Takket være den blotlagte mineraljord har forladte grusgrave et stort biologisk potentiale

Grusgrave har et stort potentiale for at udvikle overdrevsvegetation som følge af den blotlagte mineraljord. Det bekræftes i en undersøgelse af tre grusgrave ved Helsingør. Her har urtefloraen mange overdrevsarter. Og faunaen lader til at følge med når sommerfugle er indikator. På sigt kan vedplanters opvækst dog true overdrevsvegetationen.
Undersøgelsen er en del af Celeste Forfang Sørensens speciale på Københavns Universitet og beskrives i videnbladet ‘Gamle grusgrave har potentiale for overdrevsvegetation’.
Undersøgelsen viste at gamle grusgrave kan huse overdrevsarter som ellers er stadigt mere trængte. Samtidig viste den at grusgravenes kuperede terræn gør at flere naturtyper eksisterer tæt side om side. „Det gør grusgravene til en vigtig mulighed for bevarelsen af dansk natur og dens hjemmehørende arter,“ konkluderes det i videnbladet.
Raunkiærs cirkler
I samarbejde med Helsingør Kommune blev der valgt tre grusgrave: Én som var delvist afsluttet de sidste par år, og to afsluttet i 70’erne. De plejes ikke systematisk og er under tilgroning. Dog har de to ældre grusgrave været græsset af køer de sidste par år, den ene til sidst også af heste.
Hver grusgrav blev først inddelt i fire segmenter, alt efter terræn. En ‘Raunkiær-cirkel’ blev derefter kastet tilfældigt 25 gange ind i hvert segment, og plantearterne i cirklen registreret. Fra hvert segment blev der desuden taget jordprøver.
Alt i mens blev sommerfugle observeret. Denne analyse giver dog ikke at komplet billede af de sommerfugle grusgravene rummer. Sommerfuglene blev identificeret i felten ved foto, i nogle tilfælde ved at fange dem i net.
Overdrevets arter
I grusgravene blev der samlet registreret 162 plantearter. De 91% er hjemmehørende. Af dem er 57% meget almindelige i Danmark. De 11% lever kun i halvdelen af landet. 5% lever kun i en tredjedel af landet, bl.a. almindelig enghavre, kronelimurt, fladkravet kodriver, tårnurt, smalbladet klokke og toårig natlys.
I de ældre grusgrave var en stor andel af arterne knyttet til overdrev, f.eks. håret høgeurt, almindelig blåmunke og vellugtende gulaks. De udgjorde 46% og 48% af vegetationen i de gamle grusgrave, men kun 20% i den nye grusgrav.
Antallet af arter var i det hele taget højere i de ældre grusgrave (93 og 80 arter) end i den nye grusgrav (57). Til gengæld var diversiteten lavest i den ene ældre grusgrav ifølge Shannon-indekset – et mål for et plantesamfunds artsantal.

De to ældre grusgraves vegetation var karakteriseret af grove konkurrencestærke arter, nær 50% i den ene grusgrav. Færre var der af de finere stresstolerante arter og færrest af de ruderale arter der er først til at kolonisere bar jord. Den nye grusgrav indeholdt flest ruderale arter, færre stresstolerante og færrest af de konkurrencestærke.
Grusgravene bød også på otte invasive urtearter: rynket rose, canadisk bakkestjerne, staudelupin, canadisk gyldenris, japanpileurt, kæmpebjørneklo, rød hestehov og almindelig pastinak.
I undersøgelsen er det noteret hvilke træarter der groede i grusgravene, men de er ikke undersøgt kvantitativt. Buske, som voksede på skrænten, er dog med i undersøgelsen med Raunkiærcirklen, men der er størst fokus på urter og græsser som der var flest af. Ifølge seniorrådgiver Lars Holger Schmidt fra Københavns Universitet er vedplanter nok en af de største trusler mod overdrevsvegetation i grusgravene der hurtigt gror til i vindspredte arter som birk, poppel og el.
Mange sommerfugle
Der blev set 24 sommerfuglearter i de tre grusgrave til sammen. De er tilknyttet vidt forskellige naturtyper. Det taler for at bevare den diversitet i terræn der kendetegner grusgrave. Alle arter på nær én (lille køllesværmer) er livskraftige ifølge rødlisten.
I grusgravene blev der set flere plantearter som mange sommerfugle foretrækker til nektar, bl.a. tidsler (mest i de nye grusgrave) samt knopurt og almindelig blåhat (fåtallig i de gamle grusgrave).
Grusgravene havde mange foderplanter for 8-10 truede sommerfuglearter knyttet til overdrev, f.eks. skovjordbær, foderplante for spættet bredpande, og almindelig kællingetand, foderplante for gråbåndet bredpande. Desuden var der op til 18 foderplantearter for ikketruede sommerfugle knyttet til overdrev.
De tre grusgrave indeholdt desuden op til 34 foderplantearter for truede natsværmere, f.eks. snerre som er foderplante for flere truede natsværmere, og som stod talrigt i en af de ældre grusgrave.
Fra basisk til sur jord
Den nye grusgrav var mere basisk og næringsfattig end de ældre grusgrave. De to ældres pH var 5,9 og 5,4 mens pH var 7,2 i den nye. De ældre grusgrave havde også mere næring målt i ammonium (NH4-N) og nitrogen (NO3-N). De blev målt til 2,1 og 3,5 mg/kg tørstof hvor den nye grusgrav lå på 0,5 og 0,4 mg/kg.
Det passer med at der kun er få kalkelskende og nøjsomme arter i de ældre grusgrave. Hertil hører bl.a. almindelig knopurt hvor sommerfugle ellers ynder at finde nektar, og almindelig kællingetand som er en vigtig foderplante for mange sommerfugles og natsværmeres larver. sh
KILDER
Celeste Forfang Sørensen, Lars Holger Schmidt (2022): Gamle grusgrave har potentiale for overdrevsvegetation. Videnblad nr. 06.19-07. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Celeste Forfang Sørensen (2021): Gravel Pit Restoration: An Opportunity for Conserving the Vegetation and Lepidoptera of Dry Grasslands: A Survey of Three Gravel Pits in Helsingør Municipality, Denmark. Speciale, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.