Mere, bedre og større natur i Danmark

BIODIVERSITET. Målet kan ifølge ny rapport nås med store sammenhængende naturområder.

239 muligheder for at etablere store sammenhængende naturområder. I rapportens hoved­sce­narie udpeges 149 af områderne som de vigtigste for biodiversite­ten (blå), hvis flest mulige arter skal tilgodeses i en prioriteret indsats. De øvrige store områder (mørkegrå) kan sikre biodiversi­te­ten yderligere. Grafik: Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

I store dele af Danmark er der gode muligheder for at etablere store naturområder der kan redde en meget stor del af den danske biodiversitet. Udgangspunktet er eksisteren­de skove og naturområder der suppleres med udtag af dyrket skov og landbrug. Dermed kan man relativ billigt opnå mindst 239 naturområder over 500 ha, og 41 steder kan man end­da få 5.000 ha sammenhængende natur eller mere.

Det fremgår af den nye rapport ‘Mere, bedre og større natur i Danmark’ fra Københavns Universitet. Den fokuse­rer på store sammenhængen­de naturområder fordi de kan udvikle sig til en robust natur med en stærk bio­di­versi­tet og være forudsætning for mange mindre naturområder. 5.000 ha er en tommelfingerregel.

I de 239 naturområder kan man med den ret­te forvaltning udvikle en vild, varieret og dynamisk natur der breder sig over skovklædte og lysåb­ne habitater med søer, ådale, moser og kystområder. Dette varierede naturlandskab kan ikke bare støtte biodiver­site­ten, men også skabe en me­re vild, afvekslende og smuk natur som vil være attraktiv for borgere og turister at færdes i, bo i eller ved.

Et kort viser hvor de større naturområder og skove er i dag, og hvordan de kan udvides ved at omlægge dyrket skov og landbrug til natur så man når det ønskede areal. En udvidelse der bl.a. er baseret på et studie af den nuværende udbredelse af næsten 3.000 arter af dyr, planter og svampe.

I prioriteringen indgår også de planlagte 250.000 ha ny skov kan placeres, hvis man, ud over klimaet vil gav­ne bio­diversiteten mest muligt. I pri­oriteringen indgår også udtag af kulstofrige lavbundsjorder, men det er kun enkelte steder det har betydning.

Kan nå de politiske mål

De 239 store naturområder kan bidrage med natur svarende til 20% af Danmarks landareal. Denne indsats vil gavne det meste af Danmarks biodiversitet på land og i ferskvand, herunder over 95% af de truede arter. Ved også at bevare mindre naturområder og etablere yderligere ny natur kan man nå op på 30% natur i Danmark.

Dermed kan man nå de stør­re politiske mål om at Danmark skal bidrage til EUs og FN’s aftaler om 30% beskyttet natur. I dag har Danmark dog højst 7% effektivt beskyttet natur, og 17% af vores arter er truede og risikerer at forsvin­de. Hvis tabet af bio­diversitet skal vendes til fremgang, kræver det plads til me­re natur og flere større sammenhængende naturområder, fremgår det af rapporten der har Carsten Rahbek og Anders Højgård Petersen som hovedforfattere.

Mulige prioriteringer

En optimal og omkostningseffektiv indsats for at sikre plads til biodiversiteten i Danmark kræver prioritering. Og den bør ske på et oplyst grundlag, fremgår det af rapporten. Forskellige scenarier viser hvordan man kan prioritere blandt de 239 områder over tid eller politisk ambitionsniveau. Men som det understreges: Jo færre områder der etableres, jo dårligere sikres biodiversi­teten.

I ho­vedscenariet er der udpeget 149 store områder som de vigtigste. Ifølge rapporten udgør de et „optimalt og arealmæssigt om­kost­nings­effek­tivt netværk af områder i Danmark hvor flest mulige arter er dækket af indsatsen.“ Disse områder alene vil bidrage med natur på 16% af Danmarks areal. For at føre indsatsen ud i livet kræver det imidlertid at 8% af Danmarks landbrugsareal og 43% af de dyrkede skove omlægges til ‘ny natur’.

Supplerende indsatser

Nationalpark Thy er en af de 149 områder der er udpeget som vigtigst for biodiversiteten. Foto: Søren Holgersen 14. juli 2024.

Et netværk af store områder kan dog ikke stå alene, ikke mindst af hensyn til sjældne og truede arter, fastslår rapporten. De­n foreslår derfor en supplerende udpegning af relativt mindre arealer uden for de store naturområder, men som immervæk er relativt rige på biodi­ver­sitet.

Rapporten nævner ik­ke andre supplerende løsninger. Heller ikke den effekt der ligger i at haver, parker, marker, pro­duk­ti­ons­sko­ve, kirkegårde, vejra­bat­ter mv. driftes så bio­diver­si­teten opti­meres. Kan det samlet set ska­be en effekt som et stort naturområde? Grønt Miljø har forgæves forsøgt at få en kom­­mentar fra Carsten Rah­bek.

Det anføres dog at der i pri­oriteringen bør ind­gå en afvejning mellem areal og natur­for­valtning. Principielt kan etablering af mere natur finansieres ved at en mindre del af naturen forvaltes aktivt, eksempelvis med græssende dyr. Det bør i givet fald bero på en biologisk vurdering.

De 239 områder går delvist på tværs af de udpegede urør­te skove og nationalparker for­di de alle fokuserer på bio­diver­sitet. Ifølge rapporten vil det kun styrke det overordne­de mål om at skabe sto­re sammenhængende naturområder for biodiversitetens skyld.

Med dette mål for øje tager udpegningen af de 239 områder heller ikke hensyn til en jævn fordeling landet rundt. Det betyder at de sydlige egne af landet er mindre tilgodeset da mulighederne for store sammenhængende naturområder er ringere her end i resten af landet. Her er der iføl­ge rapporten behov for en bredere indsats for at øge bå­de naturareal og -kvalitet, særligt af hensyn til truede og naturligt indvandrende arter.

1,5 til 3 milliarder årligt

Rapporten belyser i en samfundsøkonomisk analyse hvad en prioriteret indsats vil koste i form af tabt skov- og landbrugsproduktion. Den viser samtidig de fremtidige omkostninger, afhængigt af hvordan vi forvalter naturen, f.eks. med hegn og store dyr.

Det skønnes at ville koste  mellem 1,5 og 3 milliarder årligt at etablere og forvalte et landsdækkende og arealmæssigt omkostningsef­fektivt netværk med 149 store naturområder i Danmark.

Heldigvis er mange af de områder der er vigtige for biodiversiteten, også blandt de billigste at etablere fordi de allerede i dag har et stort naturindhold. Det dæmper behovet for udtag af skov og landbrug.

Etablering af store naturområder af hensyn til biodiversi­te­ten vil også indebære ‘betydelige gevinster’ i forhold til andre udfordringer og sam­fundsgoder. Det gælder især for klima, vandmiljø og fri­lufts­interesser. Det er gevinster som også har en økonomisk værdi, men som ikke analyseres i rapporten.

PROJEKTET

Rapporten er resultatet af pro­jek­tet ‘Mere, bedre og større natur i Danmark’ 2021-2024 på Center for Ma­kro­økologi, Evolution og Kli­ma, Københavns Universitet. Det blev støttet af 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond.

Projektet var ledet af professor Carsten Rahbek og specialkon­sulent Anders Højgård Petersen i samarbejde med forskere i miljøøkonomi fra Institut for Fødevare- og Ressourceøko­no­mi, Københavns Universitet.

KILDER
Anders Højgård Petersen, Berit Hasler, Thomas Laage-Thomsen, Mette Termansen og Carsten Rahbek (2024): Mere, bedre og større natur i Danmark. Hvor, hvordan og hvor meget. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC). Globe Institute, Københavns Universitet.

Christian Agerskov Munk (2024):  5.000 hektar-spørgsmålet til professoren. Væksten 2/2024.