Genkend spirerne

SPIRER Det er svært at skelne mellem krudt og ukrudt, men fotobaseret, norsk forskning hjælper

Mange grønne fagfolk har plantekendskab nok til at se på en plantes bla­de, blomster eller frugt og give et godt bud på hvilken art der er tale om. Sværere er det når man ser på de første spirer og kimplanter. Heldigvis er der kommet en håndsrækning fra Nor­ge, nemlig forskning fra Norsk Institutt for bioøkonomi (NIBIO) der er frit tilgængelig på nettet (søg ‘nibio spirer’).

Forskerne har taget fotografier der skildrer 40 forskellige arter af eng- og markblomster i tre stadier: frøplante/kimplante, mellemstadie og større plante. Dermed kan man nøjagtigt se hvordan eksempelvis liden klokke, engnellikerod, almindelig knopurt eller bugtet kløver udvikler sig fra spire til de får permanente blade og efterhånden stængler.

Kamera med makrolinse

Planterne i de forskellige stadier blev placeret i en lille hvid fotoboks under et fastmonte­ret kamera med makrolinse. På denne måde kunne fotografen tage det mest standardiserede billede som muligt, fortæller en af projektets to hovedkræfter, forsker Ellen Johanne Svalheim.

„Vi er trænet i at når vi lærer en plante at kende, er det blomsten i toppen der er vigtig. Vi ser ofte ikke for nøje på det grønne nedenfor. Vi vil gerne have at folk bliver fortrolige med hvordan planterne ser ud undervejs, for ellers aner man ikke hvad der dukker op før efter blomstringen. Vores mål er faktisk at øge succesfaktoren for dem der skal til at etablere en blom­stereng. Det mærker vi at folk er interesserede i, og hvert år får vi hundredvis af henvendelser fra folk der ønsker mere information. Alt fra store entreprenører til haveejere og skoleklasser,“ siger hun.

Svært for selv de bedste

I Norge er en af de første forårsblomster der stikke op mellem sne, grus og vissent græs, følfod (hestehov på norsk). Den er relativt let at genken­de, men mange af de andre planter er ikke lige så nemme at sætte finger på når de første spirer kommer – heller ikke for en erfaren forsker.

„På kimbladsstadiet vil jeg selv kæmpe for at se forskel på alle spirerne. Heldigvis ved vi i projektet hvilke frø vi har sået i de forskellige potter, men ude på engen bliver det meget svært at vide sig sikker før planterne får permanente blade og når mellemstadiet. Man skal huske at de billeder vi har taget, er meget forstørrede. Men allerede på mellemtrinnet bliver forskellen mere tydelig, også for de uerfarne,“ understreger Svalheims kollega, Kristin Daugstad.

Giv blomsterengen succes

Forskerne håber at billeder­ne og beskrivelsen på den nye hjemmeside vil hjælpe alle dem med blomsterengprojek­ter til at få succes.

„Mange er usikre på hvad der spirer. Er det ukrudtet der kommer op, eller er det faktisk det du har sået? Jo før man kender svaret på det, jo hurtigere kan man begynde at luge ud i den uønskede spredning af andre planter i området. Det er faktisk meget fascine­rende at lære at se forskel på planter på et helt andet tidspunkt end man er vant til at se dem,“ lyder det fra Ellen Johanne Svalheim.

Det er ikke første gang Sval­heim formidler plantekend­skab. I 2021 udgav hun ‘Frøbo­ka’ – en bog der viser læserne hvordan frø fra de forskelli­ge planter ser ud. Her lærer man også hvordan de visne planter ser ud når man skal samle frø. Bogen er i handlen til 489 Nkr. De fotograferede markblom­ster er dog tilgængeligt ganske gratis.

KILDE
Artiklen er et sammendrag af artiklen ‘Kva er det som spirer?’ på nibio.no den 22. marts 2024, bragt med tilladelse fra NIBIO.