Dyrkningsforsøg skal give Færøerne skoven tilbage

SKOVREJSNING. Der er kun få og små skove, men et over 100-årigt eksperiment peger på hvilke arter der tåler de rå og stormende kår

Færøerne mistede sin natur-li­ge skov for over 1000 år siden, og intensiv fåreavl sørgede siden for at den ikke kom igen. De sidste 100 år har der dog været forsøgt med at finde arter der trives i det kølige, fugtige og stormende kystkli­ma og i en næringsfattig sur jord oven på grund­fjel­dets sor­te, vulkanske basalt.

I dag er der 19 små indheg­nede plantager på øerne der er på i alt 1393 km2 og har godt 50.000 indbyggere, beg­ge tal cirka som Lolland. I 2018 opgjorde Den­drologi.dk antallet af småsko­ve og plantager til 19 med et samlet are­al på 33,1 ha, en skovprocent på beskedne 0,02.

Størst er Tórs­havn By­skov, Viðarlun­din í Havn eller bare Planta­sjan. Skoven på 7,7 ha er nærmest en park og bruges som sådan. Plan­ta­sjan blev påbegyndt i 1903 og er med sine 117 år ældst på øerne. Alligevel er det mest en ret lav og åben skov. Enkelte større træ­er er der dog også, bl.a. sitkagran der er 18 meter høj og 70 cm i stammediame­ter.

Plantasjan har mange forskellige træer, og ikke alle trives lige godt. Hvad der også er meningen. De er nemlig indsamlet som del af et over 100 år langt klimaeksperi­ment der skal vise hvilke arter der tåler de rå forhold.

De mest succesfulde arter af nåletræer er klitfyr, sitkagran og japansk lærk. Listen over løvtræer rummer bl.a. antarktisk sydbøg, vestamerikansk balsampoppel og alaskapil.

De fleste af de arterne der trives, sætter også frø, men der er ikke for tiden ressourcer til systematisk at fremavle  nye træer fra dem.

Leder verden rundt

”Flere ekspeditioner fra Nordisk Arboretudvalg har været ude i verden for at samle frø og stiklinger som er grundlaget for de træer der i dag vokser på øerne,” siger landskabsarkitekt Michael Jacobæus. Han var leder for Skógrøkt, skovafdelingen i Umhvørvis­stovan (Miljøstyrelsen) indtil februar 2020 hvor han fik en stilling i Tórshavn Kommune.

”En af de mest givtige ekspeditioner rejste op langs den nordamerikanske vestkyst og indsamlede arter fra øerne ud for Alaskas vestkyst. Jo længe­re nordpå, desto mere hårdføre var træerne, men jo langsommere vokser de også. De blev plantet ud, dels her på Færøerne, dels i Danmark i arboretet i Hørsholm og andre arboreter i Norden hvor man­ge af dem stadig står i dag,” fortæller han. Andre arter er hentet på sydspidsen af Sydamerika, på den koreanske halvø og New Zealand hvor klimaet nogle steder minder lidt om det færøske.

Når det kunne lade sig gøre før, kan det igen. Man mente før at Færøerne aldrig har haft naturlig skov, men det har de seneste års forskning, bl.a. pol­lenun­dersø­gelser, gjort op med. De viser at der voksede kratskov og fjeldskov med arter som dunbirk, hassel, ask, lind, rødel, elm, eg og fyr inden keltiske munke nåede øer­ne i 600-tallet og vikingerne i 800-tallet. De benyttede nok træet til huse og brænde.

Slås meget med vinden

Den største udfordring er vinden. „Klimaet er meget mere blæsende end vi kender det, med hyppige passager af dybe lavtryk dannet langs po­lar­fronten. Der er mange flere dage med kraftigt blæsevejr og de maksimale vindhas­tig­heder er meget højere,” oplyser John Cappelen fra DMI.

”Vi sætter nye beplantninger hvor der er mest læ. Det er typisk på østsiden af øerne og i bunden af dale hvor vinden ikke kan få så godt fat,“ forklarer Jacobæus. „På grund af fårene er alt hegnet ind, og før vi sætter nye træer, pløjer vi jorden igennem i dybden. Ofte er det gammel mose vi planter i, så der er behov for at dræne og lufte tørven igennem.”

”I dag planter vi ny skov mest med rekreation for øje. I tilgift er der mulighed for på sigt at blive selvforsynende med flis, juletræer og klippegrønt. Hvis der bliver mulighed for at opdyrke frø fra de mest velfungerende beplantninger, kan vi også dække forsyningen af små træer til færin­ger­nes haver og til nye skovpro­jekter,” siger Jacobæus.

Han fortæller at nye skovprojekter i dag ofte foregår i et samarbejde mellem myndighederne og de lokale beboere. Ofte skal der findes et stykke egnet jord som nogen frivilligt afstår, og der er brug for en del hårdt arbejde før en ny beplantning ser dagens lys og får succes. Derfor tror Michael Ja­cobæus mest på de projekter hvor en gruppe interesserede  selv henvender sig for at få hjælp til den skov de ønsker.

Temperaturen stiger

Som i Danmark er Færøernes klima under forandring. Man har – siden DMI begyndte at måle i 1873 – omtrent den samme generelle stigning i temperaturen på 1 til 1,5 °C som i Danmark, og især i de seneste årtier er det gået hurtigt. Ole Bøssing Christensen, klimaforsker ved DMI, vurderer at temperaturen gennem det 21. århundrede stiger på Færøerne som den gør i resten af verden. Vinden ser til gengæld ud til at løje lidt af.

Temperaturstigning vil påvirke al vegetation på Færøerne, vurderer Michael Jaco­bæ­us. ”Nogle af højfjel­dets planter, den arktiske flora, vil gradvist forsvinde og erstattes af lokale planter fra lavereliggende områder. Mange af dem vi kalder indslæbte planter, kommer fra sydligere himmelstrøg. De vil trives i et mildere klima og på godt og ondt præge lavlandets vegetation.”

Vinden gør ifølge Michael Jacobæus mest skade i forbindelse med kulde. Om foråret svides de unge skud, og om efteråret kan tilvæksten blive ødelagt. Det ses tydeligt på trævegetationen, men med en højere temperatur og måske endda mindre vind mindskes problemet. ”Vinden former vegetationen, men hvis det blæser mindre, får vi nok en bedre etablering og en bedre udvikling,“  siger Michael Ja­cobæus. „Måske bliver træerne ikke så skæve.” sh

KILDER
Niels Halfdan Hansen (2020): Hundredårigt klimaeksperiment giver Fær­øerne skoven tilbage. JA Aktuelt. Jaaktuelt.dk 6.5.2020. JA Aktuelt er fagblad for medlemmer af JA, en akademisk fagforening inden for natur, miljø og fødevarer.
Dendrologi.dk.