Blød skjoldlus spreder sig i rododendronhaver

SKADEDYR. Et slemt skadedyr foreløbigt kaldet Pulvinaria X truer flere slægter med bl.a. honningdug og skæmmende sodskimmel

En såkaldt blød skjoldlus tilhørende slægten Pulvina­ria har de sidste måske 10 år spredt sig i rododen­dronhaver landet over. Lig­nen­de angreb er set i Skotland og Norge, men ikke i Tyskland. Skjoldlu­set angriber ikke kun rododendron, men også hjemmehørende arter. Resultater er tit masser af hon­ning­dug og derfor også sort sodskimmel der skæmmer og svækker planten.

Da der fo­regår en meget livlig udveksling af vegetativt plantemate­riale i rododen­dronkredse, er skjoldlusen formodentlig blevet spredt ved privat plantebytte, stiklingeud­veksling og plantemarkeder, og er måske derfor gået lidt under radaren herhjemme.

Bløde skjoldlus adskiller sig fra andre skjoldlus på 4 måder:

• de har et blødt skjold,
• de laver oftest æg­sække,
• de producerer hon­ningdug,
• de er mobile og kan bevæge sig i en stor del af året.

Vi har ikke været vant til udbredte skjoldlusangreb på friland herhjemme. Det kan ændre sig med klimaænd­rin­ger og indslæbning af nye arter.

Det var nærliggende at tæn­ke at der var tale om ca­melia­skjoldlusen, Pulvinaria cameli­cola, der for mange år siden har været konstateret på taks herhjemme, eller hor­tensia­skjoldlusen, Pulvinaria cuwa­cola. Der var bare noget der ikke stemte da de fundne skjoldlus ikke angreb taks eller hortensia i haverne, men angreb rododendron kraftigt.

Den nye skjoldlus er ikke artsbestemt endnu. Det er svært, og ingen forskere i Danmark kan det. Udenlandske forskere er i gang med opgaven. Foreløbig kalder vi det nye skadedyr Pulvinaria X.

Hunnernes årsrytme

Voksne hunner af Pulvinaria X lægger fra sidst i maj og gennem juni måned æg i en hvid vatagtig ægsæk, altovervejen­de på bladundersider. Disse ægsække er foruden sodskim­melen et ret tydeligt tegn på angreb. Hver ægsæk kan indeholde tusindvis af æg. Ud af æggene kommer der helt små 1. stadiets nymfer, såkaldte ‘crawlers’ der som navnet antyder kravler ud på bladene for hurtigt efter at sætte sig fast for at suge saft.

Hen over året gennemgår nymferne fle­re udviklingssta­dier og over­vintrer på stedsegrønne planter på bladun­der­siden, oftest inde ved bladets midterribbe. Når foråret kommer, kravler de via bladstilken ind på plantens grene og derefter opad mod de nye skud hvor de voksne hunner lægger æg. De har kun én generation årligt, men kan lokalt opfor­mere sig kraftigt.

De små crawlers, som kun er cirka 1 mm store, formodes at kunne spredes med vinden over korte afstande, men over større afstand kræves menneskelig medvirken f.eks. ved flytning af planter, udveksling af stiklinger mm. Skjoldlus er generelt svære at bekæmpe, og bekæmpelse i haver, hæk­ke og træer er ikke muligt.

Meget honningdug

Selve skjoldlusene af Pulvinaria X er ret små flade, grågrønlige og sidder meget godt camoufleret på planten. Det meste af året kan skjoldlusene kun ses med lup. Sorte beskidte blade eller forekomsten af ægsække er ofte grunden til at man opdager at man har skjoldlus. Rester af udtjente ægsække kan ses på bladundersiden op til et år efter æglægning.

Skjoldlusene udskiller store mængder honningdug som er en sukkerholdig klistret væske der drypper ned på blade og kviste under skjoldlusene fra nytår frem til æglægning i ju­ni. Såkaldt sodskimmel er en belægning af svampe der ernærer sig af denne sukkersaft og giver anledning til en kedelig sort belægning på bladene. Belægninger under planterne kan også sværtes sorte. Planterne dør ikke umiddelbart af angreb af Pulvinaria X, men sodskimmelen skæmmer og kan svække planten da fotosyntesen hæmmes. Synet af træer og buske med blade dækket af sort sodskimmel er ret almindeligt sydpå.

Angreb på andre arter

I haver med angreb af de nye skjoldlus på rododendron er der desuden fundet angreb på kristtorn, forskellige løn, bl.a. navr, kalmia, tyttebær, blåbær, tranebær, agerbær, magnolia, busket bjergthe og fug­lekirsebær. Fundene på disse planter er ikke undersøgt af de udenlandske forskere, men formodes at være den samme art som er fundet på rodo­dendron.

Forvekslingsmuligheder

Den nye skjoldlus Pulvinaria X kan nemt forveksles med både hortensiaskjoldlusen og came­liaskjoldlusen. Ved fund af skjoldlus eller ægsække kan man ikke umiddelbart se hvilken art der er tale om. Arterne er nært beslægtede.

Siden 2005 har Magnus Gammelgaard, der er rådgiver i plantesygdomme og skadedyr, fået et stigende antal henvendelser om en Pulvinaria-skjoldlus på hortensia som formentlig er arten hortensiaskjoldlus. Ifølge Magnus importeres de formodentlig med hortensiaplanter fra Holland.

Denne skjoldlus kan angribe mange arter: ahorn, lind, pæ­re, elm, kvalkved, hortensia, spisekastanje, bærmispel, bøg m.fl. Det er oplyst at de volder problemer i planteskoler, grøn­­­ne områder samt na­tur­arealer i Beneluxlandene. De angives ligefrem at tage livet af bøgetræer og lindetræer i Holland.

Cameliaskjold­lusen, som ligeledes har et bredt værts­plan­­teregister, kan muligvis også findes her i landet, men denne arts udbredel­se herhjemme er ikke godt belyst.

Sorte perspektiver

Bløde skjoldlus er polyfage, dvs. angriber mange arter og har desuden ikke mange naturlige fjender. Magnus Gam­melgård mener dog at larver af fireplettet mariehøne og harlekinmariehøne kan være mulige naturlige fjender til disse skjoldlus.

De sidste år har vist os at den nye Pulvinaria X skjoldlus overvintrer udmærket under danske forhold og formerer sig kraftigt. Der er talt op til 52 nymfer på et rododendronblad. Fra haver kan de spredes til nabohaver og omgivende natur. Vi kender endnu ikke den nye skjoldlus’ fulde værts­plantespektrum.

Fra et naturmæssigt synspunkt er det bekymrende at der findes skjoldlus også på hjemmehørende arter som navr og fuglekirsebær i haver med angreb på rododendron.   Fra et havebrugsmæssigt synspunkt er det ligeledes bekymrende at de foruden en række surbundsvækster sandsynligvis også er fundet på planter af slægterne Prunus og Rubus. Tænk f.eks. på blom­me- og kirsebærtræer samt de mange hække af kirsebærlaurbær der er plantet i haver.

På Lolland er der i en skov fundet skjoldlus af Pulvi­naria på ahorn. Det vides end­nu ikke hvilken art der er tale om.

Der er god grund til at holde godt øje med både den nye Pulvinaria X og de andre Pulvi­nariaarter i haver, anlæg og planteskoler. Mange arter af bløde skjoldlus optræder in­vasivt. Da de er relativt nye herhjemme, kender vi ikke konsekvenserne af en fortsat spredning. Det er grund nok til at man bør gøre hvad man kan for ikke at sprede dem. Man kan frygte at det ellers på sigt kan komme til at se sort ud i vores grønne områder.

Skribent:
Bodil Damgaard Petersen er hortonom, haveskribent og rododendronentusiast.