BIODIVERSITET. Målet kan ifølge ny rapport nås med store sammenhængende naturområder.
I store dele af Danmark er der gode muligheder for at etablere store naturområder der kan redde en meget stor del af den danske biodiversitet. Udgangspunktet er eksisterende skove og naturområder der suppleres med udtag af dyrket skov og landbrug. Dermed kan man relativ billigt opnå mindst 239 naturområder over 500 ha, og 41 steder kan man endda få 5.000 ha sammenhængende natur eller mere.
Det fremgår af den nye rapport ‘Mere, bedre og større natur i Danmark’ fra Københavns Universitet. Den fokuserer på store sammenhængende naturområder fordi de kan udvikle sig til en robust natur med en stærk biodiversitet og være forudsætning for mange mindre naturområder. 5.000 ha er en tommelfingerregel.
I de 239 naturområder kan man med den rette forvaltning udvikle en vild, varieret og dynamisk natur der breder sig over skovklædte og lysåbne habitater med søer, ådale, moser og kystområder. Dette varierede naturlandskab kan ikke bare støtte biodiversiteten, men også skabe en mere vild, afvekslende og smuk natur som vil være attraktiv for borgere og turister at færdes i, bo i eller ved.
Et kort viser hvor de større naturområder og skove er i dag, og hvordan de kan udvides ved at omlægge dyrket skov og landbrug til natur så man når det ønskede areal. En udvidelse der bl.a. er baseret på et studie af den nuværende udbredelse af næsten 3.000 arter af dyr, planter og svampe.
I prioriteringen indgår også de planlagte 250.000 ha ny skov kan placeres, hvis man, ud over klimaet vil gavne biodiversiteten mest muligt. I prioriteringen indgår også udtag af kulstofrige lavbundsjorder, men det er kun enkelte steder det har betydning.
Kan nå de politiske mål
De 239 store naturområder kan bidrage med natur svarende til 20% af Danmarks landareal. Denne indsats vil gavne det meste af Danmarks biodiversitet på land og i ferskvand, herunder over 95% af de truede arter. Ved også at bevare mindre naturområder og etablere yderligere ny natur kan man nå op på 30% natur i Danmark.
Dermed kan man nå de større politiske mål om at Danmark skal bidrage til EUs og FN’s aftaler om 30% beskyttet natur. I dag har Danmark dog højst 7% effektivt beskyttet natur, og 17% af vores arter er truede og risikerer at forsvinde. Hvis tabet af biodiversitet skal vendes til fremgang, kræver det plads til mere natur og flere større sammenhængende naturområder, fremgår det af rapporten der har Carsten Rahbek og Anders Højgård Petersen som hovedforfattere.
Mulige prioriteringer
En optimal og omkostningseffektiv indsats for at sikre plads til biodiversiteten i Danmark kræver prioritering. Og den bør ske på et oplyst grundlag, fremgår det af rapporten. Forskellige scenarier viser hvordan man kan prioritere blandt de 239 områder over tid eller politisk ambitionsniveau. Men som det understreges: Jo færre områder der etableres, jo dårligere sikres biodiversiteten.
I hovedscenariet er der udpeget 149 store områder som de vigtigste. Ifølge rapporten udgør de et „optimalt og arealmæssigt omkostningseffektivt netværk af områder i Danmark hvor flest mulige arter er dækket af indsatsen.“ Disse områder alene vil bidrage med natur på 16% af Danmarks areal. For at føre indsatsen ud i livet kræver det imidlertid at 8% af Danmarks landbrugsareal og 43% af de dyrkede skove omlægges til ‘ny natur’.
Supplerende indsatser
Et netværk af store områder kan dog ikke stå alene, ikke mindst af hensyn til sjældne og truede arter, fastslår rapporten. Den foreslår derfor en supplerende udpegning af relativt mindre arealer uden for de store naturområder, men som immervæk er relativt rige på biodiversitet.
Rapporten nævner ikke andre supplerende løsninger. Heller ikke den effekt der ligger i at haver, parker, marker, produktionsskove, kirkegårde, vejrabatter mv. driftes så biodiversiteten optimeres. Kan det samlet set skabe en effekt som et stort naturområde? Grønt Miljø har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Carsten Rahbek.
Det anføres dog at der i prioriteringen bør indgå en afvejning mellem areal og naturforvaltning. Principielt kan etablering af mere natur finansieres ved at en mindre del af naturen forvaltes aktivt, eksempelvis med græssende dyr. Det bør i givet fald bero på en biologisk vurdering.
De 239 områder går delvist på tværs af de udpegede urørte skove og nationalparker fordi de alle fokuserer på biodiversitet. Ifølge rapporten vil det kun styrke det overordnede mål om at skabe store sammenhængende naturområder for biodiversitetens skyld.
Med dette mål for øje tager udpegningen af de 239 områder heller ikke hensyn til en jævn fordeling landet rundt. Det betyder at de sydlige egne af landet er mindre tilgodeset da mulighederne for store sammenhængende naturområder er ringere her end i resten af landet. Her er der ifølge rapporten behov for en bredere indsats for at øge både naturareal og -kvalitet, særligt af hensyn til truede og naturligt indvandrende arter.
1,5 til 3 milliarder årligt
Rapporten belyser i en samfundsøkonomisk analyse hvad en prioriteret indsats vil koste i form af tabt skov- og landbrugsproduktion. Den viser samtidig de fremtidige omkostninger, afhængigt af hvordan vi forvalter naturen, f.eks. med hegn og store dyr.
Det skønnes at ville koste mellem 1,5 og 3 milliarder årligt at etablere og forvalte et landsdækkende og arealmæssigt omkostningseffektivt netværk med 149 store naturområder i Danmark.
Heldigvis er mange af de områder der er vigtige for biodiversiteten, også blandt de billigste at etablere fordi de allerede i dag har et stort naturindhold. Det dæmper behovet for udtag af skov og landbrug.
Etablering af store naturområder af hensyn til biodiversiteten vil også indebære ‘betydelige gevinster’ i forhold til andre udfordringer og samfundsgoder. Det gælder især for klima, vandmiljø og friluftsinteresser. Det er gevinster som også har en økonomisk værdi, men som ikke analyseres i rapporten.
PROJEKTET
Rapporten er resultatet af projektet ‘Mere, bedre og større natur i Danmark’ 2021-2024 på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. Det blev støttet af 15. Juni Fonden og Aage V. Jensen Naturfond.
Projektet var ledet af professor Carsten Rahbek og specialkonsulent Anders Højgård Petersen i samarbejde med forskere i miljøøkonomi fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
KILDER
Anders Højgård Petersen, Berit Hasler, Thomas Laage-Thomsen, Mette Termansen og Carsten Rahbek (2024): Mere, bedre og større natur i Danmark. Hvor, hvordan og hvor meget. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC). Globe Institute, Københavns Universitet.
Christian Agerskov Munk (2024): 5.000 hektar-spørgsmålet til professoren. Væksten 2/2024.