Terror. PET har udarbejdet fire vejledninger til landskabsarkitekter og andre planlæggere. De er primært rettet mod køretøjsterrorisme
At forebygge terror er blevet et af de mål uderummet skal opfylde og som – sammen med bl.a. regnvandshåndtering og biodiversitet – har givet planlægningen af udemiljøet en større rolle og udfordring. Ikke mindst har de grimme terroranslag med lastbiler, bl.a. i Nice og Berlin i 2016, sat terrorforebyggelse i byrum på dagsordenen som det ikonisk er realiseret med buen af store kugler på Christiansborg Slotsplads.
I Danmark skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) som national sikkerhedsmyndighed ruste samfundet til at imødegå terrortruslen. Et led i denne opgave er fire vejledninger der udkom sidst i 2019, og som i høj grad er fokuseret på terror med køretøjer. Overlappet er meget stort mellem de fire vejledninger der her refereres med vægt på det udendørs.
Vejledningerne er rettet mod den terror der kan forekomme hvor mange mødes uden- som indendørs, f.eks. ved sportsarrangementer, festivaler og konferencer, på stationer og i storcentre. Sigtet er bl.a. at indbygge terrorforebyggelse i bygninger og byrum. Det må ifølge PET gerne være som integrerede lokalt tilpassede løsninger der har flere funktioner og indgår i en helhed der skaber merværdi. Det kan f.eks. en høj kant der både kan bremse køretøjer og bruges til at sidde på. Eller bænke og kummer der er så kraftige at de kan hindre et lastbilangreb. Eller bassiner der også indgår i den lokale regnvandshåndtering.

Må vurdere risikoen
PET understreger at terrortruslen generelt set er lav, og at der er begrænset risiko for at blive offer for et angreb. Indsatsen skal dimensioneres derefter, også af økonomiske grunde. „Frygt og manglende viden om håndteringen af terrortruslen kan føre til valg af sikkerhedstiltag der ikke er proportionale med risikoen for et angreb“ som det fastslås. Det handler om at vurdere risikoen. Hertil præsenterer PET en teoretisk metode:
- Afgræns det område der skal sikres, herunder den gråzone der følger med, f.eks. lokale adgangsveje.
- Vælg angrebsscenarie: stikvåben, skydevåben, køretøj, eksplosiver og kombinationsangreb med flere angrebsmidler. Det udvalgte scenarie beskrives med hensyn til omfang, middel og mål. Et eksempel kan være: „En gerningsmand vil med en lastbil angribe publikum ved et større sportsarrangement der afholdes i det offentlige rum.“
- Vurdér sandsynligheden. Den stiger når arrangementet har mange deltagere, er let tilgængeligt, er synligt og eksponeret i medierne, og når arrangementet berører temaer og personer som militante ekstremistiske miljøer i nærheden kan finde attraktive. Man kan også skele til det generelle trusselsbillede PET jævnligt opdaterer. Sandsynligheden vurderes på skala fra 1 til 5 hvor 5 er størst.
- Vurdér den værst tænkelige, men realistiske konsekvens, både hvad angår tab af liv og helbred og materielle og økonomiske tab. Her indgår bl.a. hvor sårbart stedet og arrangementet er, bl.a. hvilke fysiske hindringer et angreb møder, flugtveje, politi og hvordan arrangørerne kan gribe ind. Konsekvensen vurderes på en skala fra 1 til 5 hvor 5 er størst.

Sandsynligheden og konsekvensen placeres i en risikomatrice der viser tre prioriteringsområder: En hvor risici ikke kan accepteres. En hvor der er risici der må overvejes nærmere. Og en hvor risici kan accepteres – og hvor man derfor ikke behøver at gøre mere.
Mindske sårbarheden
Som planlægger i udemiljøet er der mange ting man ikke kan gøre noget ved. Men der er også ting man kan bidrage med, nemlig ved at gøre det så svært som muligt for terroristen. Det kan afskrække ham fra at indlede et angreb. Og hvis ikke, kan hans angreb forsinkes eller bremses så folk kan nå i sikkerhed. Og hvis ikke, kan skaderne i det mindste blive reduceret.
De fysiske sikringer kan f.eks. være pullerter, parkering, hegn, større træer og beplantninger, bassiner, grøfter, diger, terrænspring og byrumsinventar som blomsterkummer, kunstværker, bænke og cykelstativer.
Det kan også være snoede eller knækkede vejforløb der skaber sving og kurver der afleder og sinker et køretøjsangreb så folk kan nå at slippe væk eller aflede den direkte kurs mod den bygning som angrebet rettes mod.
Hvis sikringerne ikke findes i forvejen, kan mange af dem anbringes midlertidigt når man skal afholde et risikofyldt arrangement. Også indkørselsforbud eller i hvert fald køretøjssluser med adgangskontrol kan anvendes. Så vil folk før opdage et køretøjsangreb.
De forskellige tiltag kan ikke nødvendigvis stoppe et køretøj, men kan sinke fremkørslen. Effekten er i alle tilfælde bedst når arealet frem mod hegnet er kort så køretøjet ikke kan accelerere så meget meget hen i mod det.
Ikke bare smutte igennem
For at undgå at køretøjer blot kører mellem punktformige hindringer, f.eks. inventar og træer, skal afstanden mellem dem højst være 120 cm (målt fra den bærende ‘strukturelle kant) og målt 60 cm over terræn. Grøfter og diger skal have en påkørselskant mindst 50 grader stejl og mindst 125 cm høj (figuren). For trapper, støttemure mv. er det samme anbefalinger. Enkeltvise siddetrin skal mindst være 50 cm høje. Og ramper må ikke være mere end 120 cm brede så køretøjer ikke kan passere. Et bassin dybt nok kan have samme effekt. Er man mindre ambitiøs med tallene, kan man ikke bremse et køretøj, men dog sinke det og sænke farten.
Hegn kan bremse en terrorist til fods. Hvis der er tale om svejsede hegn, er det en fordel med en lille maskestørrelse så det er sværere at klippe i hegnet eller klatre over. Mure er mere udfordrende at passere. Bevoksning kan afskrække og forsinke en terrorist til fods.
Om træer anføres ikke hvor kraftige de skal være, f.eks. hvilken stammediameter der skal til for at stoppe et køretøj. Vejdirektoratet sætter en grænse på 10 cm i stammediameter for hvornår stammen modstår påkørsel, men for lastbiler er tallet højere. Mindre træer eller buske kan dog sinke fremkørslen.
Der kan både være tale om synlige eller skjulte sikkerhedsforanstaltninger. Hvad der bedste må overvejes i det enkelte tilfælde. En synlig beskyttelse kan måske afskrække en terrorist. Skjult beskyttelse, f.eks. et terrænspring, kan måske overraske terroristen så angrebet sinkes eller går i stå.
Detektion og sikring i lag
Der er også andre ting som andre myndigheder kan gøre. Man kan f.eks. overvåge området og opdage gerningsmanden før angrebet (detektion). Man kan forbedre organisationens sikkerhedsadfærd, f.eks. ved at være opmærksom på personer med mistænkelig adfærd. For at lette detekteringen kan man anvende meget lys, undgå parkering, rydde beplantning og sørge for et godt udsyn fra de omliggende bygninger. En sådan rydning og belysning kan dog også gøre det lettere at køre frem i området med f.eks. en lastbil. Det må vurderes.
PET taler om en ’helhedsorienteret sikkerhedsløsning’ hvor man inddrager alle muligheder og principper Hertil hører også en ‘sikring i lag’. Den enkleste form er at skelne mellem lokaliteten der skal sikres mest og nærområdet (gråzonen) der sikres i mindre omfang. PET opererer dog også med en model i tre lag: Cellesikringen der er en mindre, men særligt sikret celle, f.eks. et scene- eller VIP-område. Skalsikringen der er en naturlig afgrænsning, f.eks. en bygningsfacade ellers festivalens koncertplads. Og perimetersikringen der følger arrangementsområdets ydre grænse, f.eks. hele festivalområdet.
Hvert lag har sit beskyttelsesniveau. Perimetersikringen har en afskrækkende og detekterende effekt hvor cellesikringen har en væsentlig forsinkende effekt. Det er i perimetersikringen at bl.a. beplantning kan indgå.
PET anbefaler videre en ‘skalérbar’ sikring der kan skærpes og lempes alt efter risikobilledet, f.eks. ved at graduere adgangskontrollen, indbygge sænkbare pullerter og anvende mobile barrierer af lastbiler. Det bør alt sammen indgå i en sikkerhedsplan der tager stilling til hvad man vil. Som i sidste ende er at redde liv.
KILDER
Tænk terrorsikkerhed ved større arrangementer. Politiets Efterretningstjeneste 2019.
Tænk terrorsikkerhed i udendørs offentlige rum. Politiets Efterretningstjeneste 2019.
Tænk terrorsikkerhed i bygninger. Politiets Efterretningstjeneste 2019.
Terrorsikring i bygge- og anlægsprojekter. Politiets Efterretningstjeneste, 2019.
Vejledningerne, der hver er på 28-36 sider, er udarbejdet i dialog med Arkitektforeningen, Beredskabsstyrelsen, Bygherreforeningen, Ingeniørforeningen. Konstruktørforeningen, Kommunernes Landsforening og Rigspolitiet. Pet.dk.