsås (kalibreres) til den salt man har. Det vigtigste er at saltet er så ensartet som muligt så den kan blive fordelt jævnt „Hvis salten varierer i kvalitet, i vandindhold og i kornkurve, så har du problemer med at lave kvalitet ude i byen,“ forklarer Häggquist. Uens salt gør det desuden umuligt at indså maskinerne korrekt.
Det tærende salt
Kommunens saltspredere er fortrinsvis fra Epoke, plovene er fra Snowline og kostene fra GMR. I saltlageret flytter en Volvo-gummiged saltet i fyldesiloer og i højtipvognen der er decentralt lager for de små traktorer. Det store grej har salt med til hele turen.
Saltkørsel tærer voldsomt på maskinerne, og det bliver ikke bedre af at pladsen er kystvendt med havgus hele året. „Vi forsøger at vedligeholde det så godt som muligt. Vi vasker det efter hvert udkald, og vi servicerer det efter alle kunstens regler i løbet af sommerhalvåret,“ forklarer Häggquist.
Københavns Kommune har levetidsforlænget sine store saltspredere på lastbilerne ved at skifte lejer, ruller og bånd og opgraderet elektronikken. Det giver mening fordi teknikken i forhold til saltspredning ikke har udviklet sig særlig meget de seneste 30 år. Dem der kører nu er 12 år, og de kan sagtens tage 10 år mere, vurderer Häggquist.
Mere målrettet og præcist
I dag er saltning stadig hvad han kalder en ‘simpel’ opgave hvor traktorernes computere ikke kommer på arbejde. Häggquist håber at styring, elektronik og udkaldsmetodik bliver forfinet så man kan få mere præcist og gps-styret grej og hvor tovejskommunikation mellem udstyret og centralen kan automatisere hele processen og optimere saltforbruget. Det gælder også om at få prognoser på vejniveau så man kan vælge de veje der skal saltes, og de der ikke skal.
Det handler meget om at være mere præcis med hvor man skal lægge saltet og hvor man ikke skal lægge det. I den sammenhænhæng betyder det mindre hvor store saltdoserne er, forklarer Häggquist.
I dag saltes hele byen når først der bliver trykket på knappen. Skal man lave dynamiske udkald hvor kun nogle veje saltes, kræver det ifølge Häggquist at setuppe ændres dramatisk. „Der er pilotprojekter, og vi ser det blive testet i de mindre kommuner, men når der kommunikeres med 200 chauffører, gælder det om at holde kompleksiteten så lav som mulig.“
KILDER
Jakob Tilma (2022): Vejsalt er ikke bare salt. Grøn Teknik 6.1.2022.
Torbjörn Haggquist, Københavns Kommune. Interview 11.2.2022.