Uden helhedsfokus taber både naturen og hele landet

KONFERENCE. BIO udstillede en akut mangel på tværkommunal planlægning og behovet for landspolitik, når et lille areal skal prioriteres

Danmarks nye fagforeningskraftkarl DM er opstået i kølvandet på fusionen af JA (Jord­brugsakade­miker­ne) og DSL (Danske Skov- og Land­skabsingeniører) og det større DM (Dansk Magi­sterfor­ening). Den lagde 1. april fra land med sin første konferen­ce, BIO, på Christiansborg. Af de tre fagforeningers 65.000 medlemmer arbejder 12.000-14.000 hver dag professionelt inden for “grøn” forvaltning, biologi og biovi­denskab. Derfor har man lanceret BIO som overbygning der skal samle og støtte foreningens grønne netværk og viden.

Konferencen handlede om hvordan vi prioriterer og forvalter Danmarks jord. Emnet var allerede højaktuelt før regeringen to uger senere erklæ­rede at vindmøller og solceller om otte år skal producere fire gange så meget strøm som i dag. I den forbindelse anerkendte klimamini­ster Dan Jørgensen (A) at der “måske” vil komme modstand mod fle­re solceller og vindmøller når de skal placeres i landskabet.

I forvejen mangler vi plads til flere boliger, bygmarker til svinefoder, plads til vindmøller, sol­celleparker, friluftsliv, gode udsigter over havet, meget mere uberørt natur, våd­områ­der, urørt skov og skovdrift med træ til grønt boligbyggeri. Så der er behov for handling.

Klondykelandskabet

Der er ikke opstillet én landvindmølle i Danmark i fem år. Påfaldende når man tænker den endeløse snak om grøn omstilling i den samme perio­de. Men vindmøl­lebeslut­nin­gen er op til de enkelte kommuner, og her er virkeligheden at politikerne ikke i til­trækkelig grad formår at tæn­ke længere end deres egen kommunegrænse og valgperi­ode, fortalte ph.d. i naturres­sourcer og seniorprojektleder i Teknologirådet Søren Gram.

“Hvis man ikke går ind nationalt med mere klare retningslinjer for hvordan Danmark skal se ud på den lange bane, så bliver resultatet at vi ender med et underligt klondykelandskab. Som det er nu, sker udviklingen som resultat af en evig kamp mellem interesser der falder meget for­skel­ligt ud lokalt. Hvis vi ser 100 år frem og bliver ved med langsomt at æde os ind på det åbne land med alle disse nyttige ting, vil vi sandsynligvis ende med et landskab man ville sige nej tak til hvis man kunne,” fastslog Søren Gram.

Teknologirådet gennemførte 2014-2017 et projekt om “Prioritering af Danmarks areal i fremtiden” der viste at hvis vi skal opfylde de ønsker og målsætninger der er til det danske areal, har vi brug for et land som er omtrent 40% større. Men vi får ikke mere land, og derfor er der brug for en bed­re planlægning og prioritering af de arealer vi trods alt har. Det er svært når hver kommu­ne kæmper for sig selv.

Og der er endnu ikke opfundet en tidsmaskine, så vi kan ikke rejse tilbage til kommu­nalreformen og hindre at amterne blev nedlagt. De sikrede ellers en planlægning der rak­te længere end kom­mune­grænsen og næste kom­munal­valg. Søren Gram fortæller at han til næsten hver konferen­ce oplever kommunale planlæggere som sukker efter dengang man havde amterne.

“Men når vi ikke har amter­ne, er den overordnede planlægning noget der må komme oppefra. For mange kommuner giver netop udtryk for et ønske om at nogen andre sad med myndigheden om placering af fossilfri energianlæg i det åbne land,” siger Gram.

Må træde i karakter

At opgaven med landskabet og den grønne omstilling er for stor for den enkelte kommune, er professor ved Københavns Universitets Institut for Landskabsarkitektur og Planlægning Henrik Vejre enig i.

“At løfte opgaven med grøn energi er noget som ingen kommune har lyst til. Vindmøller er store, tekniske anlæg som jeg mener skal løftes ud af kommunerne og laves et landsplandirektiv for. Kommunerne beslutter jo heller ikke om vi skal have en motorvej gennem Jylland, eller om vi skal lægge naturgasrør. Det giver ingen mening at have ansvaret for den slags nationale hensyn delt ud på 98 kommuner. Her må staten træde i karakter,” understreger han.

Men det betyder ikke at den enkelte grønne fagperson bør give op, siger Henrik Vejre:

“Det handler om at tage ansvar for dét man har. Hvis man er vicevært i en boligforening med fem hektar græsplæner, har man et kolossalt ansvar for at gøre det bedre. Det samme gælder hvis man er ansat i Na­turstyrelsen eller i en kommu­ne. Alle må påtage sig et ansvar når de forvalter en bid af jorden. For det er svært at fin­de steder hvor det ikke kan blive bedre. Og det er let at finde steder hvor det nærmest ikke kan blive dårligere.”

Vejre understreger at man naturligvis ikke redder en håndfuld sjældne sommer­fug­learter ved at lade være med at klippe plænen i sin egen have eller etablere et par urtebede i parken. Men mindre kan også gøre det.

“Almindelige arter er også vigtige. Som min gamle professor i miljøplanlægning sagde: “Ingen dyr kan overleve ved at spise sjældne arter”. Så antallet og udbredelsen af almindelige arter er og­så uhyre vigtigt for antallet af harer, markfirben og agerhøns rasler ned i antal. Og hvor du bare i vores levetid kunne opleve 20 forskellige sommer­fug­learter i haven, oplever du måske tre i dag. Derfor handler det om at sætte ind overalt.”

Han peger dog på to hovedspor som afgørende i den tiltagende biodiversitetskrise. Det ene er at beskytte de steder hvor vores truede arter danner levedygtige bestande. Det andet er at indrette store dele af det åbne land – primært de dyrkede skove og landbrugsjorden – bedre til natur.

Der skal handling til

Der skal mere plads til naturen. Mantraet har klinget højt over landet i de seneste år, men er naturhensynet ved at blive for ensidigt. Den mulighed bragte Anker Madsen på banen i sit oplæg: “Nye konflikter om arealernes anvendelse viser behovet for samarbejde og helhedsorientering”. Han er chefkonsulent i Friluftsrådet selv om han ikke deltog i konferencen for organisationen, men som privatperson og landskabsarkitekt med me­re end 35 års rådgivererfaring fra civilsamfundsorganisati­o­ner om natur, landskab, friluftsliv og fysisk planlægning.

“For mig at se synes der at være to grupperinger med hver sin dagsorden når vi skal tale om arealanvendelsen i Danmark. Én gruppe argumenterer for at vi politisk må reservere zoner til eksklusiv brug af den ene eller den anden art. Det kan virke tillokkende nemt at sige: Skæg for sig, og snot for sig. Ønsket om eksklusive arealer til fødevare­produktion møder vi hos landbrugets interesseorganisati­o­ner. Også ønsket om arealer reserveret eksklusivt til flora og fauna er massivt fremført af flere biodiversitetsfor­kæm­pere de seneste år. En anden gruppe argumenterer for at vi i højere grad skal søge at kombinere brugen af arealerne, så flere samfundshensyn kan opfyldes på samme areal. Her finder vi fortalere ikke mindst i faglige planlæggerkredse og i eksempelvis gruppen bag Collective Impact, fremtidens bæredygtige landskaber,” sagde Anker Madsen der bekendte sig til sidste gruppe.

Han understregede at andre arealinteresser end natur og friluftsliv vil vinde hvis politikerne ikke er bevidste om deres ansvar for at handle og skabe en helhedsorienteret tilgang til arealplanlægningen.

Men også interesseorganisa­tionerne bør i dette lys fokusere mere på den helhedsori­enterede tilgang og den flersidige brug af arealerne og måske fokusere deres indsatser på at få politikerne til at gennemføre konkrete handlinger i stedet for at holde fast i at lige præcis deres interessefelt bør prioriteres på andres bekostning,? pointerede Anker Madsen der også talte imod den øgede silotænkning i både forvaltning og politik. I stedet bør der findes en mere hel­hedsorienteret og multifunk­tionel brug af arealerne.

Baggrund

Grønt Miljø havde ikke mulighed for at overvære konferencen. Vi har i stedet interviewet tre af oplægsholder­ne Søren Gram, Henrik Vejre og Anker Madsen. Af konferencens øvrige punkter dækkede vi ikke:

• Hvad kan og vil vi i BIO? Indleden­de diskussion med formændene for JA (Jordbrugsakade­mikerne), DSL og DM (Dansk Magis­terforening).
• Hvordan revitaliserer vi dansk politik og beslutningerne om arealanven­delse. Ved Marie Bjerre, klimaordfø­rer i Venstre.
• Politikerne skal styre arealanvendel­sen og samtidig sikre kompenserende foranstaltninger for bilag IV-arter. Ved Peter Pagh, professor i miljøret ved Københavns Universitet.
• Dansk landbrug skal producere på mindre jord. Ved Tommy Dalgaard, professor ved Aarhus Universitet.