Nu er i-Tree kommet til Europa

værdisætning. Det amerikanske system kan værdisætte træernes økosystemtjene­ster på et overordnet niveau og dermed indgå i en politisk dialog og støtte i forvaltning og planlægning

Bytræernes forskellige øko­sy­stemtjenester er et vigtigt argument for at plante nye træ­er og bevare de gamle. Det har dog typisk været svært at kvantificere og værdisætte træernes bidrag. Men nu kommer i-Tree, et amerikansk it-værktøj som på baggrund af aktuel forskning kan sætte tal på træernes økosystemtjene­ster. I-Tree Europa er gratis og bliver tilgængelig i hele Euro­pa den 21. marts.

Det er ikke uden grund at man stiller sig under et træ i regnvejr. Trækroner opfanger en del af nedbøren, og i-Tree trækker på videnskabelige undersøgelser, lokal nedbørsdata og informationer om trækronernes tilstand og størrelse for at beregne hvor stor en del af nedbøren på denne måde afkobles fra kanalisationen.

I-Tree er udviklet af U.S. Forest Service. Det er gratis at installere og bruge programmet og dets forskellige moduler, og både software og en udførlig brugervejledning findes på itreetools.org.

Omregning til kroner
Bytræer bidrager til det gode liv i byen – med langt mere end deres æstetiske og arkitektoniske kvaliteter. Vi ved at bytræer kan regulere lokalkli­maet, og at de kan hjælpe med at håndtere nedbør. Mens de stille og roligt vokser, binder træerne det klimaska­de­lige CO2. Finpartikler aflejres på bladene, og luftkvaliteten bliver bedre.

Vi kender ret godt bytræer­nes mange økosystemtjene­ster. Det vi mangler at vide er hvor meget de yder i absolutte tal, og især hvor meget deres bidrag yder til samfundsøkonomien.

Det er især vigtigt at vide fordi vi ved at disse bidrag har deres pris. Det er dyrt at plan­te i byen, etablering, drift og pleje af bytræer medfører betydelige omkostninger. For at træernes bidrag til et bedre liv i byen, deres økosysmtem­tje­nester, kan indgå i planlægning og forvaltning af indsatser og ressourcer på den bedste (og økonomisk forsvarlige) måde, er der behov for en omregning til kroner og øre.

Og det er her at i-Tree kommer ind i billedet. I-Tree er en softwareplatform som kan værdisætte træers økosystemtjenester. Tjenester som gavner menneskerne og opretholder eller forbedrer vores livsvilkår og -kvalitet. I-tree foku­serer her på de tjenester som kan kvantificeres og værdisættes, som f.eks. hvor meget nedbør bytræerne fanger med deres kroner – vand som derfor ikke skal transporteres i kanalisationen og renses. I-Tree kvantificerer også optag af kuldioxid, luftrensning ved fjernelse af finpartikler samt reducerede opvarmnings- eller nedkølingsudgifter for bygninger.


i-Tree kan sagtens fodres med data fra træregistranten, men for at få det største udbytte skal man nok supplere med flere informationer. Stammediameter er en vigtig grundparameter, men skal suppleres med data om kronernes størrelse og tilstand for at kunne beregne hvor meget vand træerne kan opfange, og hvor gode de er til at filtrere luften.

Det særlige ved i-Tree er at den bygger på en lang række fagfællebedømte videnskabelige studier. Modellerne, beregningerne og grundinfor­mationerne i i-Trees maskin­rum er derfor dobbeltjekket hvilket er med til at give værktøjet og dets beregninger en høj troværdighed.

Programmet trækker bl.a. på studier om vandoptag og partikelabsorbering, men har også brug for lokale data som f.eks. dagslængder, lokale temperaturgennemsnit og nedbørsmængder, byens geografi og meget mere. Alle disse informationer tilsammen gør det muligt at beregne økosystemtjenesternes værdi i kroner og øre.

Et spørgsmål om data
I-Tree har været tilgængeligt siden 2006, men indtil videre har programmet taget udgangspunkt i amerikanske forhold, f.eks. hvad angår træarter og klimadata. Derfor kun­ne mange beregninger ikke bruges her til lands. Men efter omfattende dataindsamlinger på europæisk og dansk plan, lanceres nu den europæiske version af i-Tree. I-Tree Europe trækker på lokale, europæiske data på byniveau og kan bruges i alle europæiske lande.

Det er gratis at bruge i-Tree, men for at kunne bruge programmet skal det selvfølgelig forsynes med informationer om træbestanden. En fuld udnyttelse af i-Trees potentiale kræver en ret omfattende indsamling af data, og man kan derfor også vælge at basere beregningerne på en pletvis registrering i udvalgte, repræsentative områder rundt om i byen.

Men uanset om man vælger at registrere hele træbestanden eller en del, har i-Tree brug for følgende informationer om træerne:

Obligatoriske data:

  • Slægt og art
  • Stammediameter

Anbefalede data:

  • Kronediameter
  • Træhøjde
  • Stammehøjde (til kronebunden)
  • Procent manglende krone
  • Topdød (%)
  • Beskæring (%)

For uddybende analyser:

  • Andel af kronen som får sollys
  • Træets placering i forhold til bygninger (verdenshjørne)
  • Arealanvendelse
Træer er med til at regulere temperaturen. Især i varmere egne kan de med deres skyggevirkning reducere energiforbruget til nedkøling af bygninger. Men også i Danmark kan man plante med energibesparelseseffekt for øje, og i-Tree kan hjælpe med at finde det mest energioptimale plantested.

Mange af disse parametre ligger ud over den almindelige træregistrering, og danske forvaltninger vil som regel ikke registrere informationer om f.eks. trækronens dimensioner og tilstand. Men lige denne type informationer gør det muligt at beregne hvor meget vand et træ kan tilbageholde i kronen, eller hvor godt det er til at filtrere luften for finpar­tikler. Jo mere sundt løv, jo bedre er et træ til disse funktioner. Og jo bedre informationer i-Tree får, jo nøjagti­ge­re bliver beregningerne.

Del af politisk dialog
I og med at i-Tree kan redegø­re for den økonomiske vær­di af økosystemtjenester, er det et godt værktøj i en politisk dialog om indsatser og ressourcer. Men også over for befolkningen kan i-Tree være en øjenåbner og øge forståelsen for bytræernes nytte og værdi.

Når man ved, hvad og hvor meget et træ bidrager med, kan man bedre leve med evt. ulemper, som f.eks. efterårsløv, skygge, uønsket rodvækst og lignende. I flere byer i USA kan borgerne på hjemmesider eller i en app slå op hvad træerne i deres gade leverer med data baseret på i-Tree. På den måde kan borgernes ejer­skabs­fornemmelse og engagement fremmes og understøttes.

Men i-Tree og de bagvedliggende modeller har selvfølgelig også begrænsninger. Æstetiske og kulturelle værdier er selvsagt vanskelige at kvantificere og indgår derfor ikke. I-Tree kan heller ikke anvendes når et træ skal værdisættes i forbindelse med en erstatningssag.

Del af træforvaltningen
I-Tree kan være en vigtig be­slutningsstøtte i den forvaltning planlægning. Over hele Europa arbejdes intenst på at opretholde og forbedre livskvaliteten i byerne selv om byerne samtidig fortættes. Det kræver bl.a. at byerne forberedes på et ændret klima med en højere nedbørsintensitet og stigende temperaturer.

Et vitalt bytræ er ikke kun smukkere, det er også bedre til at udføre de forskellige økosystemtjenester. i-Tree kan beregne hvor meget det er værd i kroner og øre og understreger at god drift og pleje ikke kun er omkostninger, men i en samlet betragtning øger træets tilbagebetaling.

Med i-Tree kan vi undersøge og dokumentere bytræers rol­le i disse sammenhæng, og vi kan også gennemspille forskellige fremtidsscenarier og på denne måde belyse hvordan fremtidens træbestand bør formes for at levere så mange gavnlige effekter som muligt.

Med baggrund i modelbe­regningerne i i-Tree kan park­forvaltningerne derfor indgå i mere overordnede diskussioner om hvordan der kan arbejdes med fortættelse og klimatisk bæredygtighed. Og det bliver nemmere at føre en fakta-baseret diskussion om hvor og hvorfor gamle træer skal bevares eller nye plantes.    Sidst, men ikke mindst tydeliggør i-Tree også driftens og plejens vigtighed. For et vitalt og sundt træ leverer flere økosystemtjenester og genererer en højere værdi. I-Tree kan levere værdifuld dokumentation når byens grønne områder er til diskussion. o

Skribenter:
Johan Östberg er forsker ved Institutionen för landskapsarkitektur, planering och förvaltning på SLU Alnarp.
Oliver Bühler er studielektor ved Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.