Det kunstige lys påvirker vores rytmer

Især ‘kølige’ lyskilder kan skabe problemer for både mennesker og dyr

Øget aftenlys, lysforurening og ‘kølige’ lyskilder kan påvirke vores helbred og økosystemer. Der er i hvert fald verden over stigen­de bekymring for at det sker, skriver Victor Suenson og Joachim Storm­ly Hansen i Trafik & Veje 9/2020. Bekymringen er opstå­et i takt med at der er kommet ny forskning og viden – godt nok mest om indendørs belysning. Herfra kendes begrebet human cen­tric lighting (HCL) om hvordan det kunstige lys påvirker os.

„Lys har forskellige påvirkninger, og er altid aktiverende – visuelt, følelsesmæssigt og biologisk,“ citerer de fra en af deres kilder, Guide to Human Centric Lighting fra Licht.wis­sen 21 på licht.de. Alligevel har der ikke været tradition for at tage den slags med i be­lysnings­planlægnin­gen.

Styret af mela­to­nin

Øret har to funktioner, at høre og at holde balancen. Også øjet har to funktioner. Ud over af se med det, afgør det vores døgn- og årsrytme. Det sker via mør­kehormonet mela­to­nin der aktiverer øjets Mela­nopsin Reti­nal Ganglion Cells (mRGC) der forstyrrer hjernens aktivitet under søvn. Hormonerne kan også faseforskyde døgnrytmen så den passer med årstiden. Derfor sover vi længere i den mørke årstid.

Melatonin er kroppens signal om at det er nat. Hormonet produceres om aftenen og frigives i blodet hen over natten mens vi sover. Men forkert lys forstyrrer den gode søvn. Forkert lys er især det kølige ‘hvide lys’ der bruges meget både inden- og udendørs. Det er lys med korte bølgelæng­der, især lyset i lysspek­tret omkring 480 nm. Og selv om lys kan opleves meget ens, kan de underliggen­de spektre være meget forskellige.

Det kunstige lys kan vi ikke undvære, men byudviklingen og lysteknologien (bl.a. LED)  har spredt det kunstige ‘hvide’ lys. Det er ikke kun et problem for mennesker, men også for dyr hvor 60% er nataktive og let kan blive desorientede af kunstigt lys. Fug­le får problemer med at navigere efter månens refleksioner, havskild­pad­der kan ikke finde vej til havet, rugende sangfugle bliver stresset osv.

USA og Frankrig foran

LED har revolutioneret det kunstige lys med sin levetid, økonomi og driftsikkerhed, men løser ikke problemet med lysforurening. LED kan snarere lokke til at bruge mere lys. Med en digital styring kan man dog dæmpe lyset så lysets tænding følger solnedgangen og dæmpes sent om natten. Det hjælper også med skærmende armaturer der fokuse­rer lyset og mindsker diffus lysspredning.

I Frankrig har man med en bekendtgørelse i 2019 sat en ny standard at ‘beskytte nattens mørke’. Der er spærretid hvor lyset skal dæmpes eller slukkes, grænser for hvor meget lys der må spredes, krav til at nedsætte blænding, forbud mod at lade lys skinne ind i bygninger og ud på vandløb samt restriktioner for ‘koldt lys’. Farvetempe­raturen må ik­ke må være over 3000 K (kelvin), og ikke over 2700 K i naturområder og byer.

I USA vedtog American Me­dical Association (AMA) i 2016 nye vejledninger for at mindske skader af dårligt lysdesign, herunder kraftig ‘køligt’ lys. Vejledningen gennemgår den viden der er om ‘kølig belysning’ i nattetimer­ne og koblingen til nedsat helbred og relationen til dårlig søvn, døgnryt­meforstyrrelser, diabetes og hjerte-karsygdom­me samt mil­jømæssige hensyn. Der anbefales en velafskærmet uden­dørsbe­lysning og større fokus på styring der kan dæmpe eller slukke lyset og begrænser den korrelerede farvetemperatur (CCT) til højst 3000 K.

I Danmark holder vi os tit til højst 3000 K og er ikke så ivri­ge med at belyse monumenter og bygninger som i andre lan­de. Suensson og Hansen mener dog at vi bør opdatere krave­ne til udebelysning – og især vejbelys­nin­gen som de mest fokuserer på. Lysets påvirkning af øjets fotorecepto­rer bør indarbejdes i kravene så alle øjets fem slags fotore­ceptorer er med. Belysningen må ikke gå over 3000 K og man bør overveje at minimere det kolde lys med bølgelængder omkring 450-480 nm.

Flerfarvet og fuldspektret

En korrekt tilpasset lyssty­ring er især vigtig i byerne. I et nyere studie sammenlignede man en landzone med en byzone med høj lysforure­ning. Lysets spektrale forhold var ens op til et vist skum­ringstids­punkt. Herefter var det kunstige lys den dominerende lyskilde i byen. Her var der mere lys med kor­te bølgelængder end på landet ligesom hele skum­rings­ti­den blev kortere.

„Derfor kunne der med god grund indgå flere flerfarvede eller fuldspektrede LED’er (Sun-like) som ved hjælp fra styring kan kontrolleres jævnfør tid på døgnet, året, intensitet og spektralkomposition i forhold til økosystemerne og vores døgnrytme,“ skriver Suensson og Hansen og bemærker at „varme lyskilder bedre kan støtte døgnrytmesystemet efter solnedgang.“

De efterlyser mere viden og data om udendørsbelysningen, og hvordan den kan påvirke vores helbred og økosyste­mer­. Som de skriver: „Det er ikke for sent at evaluere og justere på anlæggenes funktioner for at opnå bedre resultater som både tager hensyn til visuelle og ikke visuelle aspekter af belysningen for mennesker samt dyr og planter omkring os.“

KILDE
Victor Suenson og Joachim Stormly Hansen (2020): Vejbelysning for mennesker og økosystemer. Trafik & Veje 9/2020.