Floriaden

UDSTILLING. Det er stort, og der er meget der skal ses. Frem til 9. oktober byder den store hollandske udstilling på tradition og nytænkning inden for haver og planter

Skal man tage shuttle bus eller sejle til Floriaden? Det valg står man med når man ankommer til Almere med toget fra Amsterdam. Selvfølgelig faldt valget på sejlturen. Roligt gled man over søen og lagde til ved udstillingen. Udenfor var der flot af vilde blomster i mængder.

Straks man var blevet lukket ind, fornemmede man at ‘det her er stort, her er der meget som skal ses.’ Klokken var 10 om formiddagen, et perfekt tidspunkt at starte på. Ikke mange gæster endnu, og varmen var udholdelig.

Floriaden holdes hvert tien­de år, og det er ikke en almindelig haveudstilling. Det er internationalt, det er om bære­dygtighed, om miljø, om kulturen og naturens planter, om haver. Det overordnede tema var i år ‘Growing Green Cities’.

Udstillingen forgår på den kunstige ø Flevo­land. Det er en provins i Holland som består af indvundet land fra den tidligere Zuiderzee. Projektet blev planlagt efter oversvømmelser i 1916. Den blev ind­dæmmet i løbet af 1950’erne. Der har altså kun været bebo­et i godt 70 år, men har i dag over 400.000 indbyggere. Den største by er Almere som naturligvis er en nymoderne by. Og her er Flo­riaden placeret.

Let at fordybe sig

Selv om udstillingen havde været åbent et par måneder da jeg besøgte den, var der stadig gang i opbygningen af projekter. En kæmpe vertikal have var ved at få sidste afpudsning, og nogle projekter var først lige klar til aflevering.

Det gjorde det hele meget levende. Og har man kun en dag, er det en idé at prioritere hvad man vil se, for man kan let komme til at fordybes sig i nogle af de mange projekter og udstillinger.

Når man går rundt, er der hele tiden forskellige pavilloner og haver, internationale og lokale, fra nye planter til vægbeklædning lavet af gen­brugsmateriale. I den kinesiske udstilling fokuserede man på bambus, i den thailandske på mad. I den tyske pavillon Biotopia – Germany handlede det om bæredygtighed hvor man aktivt kunne medvirke enten ved computeren eller fysisk f.eks. på energicyklen.

Der var flere NGO’ere repræsenteret både fra ind og udland og med meget forskelligartede budskaber – fra genbrug til støtte for Surinams oprindelige befolkning og Ama­zonas regnskov.

Wild at Heart

Udstillingsarealet er stort, 60 ha med indtryk. Heldigvis med mange kaffesteder og muligheder for stilhed og afvekslende musik som et senior bigband og traditionel thaimusik. Der er altså nok at se og høre, og man går fra pavillon til pavillon, fra udsigtstårn til rosenhave og pludselig står man midt i en naturhave – vild og spændende.

Jeg kunne næsten høre Chris Isaac synge sangen fra filmen Wild at Heart på vej ind i naturhaveprojektet af samme navn, men hurtigt var det andre lyde som tog over. Her var en summen af humlebier og en flaksen af sommerfugle. Det var virkelig lykkes at designe og etablere en have som var naturhave. Afdæmpet i naturens farver, sammensat i forskellige niveauer. Og med en klar overvægt af vilde planter. Det var en have med planter fra steppe, overdrev og enkelte bjergurter.

Fokus på den enkelte art

Lidt længere fremme kommer man nærmest til det modsatte af natur, et område domineret af prydløg. Med bl.a. Allium cristophii, Allium basalticum ‘silver spring’, Allium x ’Mount Everest’ og flere i samme bed. Og et andet stedt var Astilbe sorter i fokus. Og en staude som bjørnetidsel havde fået renæssance.

Der var i det hele taget man­ge staudeplantnin­ger, mange nye sorter og flere ‘glemte’, men designet var meget fokuseret på den enkelte art og sort, og det var forbavsende få plantninger hvor man havde sammensat flere arter.

Floriaden er også træer, flotte træer, spændende træ­er. Et af de finere var denne lind, Tilia henryana. En art vi sjældent ser i Danmark, men som kan klare sig hvis det står lidt beskyttet i etableringsfa­sen. Træet vokser naturligt i flere provinser i Ki­na på bjergskråninger, men i porøs gennemtrængelig og som regel kalkholdig jord.

Det er særligt de hjertefor­mede blade med meget takket bladrand som gør den til noget særligt. De blomstre fint med cremehvide blomster som insekterne er glade for. Træet vokser langsomt, men kan i Kina blive op til 25 m højt. I Europa noget lavere.

Bygninger og kunst

Æstetikken er der naturligvis også arbejdet meget med blandt udstillerne. Som det lille miljøinformationshus der samtidig er et eksempel på en ny livsstil med ‘tiny houses’ hvor det miljøvenlige og det simple liv er i centrum. Som man f.eks. kunne se i et træhus med grønt tag.

Både inde og ude var håndværk og æstetik i højsædet.  Også fra træprovinsen Zundert havde man arbejdet med kunsten. En organisk mangefarvet haveskulptur var rammen om deres udstilling om jord, vand og miljø.

Floriaden har åbent til 9. oktober og er bestemt et besøg værd hvis man både er til tradition og nytænkning. Der er nok at se for børnefamilier, for plantenørder og for planlæggere. Når Floriaden er slut er det meningen at der skal skabes en ny grøn bæredygtig bydel på arealet.

Skribent
Jens Thejsen er natur- og land­skabs­konsulent.