LER. Det nok mest bæredygtige materiale har vi meget af, men bruger det ikke meget. Ny bog peger på potentialet der også er udendørs
Det er svært ikke at ryste forbløffet på hovedet når man læser arkitekt og byplanlægger Maria Hellesøe Mikkelsens bog ‘Lerjord – i en sund dansk byggekultur’ der beskriver materialets egenskaber, historie og potentialer.
For hvorfor bruger vi ikke lerjord som byggemateriale i Danmark med de rige forekomster vi har i det meste af landet? Vi står midt i en klimakrise og kan se frem til massiv mangel på råstoffer, og samtidig bygger vi næsten lige så CO2-tungt som altid. På verdensplan står byggeri og anlæg ifølge FN’s miljøorganisation for tæt på 40% af den samlede energirelaterede CO2-udledning fordelt på fremstilling af materialer, opførelse og vedligeholdelse.
„Så hvorfor?“ spurgte Grønt Miljø forfatteren og redaktøren Maria Hellesøe Mikkelsen.
„Det er ikke bygningsreglementet der sætter begrænsningerne. Det er mere vores vaner og konventioner som gør skuden enormt svær at vende. Især fordi ingen tør tage risikoen og gå forrest. Samtidig er det et materiale vi ikke helt kender. Og her tænker jeg ikke på de tekniske og konstruktive egenskaber, men mere på den kollektive erfaring i at bygge med lerjord. Vi mangler simpelthen ingeniører, byggeledere og håndværkerne som ved hvordan de skal arbejde med lerjorden, og der mangler industrialisering af materialet som gør det skalérbart,“ fortæller hun.
Vi behøver dog ikke starte helt fra bunden. Bogen viser eksempler på virksomheder som Egen Vinding og Datter, Oskam CEBM, Fornyet Energi og Vindrosen som op i 90’erne og nullerne har videreført de historiske teknikker så vi i dag har et erfaringsgrundlag at bygge på. Eksempelvis beskrev Grønt Miljø i forrige nummer hvordan Egen Vinding og Datter havde opført en støttemur som en del af Fremtidens Gårdhaver i København (Grønt Miljø 9/2022 side 22).
Bogen kommer ind på anvendelse af lerjord udendørs i et dansk klima både i de historiske eksempler og i artiklen om lerjordskonstruktionens grammatik. Her påvises at lerjord godt kan tænkes anvendt udvendigt. Det er i øvrigt velkendt at bruge ler i vandtætte membraner under forurenet overjord eller bassiner. Ellers sætter lerets evne til at kvælde i fugt en grænse for anvendelsen som belægningsmateriale.
Teknik og potentiale
Bogen er opbygget i fire dele: byggeteknik, lerjord historisk, arkitektoniske potentialer og materialestudier. Hvert kapitel indeholder fem til ti interviews, casestudier eller kortere fagartikler. Her får læseren et hurtigt, men bredt og inspirerende indblik i de mange måder lerjord er anvendt på og kan anvendes på i fremtiden.
Lerjordens fordel er bl.a. at den har egenskaber der komplementerer andre naturmaterialer hvor især ler og træ går godt sammen. Lerjord har nemlig potentiale til at give træhuse den termiske masse som de mangler i forhold til at leve op til varmetabsberegningerne. Desuden har ler fremragende egenskaber i forhold til at brandsikre stråtag.
Maria Hellesøe Mikkelsen pointerer dog at der selv i byggerier med lerjord stadig skal anvendes betonfundament da lerjorden ellers vil blive ved med at trække fugt op og bliver plastisk. Alligevel er hun ikke i tvivl da Grønt Miljø spørger hvor hun så ser lerjorden spille en rolle i dansk arkitektur fremover.
„Det er min erfaring at de steder lerjorden er nemmest at indsætte i konventionel arkitektur, er indvendige skillevægge, lerpuds og lergulve, simpelthen fordi det er et lækkert materiale rent æstetisk uden toxiteter og giver et fantastisk indeklima.
Lerjord har styrkeegenskaber som fuldmuret murværk og har modsat gips en lyddæmpende egenskab som er en vigtig, men tit overset, kvalitet i nutidigt byggeri. Og så holder ler bedre på varmen. Eksempelvis bliver mange forslag til nye, mere bæredygtige byggeprojekter i træ afvist, fordi træ ikke er godt nok til at holde på varmen. Sådan er det ikke med lerjord.
„Det har tidligere bygmestre benyttet sig af i vid udstrækning. I gamle dage brugt man jo den udgravede jord som indskud i etageadskillelse. Ud over at det er selve definitionen af lokal ressourceanvendelse, er det også godt i forhold til både brandsikring og lyddæmpning,“ lyder det fra Maria Hellesøe Mikkelsen.
Ikke helt så ensartet
Fordelene er mange, men barriererne tårnhøje. Ikke blot fordi det er lettest (og sikrest) at gøre som man er vant til, men også fordi lerjord ikke er fremstillet på fabrik med helt ensartede egenskaber.
„Det er svært at lave standarder for et naturligt materiale som jo af gode grunde varierer i sammensætning, men uden at være ingeniør vil jeg vove at påstå at man ud fra de eksisterende metoder til geotekniske undersøgelser godt kan anslå om jorden kan bruges til at lave byggesten af. Og selv hvis sammensætningen ikke er helt optimal, kan lerjorden sagtens bruges inde i muren og andre steder hvor den ikke nødvendigvis skal have den allermest æstetiske fremtoning,“ siger Maria Hellesøe Mikkelsen.
De termer bogen bruger om byggeri af lerjord stammer fra geologien og de geotekniske undersøgelser. Man bruger derfor ikke de jordbundsnumre der kendes fra dyrkningen og som bases på tekstur. Her går lerjord fra nr. 5 (grov sandblandet lerjord) til nr. 9 (meget svær lerjord).
Maria Hellesøe Mikkelsen har beskæftiget sig med lerjord som byggemateriale allerede før hun blev arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 2009 og har bl.a. været involveret i materialestudier. Hertil hører projektet ‘Fælleshuset i Måløv’ hvor morænejorden havde god bæreevne og var perfekt til formålet. Projektet blev dog ikke realiseret. Et andet projekt er ’Hus af lerjord’ som i 2013 blev bygget af 45 kandidatstuderende fra Det Kongelige Akademi. Her stod Maria Hellesøe Mikkelsen for lerjordskonstruktionen samt for vejledning i byggeteknikken ‘stampet lerjord’. Huset stod i et år uden at erodere nævneværdigt. Efter et år blev lerjordskonstruktionen kørt tilbage til Egen Vinding og Datter hvor det er blevet genbrugt til nye lersten og er altså blevet genanvendt.
Intet sker før nogen tør
Det store ryk er dog ikke sket endnu. I sit daglige virke som byplanlægger i Holbæk Kommune prøver Maria Hellesøe Mikkelsen stadig at få sat skub på udviklingen og har bl.a. været med til at få indskrevet i lokalplaner at der gerne må anvendes lerjord til diverse projekter. Alligevel erkender hun at det er op ad bakke.
„Jeg ved ikke hvordan vi skal få bolden til at rulle. Men jeg tror i høj grad at det handler om at alle – fra bygherrer over arkitekter til håndværkere – simpelthen bare skal se de gode eksempler. Fordelene er indlysende, men det lader ikke til at nogen har modet til at gå forrest. Det er mit ønske at bogen kan indlede en samtale byggeriets parter imellem om hvor og hvordan man indarbejder lerjorden i nutidigt byggeri så vi får det første, store flagskibsprojekt der kan sætte gang i den videre industrialisering af materialet,“ siger Maria Hellesøe Mikkelsen.
Foruden bogens eksempler anbefaler hun beslutningstagere at se nærmere på Martin Rauchs virksomhed ‘Lehm-Ton-Erde’ der har udviklet præfabrikerede vægsystemer af stampet jord som produceres off-site og køres til byggepladsen som større elementer.
Nogen der rent faktisk mener de mange fine ord om grøn omstilling og bæredygtigt byggeri skal bare turde trykke på knappen. Anbefalingen er hermed givet videre.
KILDER
Architekten (1920). Akademisk Arkitektforenings medlemsblad
C. Høyer (1920). Billige Boliger af Stampet Ler. Miloske Boghandel Forlag, Odense.
Maria Hellesøe Mikkelsen, red. (2022): Lerjord i en sund dansk byggekultur. Bogen er udgivet for CINARK – Center for Industriel Arkitektur af Edition Bløndal 2022.
Introduktion til byggeri af lerjord
(Gengivet, let forkortet, fra bogen)
Morænejord (leret jord) findes i store dele af Jylland, det meste af Fyn og Sjælland. Lerjord er velegnet i byggeriet. Den kan bruges i sin naturlige tilstand uden energikrævende bearbejdning og derved sænke byggeriets CO2-aftryk.
Efter endt levetid kan jorden, som det eneste byggemateriale, genbruges 100% uden kvalitetstab og nemt vaskes af de komponenter lerjorden sidder ved siden af. Det gør lerjorden interessant i et livscyklusperspektiv.
Lerjorden findes lige under muldlaget og består af ler, silt, sand og grus. Forskellen ligger i råstoffernes partikelstørrelse. Ler er hygroskopisk: Kan ler optage vand og vanddamp fra omgivelserne og afgive det når leren tørrer igen? Når ler absorberer vand, svulmer det op og bliver plastisk. Derfor kan det fungere som bindemiddel i byggeri. Leren binder silt- og sandpartikler og klæber til de større sten.
Der er stor forskel på lerjordens farve, lerindhold og grovhed, og der er stor variation af byggeteknikker som er tilpasset den lokale jord og det lokale klima. Er lerjorden fed, vil man ofte iblande halm og anvende den til ‘cob’ eller ‘wellerwände’ eller den videreudviklede form som også kaldes lerbrødsmetoden. Er lerjorden mere mager, kan den komprimeres i form i vægge og gulve som stampet ler, eventuelt som mursten.