Med bede af sand kan man få smukke bevoksninger af stauder, løgvækster, græsser, buske mv. med et lavt plejebehov. Det kan ikke bare udnyttes i private haver, men også i offentlige miljøer. Også til grønne tage hvor man med ørken- og steppearter får et alternativ til sedum. Ulempen er især at det kan tage lang tid at etablere bevoksningen.
Det konkluderer Peter Korn i sin artikel ‘Odla i sand’ i det svenske fagblad Utemiljö. Peter Korn arbejder i sin egen have i Eskildsby ved Göteborg med en økologisk inspireret planteanvendelse, bl.a. med
sandbede. De kan bruges i alle miljøer, men er især gode til stauder der kan få tid og plads til at udvikle sig, fastslår han.
Næringen under sandet
Hvis man indbygger sandet oven på en næringsrig jord, får man ikke et rigtigt sandbed. Sandet er mest et dæklag der holder på fugten og holder ukrudtet – og dermed plejen – nede. Rødderne søger ned i den næringsrige jord, så man skal vælge planter som passer i et næringsrigt miljø. Hvis man vælger planter der egner sig til et næringsfattigt miljø, mister de deres karakter.
Hvor jorden under sandet er næringsfattigt, kan man dyrke alle planter uanset næringsbehovet og derfor vælge planter der passer til en tør, mager jord. Man har også stadig muligheden for at vælge næringskrævende planter, bare man gøder. Det er langt sværere at gøre en næringsrig jord mere næringsfattig.
Hvilken slags jord der er under sandbeddet, er ellers ikke så vigtigt. Selv komprimeret jord kan fungere udmærket så længe sandbeddet er anlagt rigtigt og planterne er valgt ud fra stedets forudsætninger.
I fugtige miljøer skal sandbeddet dog ligge så meget over grundvandsspejlet at sandet kan tørre op. Peter Korn anbefaler at man anlægger sandbeddet i en jord der er fri for rodukrudt, og hvor der er god afdræning. Helst skal sandbeddet hælde lidt for at støtte afvandingen.
Hvis man bare graver et hul i dårligt drænet jord og fylder det med sand, laver man faskine der let fyldes med vand.
Det rigtige sand
Sandet skal ligne groft strandsand eller faldsand. Udgangspunktet er 0/8 mm uden humus og ler, men kornkurven skal også sikre at sandet ikke kan pakkes. Hvis man kan ‘bage kage’ med sandet, er der for mange fine partikler. At sandet bliver lidt for groft, gør til gengæld ikke noget. Det kan være svært at plante i, men hvis man vander lidt inden, går det fint.
Med det rigtige sand tørrer det øverste lag på 10-15 cm hurtigt. Det tørre yderlag bryder derved kapillærkraften så fugten ikke føres frem til overfladen og fordamper. Under det tørre overlag er der altid adgang til fugt. Og når det regner, dræner det fri vand bort, også under skybrud hvor sandbeddet kan bidrage til at holde vandet tilbage og dermed forebygge oversvømmelser.
Der må bare ikke opstå vandrender der kan spule sandet væk. I så fald må man stabilisere kanterne med sten eller grovere grus.
Sandbeddet skal være mindst 20 cm tykt og helst 30 cm. Anlægger man sandbed på et tag, kan vægten være et problem. Det kan løses ved at tilsætte de lette pimpsten. Man kan også nedsætte lagtykkelsen, så længe der tages højde for det i plantevalget.
Det kan være en fordel at dække sandet af med et uorganisk materiale, f.eks. singels eller teglbrokker. Det kan give et blidere indtryk, nedsætte fordampningen og forebygge vandafvisende sandskorper, men det bliver også sværere at fjerne ukrudt og organisk materiale.
Plant barrodede
Når man planter i sand, skal planterne være barrodede. For stauder er det ellers almindeligt med potte- eller klumpplanter, eventuelt som småplanter, eventuelt som små dækrodsplanter.
Problemet er at rødderne så har det med at blive inde i den næringsrigejord. Når det så bliver tørt savner planten rødder der kan gå dybt efter vandet. Planten tørrer ud. Og regner det meget, vil vandet ikke sive væk fra den næringsrige jord og ud i sandet. Og så kan roden rådne. I begge tilfælde mislykkesetableringen.
Med barrodede planter kan man også se hvad man får og at prisen for planter og transporter lavere. Ulempen er at der i Danmark endnu ikke er et marked for barrodede stauder til sandbede. Det viser en opringning til flere staudeplanteskoler.
Ingen af dem har haft kundeønsker om barrodedestauder og fremstiller dem derfor heller ikke.Desuden kan barrodede planter kun plantes på visse årstider så anlægsarbejdet er mindre fleksibelt.
Det rigtige plantetidspunkt er svært at finde. Det er ikke som barrodede vedplanter der bare skal plantes uden for vækstsæsonen.
Når det gælder stauder, skal rødderne have tid til at etablere sig før frosten kommer, forklarer Peter Korn. Derfor må man plante om foråret, om sommeren eller i det tidlige efterår.
Man kan gøre potteplanter barrodede ved at ryste jorden af, men prisen er en lang etableringstid fordi planterne skal danne nye rødder der egner sig til sand.
Efter plantning skal beddet mættes med vand så sandet synker sammen, og rødderne får god kontakt med sandet.
Hvis sandbeddet er dybt nok, og planterne passer til stedet, behøver man ikke at vande bagefter – med mindre man vil skabe en frodigere bevoksning end stedet ellers muliggør. Det er let at vande et sandbed uanset hvor tørt det er. Vandet siver hurtigt ned og kommer rødderne til gode.
Såning af stauder direkte på stedet er ikke så let fordi overfladen tørrer så hurtigt op,men for nogle arter kan det være en mulighed, eventuelt som sprøjtesåning og i kombination med plantning. I etableringsfasen kan man gøde for at få et hurtigere resultat. Når planterne først er etablerede, kompenserer planterne selv med et stort rodsystem, og så behøver man ikke gøde mere.
Mange at vælge i mellem
I store dele af det tempererede bælte verden over er klimaet tørrere end i Skandinavien. Herfra er der mange planter man bruge i sandbed. Det gælder især hvor det er varmt og tørt om sommeren og koldt om vinteren, f.eks. Centralasien og det vestlige USA.
Peter Korn peger bl.a. på staudearter som katost (Sidalcea ‘Elsie Heugh’), mandstro (Eryngium ‘Donard variety’), fjergræs (Stipa pulcherrima), ensian (Genitana acaulis), gåseurt (Anthemis tinctoria), trillinglilje (Tritelaia laxa ‘Queen Fabiola’) foruden lupiner og mere ørkenagtige arter som kaktusser. Det er langt fra alle de potentielle muligheder der er tilgængelige på markedet. Fra det almindelige havesortimenter der dog også mange sorter der trives udmærket i varme og tørre sandbede. Bladmassen bliver mindre, men højde og blomstring er den samme. Desuden mindskes omfanget af stressrelaterede sygdomme og svampeangreb.
Planter som er tilpasset karrigeforhold, bliver ikke bedre af at blive plantet i det vi syneser god jord. En del af de planter vi traditionelt dyrker i solrigerabatter, kan faktisk trives bedre og leve længere under mere karrige forhold.
En begrænset pleje
Plejen er det stærkeste argument for at anlægge sandbede, også når de er nyetablerede. Bedene er ikke helt plejefrie, men der er meget mindre ukrudt end i bede med almindelig jord, også selv om der er tale om åbne bevoksninger.
I den tørre grove overflade har ukrudtsfrø svært ved at spire. Lidt ukrudt vil dog altid etablere sig, så et fast tilsyn er nødvendigt for at ukrudtet ikke skal få fat. I sandet er det dog let at trække ukrudtet op, også selv om de har nået at få lange rødder. Også rodukrudter det normalt let at få bugtmed fordi man let kan trække de lange rodskud op.
Sandet hjælper dog ikke hvis rodukrudt som agertidsel og agerpadderok med meget dyberødder har etableret sig.Desuden skal man tidligt om foråret fjerne alt organisk materiale, og det er mest praktisk at gøre det før løgvækster og tidlige stauder går i vækst.
Beddet skal blive så rent som muligt. Jo renene, desto længere holder beddet. Man afklipper og fjerner alt der skal væk, og renser ud i de stauder, græsser og buske der ikke skal fjernes helt. Det fineste affald fjernes med løvblæser. Hvis sandbeddet ligger solrigt og tørt og plejes disciplineret, holder det ‘meget længe’ fastslår Peter Korn.
Under mindre optimale forhold er det næsten umuligt at undgå at opbygge et humuslag efter et antal år, men så er det let at renovere beddet. Man skraber det øverste lag af hvor humus har samlet sig og lægger et nyt lag sand på i stedet.
KILDER
Peter Korn (2015): Odla i sand. Gröna Fakta. Utemiljö 7/2015.
Peter Korngård (2012): Peter Korns Trädgård. Odling på väternas villkor. Peterkornstradgard.se.