En balance mellem nyt og gammelt

MUSEUM. Den Gamle By i Aarhus viser historiske haver, men ikke alt er som i gamle dage

Gitte Røn i museets plantesalg som har et stort og varieret udbud. Her får gæsterne ikke alene en blomst, men en historie med i købet – og blomsten bliver pakket ind i (næsten) 100 år gammelt avispapir.

Havestien i frilandsmuseet Den Gamle By i Aarhus skråner stejlt ned mod Aarhus Å og er belagt med stenmel for at gøre det nemmere for de mange gæster at færdes sikkert. Mellem stien og hækken har gartnerne for nylig anlagt ’Skolelærerens have anno 1850’:

„Vores historiske haver er ikke tro kopier af eksakte haver, men etableret ud fra tekster fra den tid om hvordan haver så ud. En skolelærer havde således ofte en køkkenhave med en hel masse løg som rødløg og skalotteløg og desuden gulerødder, porrer og kål,“ fortæller gartnerformand Gitte Røn.

Køkkenhaverne i 1800-tallet havde også grønsager som vi næsten ikke kender længere:

„I 1864 havde man et kæmpe udvalg af grønsager. Der kun­ne være 30 forskellige slags bønner og ærter, og mange af dem var lokale sorter,“ siger Gitte Røn og nævner aspargesært, skorpionsurt, jordbærspinat og østersrod.

„De sorter lanceres i dag som nyheder, men i virkeligheden har vi haft dem herhjem­me i århundreder. Skorpions­urten og aspargesærten blev kogt i saltet vand og spist med smør til som en delikatesse.“

I dag passes skolelærerens have af de henved otte gartnere i Den Gamle By, men i de ’rigtig’ gamle dage blev den passet af lærerens elever. Under arbejdet lærte børnene bl.a. at beskære frugttræer, læreren havde nemlig både et pæretræ og sveskeblommetræ.

Den skrånende grund gjorde anlæggelsesarbejdet vanskeligt og kræver tilbagevenden­de vedligehold af de kraftige egetræsbrædder, som holder jorden på plads i bedene, forklarer Gitte Røn.

Fortidens pesticider

På ét punkt adskiller den fiktive skolelærers have sig helt fra datidens haver. Den Gamle By bruger nemlig ingen giftstoffer som ukrudtsmiddel.

„Historisk har man jo brugt mange giftstoffer. Nikotinstof­fer var velkendte i 1800-tallet, man anvendte også arsenik og svovlholdige produkter i frugtavlen, og senere kom DDT. Men vi har ikke brugt pesticider siden jeg kom til i 1990,“ siger Gitte Røn.

I stedet luger gartnerne og sprøjter af og til med en blanding af brun sæbe, sprit og vand som insektdræber.

„Blandingen sprøjtes på planterne og dræber alt det der er flyvende, men ikke æggene. Så vi må sprøjte flere gange, men vi ved jo hvilke planter der er udsat, og hvornår de skal have en omgang – det er ikke noget stort problem,“ forklarer gartnerfor­manden.

Museets æbleespalier har fået frugttræskræft, og her ek­sperimenterer gartnerne med forskellige metoder for at redde træerne. En af dem er at smøre pulverkalk blandet med vand på barken, og de første resultater er lovende.

Alternativ til spagnum

De ansatte arbejder i historiske klæder, og en del af jobbet handler om formidling af viden om gamle dage. Her er det gartnere i Apotekerhaven.

Gartnerne i Den Gamle By arbejder også med alternativer til spagnum som Gitte Røn forventer udgår i løbet af en kortere årrække.

„Vi bruger en del spagnum her på museet når vi potter om, men vi kan jo ikke blive ved med at hente spagnum op fra moserne, det er utidssvarende. Derfor forsøger vi os bl.a. med affaldsprodukter fra produktion af melorme som erstatning.“

„Vi følger også et tysk forsøg med en blanding af kokosfiber, groft grus og pil. Blandingen får en meget mørk far­ve som spagnum som kan give det indtryk at jorden er dejlig fugtig, men det er den slet ikke. Man skal endelig huske at vande,“ siger Gitte Røn og griber ud efter en langtudet vandkande og hjælper en tørstig plante.

Gartnerne forsøger også at erstatte blomsterskum af plastik der afgiver store mængder mikroplastik, med mere miljøvenlige alternativer som fugtigt mos eller sand når de leverer buketter og dekorationer til de historiske boliger i Den Gamle By. Mos eller sand giver samtidig mulighed for at kombinere skårne blomster med planter med rod.

Handelsgartneriet

En af Gitte Røns første opgaver var etablering af et han­delsgartneri. I 1800-tallet havde mange købstæder nemlig et handelsgartneri til at forsyne sig med frugt og grønt, bær, blomster og urter. Gitte Røn besøgte Graasten Slot for at finde inspiration.

Slottet havde i begyndelsen af 1990’erne et velfungerende handelsgartneri som dog senere lukkede. Med sig tilbage fik hun en masse viden og ti af dronning Ingrids duftgeranier som dronningen havde samlet forskellige steder fra og bragt med sig til slottet. Gera­ni­erne dufter af f.eks. appelsin, citron, cola eller kokos og er i dag en meget populær vare i handelsgartneriet i Den Gamle By.

Handelsgartneriet sælger også frøposer med lave og høje blomster som stokrose og leverer desuden spiselige blomster og krydderurter til Den Gamle Bys spisesteder.

„Corona har øget interessen for spiselige planter ikke mindst blandt de unge,“ siger Gitte Røn og tilbyder en smagsprøve på blå hjulkrone der smager af agurk og kan spores i tekster helt tilbage til 1300-tallet.

Sætter spørgsmålstegn

Gartnerne oplever også stor interesse fra især børnefami­li­er for muligheden for selv at bidrage til en mangfoldig natur for eksempel ved at så blomster til glæde og gavn for insekter og sommerfugle. Men de moderne forbrugere kan også stille spørgsmål ved visdommen eller manglen på samme i tidligere tider.

„De forstår f.eks. ikke at vi tillader at en plante hedder jødeskæg, og det sætter os i et dilemma. Navne kan vække interesse, tænk bare på fødende jomfru, men de kan også stø­de nogle mennesker. Heldigvis har vi en direktør som står fast på at vi som museum fortæller hvordan tingene var før i tiden,“ siger Gitte Røn.

Direktøren har også måttet tage imod en klage over dyrplageri da en af museets cirka 500.000 årlige gæster mis­tænk­te gartnerne for at pluk­ke vingerne af levende gæslinger og bruge dem til fugleskræmsler.

„Gæsten havde set vores gæslinger mens de var våde efter et regnvejr, og i den tilstand kan man næsten ikke se deres bittesmå vinger. Samtidig havde gæsten lagt mærke til at vi bruger fjer til at kreere små fugleskræmsler til vores køkkenhaver – og så blev 2+2 pludselig til fem høns i gæstens hoved,“ siger Gitte Røn.

Som gartnerformand har hun også ansvar for museets høns og gæs og sætter pris på at gæssene er med til at spise ukrudtet i museets gader og gøde jorden i de historiske haver.

Malerier gør os klogere

Museet har et velassorteret gartnerbibliotek blandt andet med ’bibelen’ ’Kulturplanter­nes indførselshistorie i Danmark’ af Johan Lange og flere bøger af Gitte Røn. Hendes bog ’Potteplanter fra oldemors tid’ er udsolgt, men kan lånes på folkebiblioteket. Desuden er hun forfatter til ’Lægeplan­ter fra Apotekerhaven i Den Gamle By’ og skriver på endnu en bog.

„For mange af os er arbejdet en livsstil. Vi nørder rigtig meget og samarbejder også med foreningen Frøsamlerne og Urteklubben som mødes hvert halve år på f.eks. Øm Kloster eller Vitskøl Kloster der har en meget fin urtehave. Desuden arrangerer museet hvert fjerde år studieture til museer i udlandet og hvert andet år til et sted i Danmark,“ siger hun.

Hun peger også på at man som gartner får rigtig meget ud af at se på gamle malerier. „Vi er f.eks. blevet klogere på hvil­ke blomster der stod i vin­dues­karmene i tidligere tider. Dansksindede som kom under tysk overherredømme efter krigen i 1864, satte røde og hvide pelargonier i vinduerne for at udtryk­ke deres tilhørsforhold i en tid, hvor det var forbudt at flage med Dannebrog. Det viser vi selvfølgelig også her på museet.“

I hundredvis af hænder

Som 61-årig nærmer gartnerformanden sig selv den nyere tids historiefortælling:

„Da jeg blev ansat som gartner i 1990 bestod ansættelsesudvalget af fem mænd med den daværende direktør Erik Kjersgaard – kendt fra tv-serien ’Danmarkshistorie’ – for bordenden. Jeg havde taget min mands jakke på for at se lidt mere mandig ud, men fik heldigvis stillingen på baggrund af mine kvalifikationer, ikke mit køn,“ fortæller Gitte Røn som bl.a. havde arbejdet på Arboretet i Hørsholm, i Tivoli og på Mattrup Gods ved Horsens.

I dag er kønsfordelingen anderledes ligelig i Den Gamle Bys gartnerafdeling, og museet har udvidet medarbejderstaben fra omkring 40 i 1990 til 250 årsværk fordelt på 500 mennesker. Dertil kommer 250 frivillige.

„Gartnerafdelingen går og­så med planer om et gart­ner­laug af frivillige ligesom vi of­te har mennesker i arbejdsprøvning og andre former for støttet job. De kan være ramt af stress, men luge, rive og sortere frø kan de sagtens, og mange får det bedre af at være her i alt det grønne,“ siger Gitte Røn.

Gæster kan også besøge museets særudstilling ’Godt håndværk – også i fremtiden’ og gætte hvilke værktøjer en gartner anvender. De kan også prøve at anlægge deres egen have ved hjælp af magneter med nåletræer, blom­sterbuske og roser på en tavle.