Især ‘kølige’ lyskilder kan skabe problemer for både mennesker og dyr
Øget aftenlys, lysforurening og ‘kølige’ lyskilder kan påvirke vores helbred og økosystemer. Der er i hvert fald verden over stigende bekymring for at det sker, skriver Victor Suenson og Joachim Stormly Hansen i Trafik & Veje 9/2020. Bekymringen er opstået i takt med at der er kommet ny forskning og viden – godt nok mest om indendørs belysning. Herfra kendes begrebet human centric lighting (HCL) om hvordan det kunstige lys påvirker os.
„Lys har forskellige påvirkninger, og er altid aktiverende – visuelt, følelsesmæssigt og biologisk,“ citerer de fra en af deres kilder, Guide to Human Centric Lighting fra Licht.wissen 21 på licht.de. Alligevel har der ikke været tradition for at tage den slags med i belysningsplanlægningen.
Styret af melatonin
Øret har to funktioner, at høre og at holde balancen. Også øjet har to funktioner. Ud over af se med det, afgør det vores døgn- og årsrytme. Det sker via mørkehormonet melatonin der aktiverer øjets Melanopsin Retinal Ganglion Cells (mRGC) der forstyrrer hjernens aktivitet under søvn. Hormonerne kan også faseforskyde døgnrytmen så den passer med årstiden. Derfor sover vi længere i den mørke årstid.
Melatonin er kroppens signal om at det er nat. Hormonet produceres om aftenen og frigives i blodet hen over natten mens vi sover. Men forkert lys forstyrrer den gode søvn. Forkert lys er især det kølige ‘hvide lys’ der bruges meget både inden- og udendørs. Det er lys med korte bølgelængder, især lyset i lysspektret omkring 480 nm. Og selv om lys kan opleves meget ens, kan de underliggende spektre være meget forskellige.
Det kunstige lys kan vi ikke undvære, men byudviklingen og lysteknologien (bl.a. LED) har spredt det kunstige ‘hvide’ lys. Det er ikke kun et problem for mennesker, men også for dyr hvor 60% er nataktive og let kan blive desorientede af kunstigt lys. Fugle får problemer med at navigere efter månens refleksioner, havskildpadder kan ikke finde vej til havet, rugende sangfugle bliver stresset osv.
USA og Frankrig foran
LED har revolutioneret det kunstige lys med sin levetid, økonomi og driftsikkerhed, men løser ikke problemet med lysforurening. LED kan snarere lokke til at bruge mere lys. Med en digital styring kan man dog dæmpe lyset så lysets tænding følger solnedgangen og dæmpes sent om natten. Det hjælper også med skærmende armaturer der fokuserer lyset og mindsker diffus lysspredning.
I Frankrig har man med en bekendtgørelse i 2019 sat en ny standard at ‘beskytte nattens mørke’. Der er spærretid hvor lyset skal dæmpes eller slukkes, grænser for hvor meget lys der må spredes, krav til at nedsætte blænding, forbud mod at lade lys skinne ind i bygninger og ud på vandløb samt restriktioner for ‘koldt lys’. Farvetemperaturen må ikke må være over 3000 K (kelvin), og ikke over 2700 K i naturområder og byer.
I USA vedtog American Medical Association (AMA) i 2016 nye vejledninger for at mindske skader af dårligt lysdesign, herunder kraftig ‘køligt’ lys. Vejledningen gennemgår den viden der er om ‘kølig belysning’ i nattetimerne og koblingen til nedsat helbred og relationen til dårlig søvn, døgnrytmeforstyrrelser, diabetes og hjerte-karsygdomme samt miljømæssige hensyn. Der anbefales en velafskærmet udendørsbelysning og større fokus på styring der kan dæmpe eller slukke lyset og begrænser den korrelerede farvetemperatur (CCT) til højst 3000 K.
I Danmark holder vi os tit til højst 3000 K og er ikke så ivrige med at belyse monumenter og bygninger som i andre lande. Suensson og Hansen mener dog at vi bør opdatere kravene til udebelysning – og især vejbelysningen som de mest fokuserer på. Lysets påvirkning af øjets fotoreceptorer bør indarbejdes i kravene så alle øjets fem slags fotoreceptorer er med. Belysningen må ikke gå over 3000 K og man bør overveje at minimere det kolde lys med bølgelængder omkring 450-480 nm.
Flerfarvet og fuldspektret
En korrekt tilpasset lysstyring er især vigtig i byerne. I et nyere studie sammenlignede man en landzone med en byzone med høj lysforurening. Lysets spektrale forhold var ens op til et vist skumringstidspunkt. Herefter var det kunstige lys den dominerende lyskilde i byen. Her var der mere lys med korte bølgelængder end på landet ligesom hele skumringstiden blev kortere.
„Derfor kunne der med god grund indgå flere flerfarvede eller fuldspektrede LED’er (Sun-like) som ved hjælp fra styring kan kontrolleres jævnfør tid på døgnet, året, intensitet og spektralkomposition i forhold til økosystemerne og vores døgnrytme,“ skriver Suensson og Hansen og bemærker at „varme lyskilder bedre kan støtte døgnrytmesystemet efter solnedgang.“
De efterlyser mere viden og data om udendørsbelysningen, og hvordan den kan påvirke vores helbred og økosystemer. Som de skriver: „Det er ikke for sent at evaluere og justere på anlæggenes funktioner for at opnå bedre resultater som både tager hensyn til visuelle og ikke visuelle aspekter af belysningen for mennesker samt dyr og planter omkring os.“
KILDE
Victor Suenson og Joachim Stormly Hansen (2020): Vejbelysning for mennesker og økosystemer. Trafik & Veje 9/2020.