Heste i den offentlige park

DRIFT. Sverige er foran med at bruge heste i den grønne parkdrift, bl.a. med uddannelse af kuske og specialudviklede redskaber.

At bruge heste til pleje af byens grønne områder er sjældent set i Danmark, men i Sverige er det mere almindeligt som man kunne læse i ‘Rigtige hestekræfter i byens parker’ i Grønt Miljø i 2016. Det er nu blevet en „moderne arbejdsform baseret på kundskaber udviklet gennem man­ge år,“ skriver Florence Op­pen­heim i Utemil­jö 2022. Der er bl.a. udviklet specialred­ska­ber til ‘brukshäste’, arbejdsheste på dansk.

En af dem der er med, er kusken Siri Berg. Hun har sin interesse for heste siden barndommen og fik siden en uddannelse i ‘brukshästkörning’. I nogle år havde hun feriejob som kusk i Sollen­tuna Kommu­ne og blev efter nog­le år i skovbranchen ansat som kusk på Gunnebo Slott och Träd­gårdar ved Göteborg. Her opstod og­så muligheden for at være med i et projekt under Hant­verks­la­bo­ratoriet på Gö­teborg Universitet. Siris del var at udvikle nye effektive redskaber der kan øge brugen af heste i haver og parker.

Bæredygtigt alternativ

“Der er et stort fokus på bæ­redygtighed i dag, og heste kan være det mest bæredygtige alternativ ud fra både et kulturelt, økologisk, socialt og økonomisk perspektiv,“ siger Siri Berg.

• Kulturelt fordi man bevarer og udvikler en viden som har eksisteret i århundreder.
• Miljøvenligt fordi hesten ikke støjer eller kræver brændstof, smøreolie mv.
• Socialt fordi hesten inviterer til samtaler med de forbipasserende og skaber hygge, glæde og tryghed.
• Og økonomisk, i hvert fald nogle gange, og hvis man regner alle forde­le med.

Og så er hesten god PR for forvalterne. De har desuden stadig større arealer med højt græs hvilket øger behovet for en bæredygtig drift.

Siri Berg peger på at mange opfatter arbejdsheste som noget gammeldags, slidsomt og ineffektivt, men det er “i højeste grad både kraftfuldt og moderne og kan på samme tid være både tidseffektivt og miljøvenligt, traditionelt og stressdæmpende,“ siger hun.

Heste har været brugt som trækdyr siden bronzealderen, men fra midt i 1900-tallet blev de erstattet af traktorer. Næsten i hvert fald, for der er i dag omkring 90 virksomheder i Bruks­hestcentrums entre­pre­nørregister. Der udføres desuden avlsarbejde af heste og uddannelse af kuske, og der er stigende interesse for at få arbejde udført med heste.

Tre prototyper

Siri Berg har udviklet prototy­per til tre hestetrukne redskaber: en terrængående palleløfter, en græsklipper og en harve til at bekæmpe ukrudt på grusarealer. Hesteredskaber er ofte enkle i deres konstruktion og derfor også meget holdbare.

Der er dog ingen kommerciel produktion af mindre hesteredskaber i Sverige – eller i Danmark – men der er dog en produktion og salg af arbejds- og kørevogne til heste.

Palleløfteren

Hvad gør man når man skal udvikle nye hesteredskaber? At ombygge eksisterende hes­teredskaber kan være en vej. Det kan også være hånd­truk­ne redskaber. Sådan var det med palleløfteren der blev bygget om til en hestetrukket model inklusiv seletøj, kuskebuk og rækværk.

Redskabet er testet med et godt resultat og kan med en trænet hest transportere 800 kg. Efter at hesten er spændt for, bakkes redskabet tilbage så pallegaflerne kører ind under pallen

„Palleløfteren fik stor opmærksomhed af forbipasserende da vi brugte den på Gunnebo. Den var ergonomisk og let at manøvrere,“ siger Siri Berg.

Græsklipperen

Græsklipperen blev taget med i projektet for at udvikle en og billigere hesteklipper end dem der allerede bruges til store parkplæner. Redskabet består af en ramme hvor tre cylinderklippeaggregater er monteret. De drives af hjulene lige som på en almindelig håndskubbet plæneklipper. På vej til og fra plænen vender man agrega­terne så knivene ikke roterer.

“Plæneklipningen er en opgave der egner sig til at blive udført med hest. Græsklippe­ren er enkel at arbejde med, og det var sjovt at opleve hvor populært arbejdet var blandt de forbipasserende i kontrast til klipning med motorplæne­klippere som opleves forstyrrende. Desuden blev resultatet godt,“ fortæller Siri Berg. Hun peger på at klipperen er bedst egnet til mindre plæner og situationer hvor det er svært at få en stor græsklipper frem.

Ukrudtsharven

Der er flere metoder til at fjer­ne ukrudt på grusbelægnin­ger, men ifølge den svenske artikel er de fysisk krævende og ikke særligt bæredygtige. Det kunne være noget for heste der altid har trukket land­brugsharver. Der findes da og­så forskellige redskaber til formålet, men der er ikke tilpasset grusbelægninger i parker.

En sådan grusharve indgik derfor i projektet. Her fik man hjælp af Paul Schmit der udvikler moderne hestered­ska­ber, og som også var med til at finansiere grusharven. Den kom til at bestå af en ramme monteret med fjedrende ­tæn­­­der som kunne justeres op og ned. På et håndtag kan man finju­stere redskabets køreretning, f.eks. for lettere at komme ind i hjørner og uden om træ­er uden at ramme dem.

Grusharven blev dog ikke helt klar under projektet og blev sendt retur til Schmits forening Schaff mat Päerd i Luxemburg for at få de sidste justeringer, og den er blevet dér efter at projektet er afsluttet.

Hestedrift i Gävle

På Gunnebo blev det besluttet at nedlægge hestedriften, og af samme grund blev Siri Berg opsagt efter godt tre år. Hes­teklipperen og palleløfteren blev overført til stiftelsen Nordens Ark. Siri Berg selv har siden starten af i år fået job i Gävle Kommune for at indlede en drift med heste.

“I begyndelsen handler det meget om at få gang i hesten. Den skal have både kondition og styrke for at arbejde effektivt,“ forklarer hun. Hertil kommer mindre opgaver med at køre folk ud til kommunale grillpladser og hente hø i en lade nogle kilometre væk.

Enheden Friluftsliv og Livs­miljö, som Siri Berg tilhører, har besluttet at hun i år skal slå græs på de kommunale en­ge. De hestetrukne slåma­ski­ner er skæren­de (fingerklip­pe­re) der bidrager til biodiver­si­teten set i forhold til de trim­mere og slagleklippere der hidtil er anvendt. Til de kommende opgaver hører også at flytte træer der er væltet ud over stier i et naturreservat.
Det overvejes også at købe en ‘förställ’, en lille tohjuls­vogn mellem hesten og redskabet så man lettere kan påmontere forskellige redskaber og vogne som kommunen i forvejen har. Siri Berg overvejer også at bygge noget helt nyt, f.eks. en løvrive.

Aftryk og hestepærer

Der er ingen problemer med at hestens hove sætter spor. I fast grus er aftrykket minimalt, forklarer Siri Berg. I grusgange med løst grus giver hovene lidt aftryk, men det gør ikke noget hvor man alligevel er der for at harve. I plæner kan der opstå spor hvis man kører lige efter at det har regnet meget.

Hvor der er heste, er der og­så hestepærer, og i visse miljø­er er det vigtigt at de fjernes hurtigt, forklarer Siri Berg. På de fleste redskaber kan man have en spand og en skovl med så man kan tage hestepærerne med med det samme. Ellers kan de kan godt ligge lidt indtil man kan fjerne dem, lyder det fra Siri Berg. Hun bemærker at der findes særlige sække til at gøre fast under hestens hale, og som hestepærerne kan hav­ne i, men det har hun dog ikke selv prøvet.

Grønt Miljø spørger Siri om hun bruger sin egen hest eller må ty til fremmede heste. „Jeg har haft egen hest men siden jeg blev ansat som kusk har jeg ikke haft behov for at have egen hest,“ svarer hun. “Nu kører jeg med Gävle Kommunes hest og på Gunnebo Slott och Trädgårdar kørte jeg med deres heste. De var ikke fremmede for mig fordi jeg var samme med dem alle hverdage gennem lang tid. Der er meget som kan ske når man kører med hest, så man skal lære hesten at ken­de før man kører med redskaber i et offentligt miljø.“

Tænkte ikke på det

Siri Berg brænder også for heste i skovbruget. I sit kan­didat­arbejde på Sveriges Lant­bruks­universitet om heste i skovbruget interviwede hun folk i kommuner, skovbrugsvirk­som­heder og den svenske skovsty­relse om hvorfor der ikke bruges flere heste i skovbruget. De vidste ikke meget om hvad hestene kan og skænkede dem ikke en tanke.

Siri Berg har selv den opfattelse at hesten har sin plads i det moderne skovbrug og i visse tilfælde er uerstattelig. Og det er ikke kun i skovbruget hesten kan bruges. Det kan den også i kommuner, na­turreservater og i det ekstensive landbrug.

“Det fine med heste er at man kan arbejde i alle niveau­er,“ forklarer Siri Berg. Laveste niveau kan være at flytte et træ bort i en park uden at ska­de plænen. Andet niveau kan væ­re at slæbet træet ud i et følsomt skovområde med høje naturværdier. Tredje niveau kan være almindelig skovdrift hvor man sætter tre heste for­an en vogn med hydraulikkran til at løfte stammerne op.

“Det svæ­re er at få folk til at tænke ud af boksen og få dem til at undersøge om heste kan være et passende alternativ.“

Heste på Nordens Ark

Nordens Ark, hvor klipperen og palleløfteren er kommet hen, ligger i Hunnebostrand i Bohuslän. Her arbejder man bl.a. med truede arter, også husdyr. Af arbejdsheste har man bl.a. nordsvensk hest og svensk ardenner. Hvorfor ikke bruge dem i driften?

“For at kunne avle på brugsegenskaberne skal vi bevare dem hos hestene. Vi køb­te et par redskaber fra Gunne­bo da de nedlagde deres hes­tevirk­somhed så vi kunne komme i gang,“ siger Anna Eine­mo der siden 2008 har været dyrepasser på Nordens Ark. „Vi vil ger­ne inspirere andre til at begyn­de med at bruge heste i offentlige miljøer,“ fastslår hun.

Hun har nyligt også taget kuskeuddannelsen til kørsel med arbejdsheste og skal nu teste hestene for at se hvad de dur til. Den ene er lidt ældre, men øvet. At øve den yngre hest, er en opgave der venter.

Hun ser flere opgaver som man kan begynde med, som at flytte kvas og trække stammer ud af indhegninger med vilde dyr. De er bange for maskiner­ne, men ikke for hestene. “Jeg skal også så småt begynde med græsklipperen på mindre arealer,“ fortæller Einemo der også tænker på at bruge hestene til at hente affald hvor det er let at komme til f.eks. parkeringspladser. På Nordens Ark har man en forskole hvor man kan komme til at køre med hest og vogn og lære lidt om brugskørsel med heste.

I Danmark har vi set arbejdsheste til udtrækning af stammer i skov, se Grønt Miljø 10/2018 s. 32. Man kunne også se heste på Have & Landskab ‘17. Se også hestekørsel.dk.

KILDER
Florence Oppenheim, Siri Berg (2022): Brukshästen vinner mark – ett redskab i offentlig miljö. Utemiljö 3/2022.
Siri Berg (2021): Hästbruk i historisk parkanläggning. Hantverkslaboratoriet Göteborg Universitet. Gu.se.dk.
Siri Berg (2017): Arbetshästen är inte dåtid, den er nutid och fremtid:
häs­tens använding i dagens skogbruk. Stud.epsilon.slu.de.
Ulrika Jönsson Belyazid (2016): Rigtige hestekræfter i byens parker. Grønt
Miljø 3/2016.
Wangen.se (entreprenører med heste).