Frimærker var engang hård valuta som man ikke bare kunne frankere en kuvert med, men også betale med. Men frimærker er også en særlig kunstform. Og på trods af det fysiske brevs næsten fuldstændige udryddelse lever både frimærket og det kunstneriske arbejde bag dem i bedste velgående.
Nu om dage laver PostNord op til seks serier med nye frimærker hvert år, men generelt er de haveorienterede motiver ikke noget man ser hver dag, fortæller forretningsfører i Danmarks Filatelist Forbund Ib Krarup Rasmussen.
„Jeg har de to som blev udgivet i 2008 i anledning af at kolonihaveforbundet fyldte rundt. Men ellers er der langt i mellem. Blomstermotiver og den slags er der dog mange af, men mest i udlandet,“ fortæller Ib Krarup Rasmussen og forklarer at selv om de klassiske ‘dronningemærker’ altid findes og er en institution i sig selv, så foretrækker folk at bruge de mere særlige mærker når de endelig skal sende et rigtigt brev.
Ingen farvelader
Selv om havemotiver ikke er almindeligt på frimærker, er blomster et populært valg, blandt verdens postvæsener. Bare ikke så meget herhjemme, fortæller Martin Pingel der er frimærkechef i PostNord Frimærker.
„I Danmark er vi faktisk ret konservative med vores frimærker. Her ser du ikke de store mængder blomster eller sommerfugle og den slags. I mange lande sprøjter man dem ud, men her er vi lidt mere forsigtige. Der skal jo også være plads til dronningen og jubilæer og anledninger såsom genforeningen,“ fortæller Martin Pingel.
Han var ikke på din nuværende post i det kunstneriske udvalg i 2008 da kolonihavefrimærkerne udkom, men han har selv været med inde over to blomsterserier. Den ene med fotografier af blomsterbuketter plukket i havemand Claus Dalbys have og det andet med roser ved Rosenposten syd for Aarhus.
Derudover var der en serie med slotsanlæg fra Frederiksborg Slot og Frederiksberg have. Ellers har de sporadiske nyudgivelser af frimærker med blomstermotiver mest været af naturblomster, såsom de tre nye frimærker i 2012 med efterårsblomster fra Sejerøs natur, henholdsvis høstborst (Leontodon autumnalis), stor knopurt (Centaurea scabiosa) og sæbeurt (Saponaria officinalis). Ellers har det været så som så med deciderede have- eller parkmotiver på de danske frimærker.
Det unikke er vigtigst
Anledningen til Grønt Miljøs pludselige frimærkeinteresse er at det amerikanske postvæsen 13. maj i år udgav en frimærkeserie med amerikanske haver. De ti motiver er primært fra botaniske haver og er æstetiske, grænsende til det drømmende, og i Martin Pingels optik ikke helt som man ville gøre herhjemme.
„De er sådan set meget fine. Man kan se at der er tale om haver. Og at det er dyrkede, kultiverede haver, altså ikke fri natur. Flere af dem ser helt zen-agtige ud, men jeg må også sige at det ligner stock-photos. Havemotiver som man bare har taget fra en bunke,“ siger Pingel som forklarer at PostNord gør en særlig indsats for at det er tydeligt at hvert motiv er skabt netop til det pågældende frimærke.
„Da vi eksempelvis lavede en serie med vilde planter, fik vi en fotograf til at tage billederne som havde et særligt kunstnerisk greb til at iscenesætte dem. Men man kunne også forestille sig at vi fik en illustrator til naturbøger til at tegne planterne påny. Motivet skal i hvert fald være unikt og ikke noget som du støder på andre steder. Det kan så være fotograferet med en særlig teknik eller baggrund eller tegnet eller lavet med akvarel,“ forklarer Pingel.
Fjerne alt der forstyrrer
Det er ikke et bevidst fravalg, at der ikke er særligt mange have-, park- eller landskabsmotiver blandt de danske frimærker, understreger Martin Pingel som sagtens kan forestille sig at haverne finder vej til frimærker i fremtiden.
„Og der behøver egentlig ikke være en anledning. Det er altid godt at have en krog at hænge en ny frimærkeserie op på, men jeg mener at den danske havetradition er så stærk at den i sig selv sagtens kan retfærdiggøre nye frimærker. Der er intet vi i Danmark og i Nordeuropa generelt elsker mere end vores sommeraftener i haverne. Vi vil gerne have at vores frimærker fortæller historien om Danmark. Og her spiller haverne jo en central rolle,“ pointerer Martin Pingel.
Til gengæld kan det være en udfordring at få naturmotiver til at fungere på et frimærke, forklarer frimærkechefen: „Haver er enten meget grønne eller meget komplekse med mange elementer. Og det er altid en udfordring at få et frimærke til at se godt ud. Frimærker er jo små, og du skal kunne kaste et blik på det i blot et sekund og afkode hvad motivet er. Her er haver en udfordrende opgaver at få til at stå stærkt og stramt, så det vil kræve det rigtige motiv og under alle omstændigheder en aktiv billedredigering. På alle frimærker er man nødt til at fjerne alt som forstyrrer,“ forklarer Martin Pingel.
0% chance for Grønt Miljø-frimærker
Det er frimærkerådet i PostNord der beslutter hvad der skal være på frimærkerne. Rådet består p.t. af Peter Kjaer Jensen (adm. direktør i PostNord Danmark), Morten O. Nielsen (kommunikationschef i PostNord Danmark), Anne Glad (livsstilsekspert mv.), Jane Sandberg (direktør på Enigma Museum for post, tele og kommunikation) samt Pingel.
De får 50-75 henvendelser om året med opfordringer til at lave specifikke frimærker. Og det hænder at henvendelserne giver pote og ender som frimærker. Selv om Grønt Miljø spurgte pænt, lader det ikke til at de næste havefrimærker får navnet Grønt Miljø med ligesom da Botanisk Have fik det. „Det er der 0% chance for,“ fastslår Pingel.
De skjulte koordinater
Og nu til en vaskeægte afsløring! PostNord udgav i 2011 en frimærkeserie med motiver af træer. Det er aldrig blevet offentligt kendt at de var forsynet med en meget lille tekst som det krævede lup at læse. Hvis nogen havde gjort det, ville de have set det enkelte træs koordinater. Der er tale om et træ på Falster og et i Nordskoven ved Jægerspris.
Grønt Miljøs læsere opfordres hermed til at gå på skattejagt, finde de portrætterede træer og sende fotodokumentation ind til os. Nu, hvor vi ikke længere sender breve ud i verden, ville det jo være en passende salut at lade frimærkerne sende os mennesker ud i verden. lt