Kommuner i kamp mod de invasive

INVASIVT UKRUDT. Ser man bort fra kæmpebjørneklo, er pileurterne blevet det mest bøvlede krudt, men også andre arter kan være et problem, og bekæmpelsesmetoderne overbeviser ikke

Kæmpebjørneklo er velkendt, men der er andre og nyere in­vasive plantearter. Blandt dem slås man i kommunerne mest med pileurterne, men også med vild pastinak, glansbladet hæg, armensk brombær og rynket rose. Som kæm­pe­bjørne­klo truer de den hjemlige flora og kan skade biodi­ver­siteten. De kan også skade afgrøder og befæstelser. Arter som rynket ro­se og glansbla­det er mest et problem i naturen mens arter som pileurt og gyldenris mere er et byproblem.

De invasive arter derfor blevet en udfordring i kommu­ner­ne. En ny rapport beskriver hvordan 15 kommuner hånd­terer opgaven strategisk og praktisk. Fire kommuner anvender pesticider mod flere invasi­ve arter, men ikke altid med lige stor succes. Andre bekæmper dem med flere ikke-kemiskemeto­der, men med begrænset succes.

To af de i alt 15 kommuner, Guld­borgsund og Kolding, ikke har problemer med inva­sive arter ud over at man i Kolding slås med kæm­pebjør­ne­klo. Et par kommuner nævner at de kun har fokus på at bekæmpe kæmpebjørneklo. Derfor har de svært ved at vurde­re om andre invasive arter rent faktisk er et problem.

Undersøgelsen er baseret på interviews i 2018 og 2019 med chefer eller medarbejdere i 15 kommuner og firmaet Care4­Nature. Undersøgelsen er lavet for Mil­jøstyrelsen af An­ne Met­­­te Dahl Jensen, Københavns Universitet, mens Anita Fjelsted og Hans Erik Svart fra Miljøstyrel­sen har bistået.

Kæmpebjørne­klo er ik­ke med i undersøgelsen, da Københavns Universitet i 2017 lavede en rapport for Miljøsty­rel­sen netop om kæm­pe­bjør­neklo. Også den var baseret på spørgeskemaer til kommuner. Derimod er pileurt med i den nye undersøgelse, selv om Kommunernes Lands­fore­ning tidligere i år lancere­de en undersøgelse om denne art, igen basere på samme metode. Begge rapporter har været omtalt i Grønt Miljø og refere­res sidst i denne artikel.

Pileurterne er værst

Når nu kæmpebjørneklo ikke er med, er pileurterne det største problem. I hvert fald peger 11 af de 15 kommuner på at pileurterne skaber problemer og breder sig. Det er mest japansk pileurt, men og­så kæm­pepileurt og deres hybrid nævnes af et par kommuner.

Pileurterne kan blive flere meter høje og stå så tæt at de skygger bundvegetatio­nen væk. De ud­skiller stoffer der hindrer spiring af andre planter og ændrer jordens næ­ringindhold. Pileurtens jord­stæng­ler kan vokse gennem asfalt og beton, og i England er der set skader på bygnings­funda­menter. Pileurterne, der primært formeres vegetativt, er tilmed svær at udrydde, bl.a. fordi selv et lille stykke rod der ikke er kommet med op, kan danne en ny koloni.

Flere kommuner forsøger at behandle pileurt uden pesticider, men med blandet succes. Uden pesticider skal man gra­ve rødderne bort, og det forudsætter at der fjernes meget jord som ikke må genanvendes uden varmebehandling. Det er en meget dyr og derfor gerne urealistisk løsning.

Furesø har derfor prøvet billigere metoder som at dæk­ke kolonier til og læg­ge flis, men uden succes. Herlev har prøvet at afslå blomsterstande 2-3 gan­ge pr. år. Selv om planter­ne mest formeres vegetativt, har det reduceret koloni­erne, men ikke gjort kål på dem.  Kommunen har også forsøgt at grave planterne op, men de kommer igen. Kommunens registrering viser da også at der fortsat er en spredning rundt i kommunen.

Herning i vandindvin­dings­områder prøvet med plastafdækning, men planterne voksede ud under afdækningen selv om den var lagt en meter ud over kanten. Derfor trækker man i dag planterne op, men det er dyrt.

Horsens har i et §3 område gravet en koloni af japansk pileurt op (5 meter i diameter) og bagefter sat køer på arealet. Det ser ud til at holde pileurten væk.

I Rudersdal kommune har man forsøgt med hedvand tilsat skum. Med 5 behandlinger på et år blev bestanden reduceret kraftigt. Det blev dog for dyrt, så  kommunen stoppede denne behandling. Næste år forsøges i stedet med hedvand uden skum, men til gengæld lede det varme vand til rødderne med et spyd.

Pesticider mod pileurt

Fire kommuner har brugt pesticider mod pileurt, men effekten varierer.

I Slagelse har man dog haft positiv erfaring med først at skæres planten ned, og når den har fået noget genvækst påføres glyphosat 1-2 gange. Så er den væk næste sæson, men der må ikke sprøjtes på planter der er over 20 cm høje.  Man forebygger spredningen, bl.a. ved at  undgå at bruge rabatklip­per hvor der er pileurt. Så undgår man at sprede plantedele der danner nye bestande.

I Herning har brugt pesticider på enkelte steder hvor planten er uønsket. Efter 3 år mindskede det bestanden, men effekten er ikke helt som ønsket. Der sprøjtes 4-6 gange med glyphosat pr. sæson. Kommunen efterlyser mere viden om sprøjtetidspunkt, sprøjteteknik og midler for at få optimal effekt.

Det er ifølge rapporten brug for vejledning om hvilke pesticider man kan bruge ud over det almindeligt brugte glypho­sat samt optimal sprøj­tetids­punkt og sprøjtestrategi. De blandede erfaringer med pes­ti­cidbehandling og be­kæm­pelsesmetoder i det hele taget kan eventuelt hænge sammen med at de tre pileurtarter ikke er lige følsomme for de forskellige behandlinger.

Pastinak er også på vej

I tre kommuner er vild pastinak et problem, og arten er nærmest eksploderet i Furesø der ikke bruger pesticider. Kommunen efterlyser viden om hvorfor denne art pludselig forekommer så massivt.

Arten er mest et problem  når den vokser på arealer der slås så plantesaften kommer frem, og når det er nær børnehaver, skoler eller andre steder hvor folk opholder sig. Når man er barfodet, får man plan­tesaften under fødderne, og når der kommer sollys på får man de smertende vabler.

Som sådan er problemet mest aktuelt i plæner.

Uden pesticider kan planten ikke bekæmpes hurtigt. I plæner kan man heller ikke bruge traditionelle meto­der som rodstikning, optrækning og fræsning der ødelægger plænen. Det er også dyre metoder hvis planten har bredt sig for meget. I plænen skal der ellers en vedholdende flerårig indsats til hvor man hindrer at der sættes spiredygtige frø. Alternativt må plænen omlægges, men det er dyrt og tager tid.

Det er vigtigt at få mere viden om bekæmpelse af denne art samt undersøge popula­tionsdynamikken. Kommuner­ne må ikke ende i en situation, hvor de ser sig nødsaget til at sprøjte med pesticid, hedder det i rapporten.

Aalborg Kommune har store problemer med vild pastinak, men mener ikke at en bekæmpelse er praktisk mulig når de vokser i bevoksninger eller i græs ved børnehaver eller i nye beplantninger man ikke vil ødelægge. Man har prøvet at klippe plæner med pastinak hyppigt, men det har heller ikke udryddet den. Man finder hele tiden nye små planter. I Ru­dersdal Kommune finder man også vild pastinak på are­aler hvor der færdes man­ge børn, men da der er små bestande bliver de bare gravet op og det fungerer.

Andre arter

Canadisk gyldenris er mest en udfordring i de nordsjællandske kommuner, men her er problemet til gengæld stort. Arten har desuden potetiale til at sprede sig meget, så i rapporten anbefales en permanent overvågning en årlig opfølgning på behandlingerne.    Furesø har på store arealer haft succes med  slåning eller afgræsning af gyldenris. Hvor planterne forekommer i mindre omfang, hives planterne op. Det er effektivt, da rødderne ikke går dybt. I Rudersdal er der planer om at prøve med slåning i august fulgt af en forårsafbrænding af det visne materiale.

I fem kommuner er rynket ro­se en udfordring. Et par kommuner nævner at de har problemer med armensk brombær. Blandt andre inva­sive arter nævnes glansbladet hæg, lupin og rød hestehov. Den aktuelle under­søgel­se er for lille til at sige om disse arter er et udbredt problem.

Problemerne er i nogle tilfælde dog store nok til at der i enkelte tilfælde er brugt pesticider. Glansbladet hæg og armensk brombær blev i én kommune hver bekæmpet med pesticider. Det begrundes med at planterne breder sig for meget og at de pesticidfrie metoder ikke er effektive nok.

I Herning er der sprøjtet mod glansbladet hæg. Det begyndte efter et forsøg i 2009-2011 med mekanisk bekæmpelse og afgræsning. Græsningen holdt planten nede, men så snart den hørte op kom planterne tilbage. Så gik man i 2013 over til at fælde planter­ne og smøre stødfladerne med glyphosat og weedwiper. Det gør man stadig visse steder. Resultatet er mærkbart, men en stor frøpulje i jorden betyder at kommunen stadig skal være på mærkerne. Erfaringen viser også at man kan pesticidbehandle hele vækstsæsonen.

Ifølge rapporten er information om pesticiders effekt vigtig for at minime­re brugen af pesticider. Der findes i dag ik­ke konkret vejledning om hvil­ke midler der skal vælges mod de invasive arter, eller hvad der er optimalt i forhold til bekæm­pel­sestidspunkt og dosering. sh

UKRUDT i forrige nummer

Rapporten der ligger til grund for denne artikel ‘Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter’ har som titlen viser to temaer. Det første tema om ukrudt på blev refereret i Grønt Miljø nr. 9/2019.

FAKTABOKS 1: De sorte lister

EU-forordningen om invasive arter omfatter en liste over invasive arter som ikke må dyrkes og handles. Listen der op­da­te­res årligt, kan ses på Miljø­sty­rel­sens hjemmeside mst.dk. Af de p.t. 36 plantearter, findes de 8 i Danmark. Det er skyrækker, Carolina cabomba, smalbladet vandpest, kæm­pe­balsamin, gul kæmpekalla og de tre bjørnekloer kæmpe­bjør­neklo, hårfrugtet bjørneklo og rundløbet bjørneklo.

Miljø- og Fødevareministe­riet kom i 2017 med en hand­lingsplan mod invasive arter. Den omfatter bl.a. en national liste over invasive arter som ikke må handles. Listen kan ses i en bekendtgørelse (nr. 1285 af 12. november 2018) der tråd­te i kraft 1. januar 2019. På listen over planter står p.t. stor ande­mads­breg­ne, new zealandsk korsarve, almindelig vandpest, kap­balsa­min, småblomstret balsamin, glansbladet hæg, rynket rose, canadisk gyldenris og sildig gyldenris samt japansk pileurt, kæmpepileurt og deres hybrid.

FAKTABOKS 2: Pileurt i KL’s undersøgelse 2019

Japansk pileurt (Fal­lo­pia japonica) og kæmpe-pileurt (Fallo­pia sachalinensis) og hybriden mellem dem er alle begyndt at blive et problem herhjemme. Faktisk et stort problem ifølge en spør­geskemaundersøgelse som Kommunernes Landsforenings tidsskrift Momentum tidligere i år gennemførte med svar fra teknik- og miljøchefer i 73 kommuner.

Allerede nu er japansk pileurt registreret i 70% af landet, og i Momentums undersøgelse vurderede 71% af teknik- og miljøcheferne at behovet for at bekæmpe store pileurter i de kommende år vil stige eller stige stærkt.

Pileurterne danner op til fire meter høje, meget tætte bestande der udskygger anden bundvegetation. Når blade­ne visner om efteråret, er der kun bladløse stængler tilba­ge. Det kan give problemer med erosion. Desuden har 17% af de 73 kommuner erfaringer med at pileurt ødelægger belægninger og 8%med at fundamenter ødelægges.

Pileurt er er svær og omkostningstung at bekæm­pe hvilket man især har set i  Storbritannien. Her koster pileurt, ifølge Naturstyrelsen omkring en milliard kroner om året alene i skader på bygnings­funda­men­ter.

Pileurtens evne til at skyde fra rod og rodstum­per gør den svær at bekæmpe effektivt. Der skal en kortlægning til man skal inddrage borgerne som kommunens øjne,  og man skal holde planterne nede på en måde der ikke giver anledning til nye skud, f.eks. med glyphosat, tildækning og fåregræs­ning. Det hele i en årelang vedholdende indsats.

Pileurterne er  på den danske liste over de værste in­vasi­ve arter i kategorien „arter der kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men som ikke kan udryddes nationalt.“

FAKTABOKS 3: Kæmpebjørneklo i undersøgelsen 2017

Kæmpebjørneklo har været i Danmark meget længere end pilurterne og den har været bekæmpet i mange år. I 2016 var planten til stede i 99% af kommunerne og blev bekæm­pet i 94 % af dem. 22% havde udarbejdet en ind­satsplan, og over hver fjerde af de øvrige forventede at vedtage én.

Det fremgik af rapporten ‘Kæm­pe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen’ fra Københavns Universitet i 2017.  Den peger også på at mange kommuner er ved at have opnået en ret effektiv bekæmpelse.

Den invasive plageånds voldsomme spred­ningsevne og vækst giver ikke meget plads til andre planter. Det gør også bekæmpelsen til en udfordring, men med kendskab til plantes biologi, kontinuitet og timing  kan en række metoder – ofte samvirken­de – gø­re det af med planten.

Planten skal bekæmpes når den er mest sårbar, og gøre det flere gange. At planten dør efter frøsæt­ning kan udnyttes ved skærm­kap­ning. Man kan også få bugt med planten ved at grave knolden op rodstikke den. Hertil kommer metoder fra den almindelige ukrudtsbekæmpelse: dæk­ning med plast, sprøjtning med gly­pho­sat, udpining af planterne ved gentagen slåning eller græsning.

Får planterne blot et enkelt år får lov til at blomstre og producere frø, er indsatsen spildt. Man skal gentage behandlingen fordi man ikke fanger alle planter første gang, og fordi nye planter kan spire.

I 2016 kom en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af planten som præciserer at kommuner kan pålægge ejere at bekæmpe kæmpebjørneklo på deres arealer hvis kommunen har udarbejdet en indsatsplan imod arten.

KILDER
Bekæmpelse af ukrudt på belægninger og bekæmpelse af invasive arter En case-analyse af kommunernes erfaringer. Orientering fra Miljøstyrel­sen nr. 34, 2019. Mst.dk.
Bekendtgørelse om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på EU-listen og om en national liste med handelsforbud m.v. over for invasive arter. BEK nr 1285 af 12/11/2018. Miljø- og Fødevareministeriet.
Kjell Suadicani, Rita M.Buttenschøn, Hans Peter Ravn, Vivian Kvist Johannsen (2017): Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. Institut for Geovidenskab og Naturfor­valt­ning, Københavns Universitet. Ign.ku.dk.
Momentum (2019): Ødelæggende pileurter breder sig i hele landet. Kommunernes Landsforening 29. april 2019. Kl.dk.*
Søren Holgersen (2018): Sådan bekæmpes kæmpebjørnekloen. Grønt Miljø 1/2018, s. 20. Grontmiljo.dk.
Lars Thorsen (2019): Driften forværrer pileurt-problemer. Grønt Miljø 5/2019, s. 18. Grontmiljo.dk.