Praktiske og videnskabelige forsøg viser vej til oplevelser og biodiversitet på golfbanerne
Uden for golfbanens spilleareal ligger roughen med langt græs der slås en eller to gange om året. Men den kan udvikles til mere naturriget og blomstrende enge eller blomstermarker. Det viser både praktiske og videnskabelige forsøg hvor sigtet ikke bare er at skabe mere naturoplevelse og biodiversitet, men også at få en tynd og lav rough så fejlslagne bolde letter kan ses.
En sådan rough får man lettest på sandjord, men de fleste danske golfbaner ligger på næringsrig lerjord hvor græsset dominerer. En vej frem er at udpine jorden hvor græsset høstes og køres bort, men det tager mange år skriver Karin Normann i Greenkeeperen 1/2020. En anden mulighed er at afrømme mulden og så i råjorden som der har været succes med i England, men det er dyrt. Et tredje alternativ er at tilsætte sand før man sår så jordens næring fortyndes.
To klubeksperimenter
I efteråret 2016 forsøgte Vejen Golfklub sig på et sandet areal og på et mere humusrigt og fugtigt areal. De øverste ti cm blev skrællet af og fjernet. Jorden lå derefter blottet så ukrudtet kunne spire – og bagefter sprøjtes væk. Derefter blev der sået en flerårig blanding af vilde blomster. Frøene blev blandet med sand i en cementblander og lagt ud i et 5-10 cm tykt lag med topdresser.
På den sandede bund etablerede de såede arter sig fint, og ukrudt var der ikke problemer med de første tre år. På den humusrige fugtige bund var etableringen så tynd at områderne blev fræset op og håndsået med samme frøblanding. Det hjalp.
I år er områderne lidt mindre blomstrende, lyder det fra chefgreenkeeper Niels Kamp Brincker der mener at det ville være godt med lidt eftersåning hvert år hvis midler og budgetter tillader.
I Roskilde Golfklub blev to arealer taget under behandling i 2018. Jorden blev pløjet og harvet 5-6 gange hen over sommeren for at holde ukrudtet nede. Derefter blev der sået en blanding af 26 hjemmehørende flerårige arter, bl.a. kornvalmue, kornblomst, farvegåseurt og hvid okseøje. Såningen blev udført som sprøjtesåning med en mulch (frø, vand og træmasse) der lagde sig på jorden som en film.
Etableringen blev fin med valmue som dominerende det første år hvor der ikke var det store problem med ukrudt. På ét areal blev der sået direkte på den harvede jord. På et andet areal blev der først harvet 7 cm grovsand ned i 12 cm dybde. Det var svært at blande sandet ned, men de såede arter etablerede sig alligevel mest ensartet her.
„Vi har lavet et leslåningshold der slår området til september. Og så lader vi det afslåede ligge og smide frøene i 2 til 3 uger. Derefter samles det sammen og køres væk. Så det er planen at vi ikke skal så området mere,“ siger chefgreenkeeper Nick Bosholdt.
Den bedste udpining
Flere metoder til at udpine jord i rough afprøves i projektet ‘From dense swards og biodiverse roughs’ i det nordiske forskningsorgan Sterf. Hvilken metode er bedst til at udtynde roughens græs og berede den til at så vilde blomster?
Forsøgene foregår seks steder i Norge, et i Sverige og et i Danmark, hver med sin særlige jordbund. Hvert sted er der fem led med hver sin udpining samt et kontrolfelt. Jorden blev udpint i ét år hvorefter der i august 2018 blev sået den samme norske blomsterengblanding i alle led undtagen kontrolfeltet. Udpiningen blev målt via jordprøver, måling af plantehøjde og vejning af det tørstof der blev fjernet. De fem metoder er:
- Standardbehandling. Rough slås to gange (maj-juni og august) med slagle eller rotor og afklippet bliver liggende.
- Sen klipning. Rough klippes med fingerklipper cirka 1. september. Afklip tørres og fjernes først en en uge efter for at sikre frøspredning.
- To klipninger. Klipning med fingerklipper i maj-juni hvor afklip fjernes med det samme. Klipning igen sent i august hvor afklip ligger en uge.
- Som sen klipning, men der spredes 0,5 kg savsmuld pr. m2for at binde kvælstof.
- Som sen klipning, men i efteråret sås liden skjaller (græssnylter) for at hæmme græs.
Foreløbigt er det mest effektive at slå græsset to gange om året og altid fjerne afklippet. Savsmuld og liden skjaller har hidtil kun vist lille effekt, men skjaller skal også have tid at etablere sig. Såningen der blev klaret med en Vredo skivesåmaskine, lykkedes. Der er kommet flere vilde blomster i alle felter allerede i 2019, første år efter såning. Mange arter nåede dog kun at få bladrosetter, så i år – projektets sidste – ventes flere blomster. sh
KILDER
Karin Normann (2020): Etablering af vilde blomster i rough-arealer. Greenkeeperen 1/2020.
Hans Martin Hanslin, Trygve S Amlid, Ellen Svalheim, Geir Knudsen, Harald Bratli, Karin Normann (2020): Metoder til udpining af græs i rougharealer. Greenkeeperen 1/2020.
Jane Schul (2019): Skjaller og engens andre genveje. Grønt Miljø 6/2019.