Floraen af vilde planter i det danske landskab er ændret kraftigt siden 1800-tallet. Vi har flere arter end dengang, men det dækker over store tab af sjældne arter og en endnu større tilkomst af nye arter der mest har forvildet sig fra haver ud i landskabet. Desuden er floraen generelt blevet mere ensartet.
Det viser en undersøgelse på Biologisk Institut, Københavns Universitet, og som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Ecology Letters. Forskerne har opgjort ændringen i floraen i forskellige dele af Danmark fra 1800-tallet til i dag. Det er gjort ved at sammenligne den nyeste danske kortlægning af floraen med fjorten regionale florafortegnelser der udkom 1857-1883. Hver egnsflora dækker en egn af Danmark, f.eks. Sydvestsjælland, Als eller Læsø.
I alle 14 områder er der flere plantearter end for 140 år siden. I gennemsnit 200 flere. Det dækker dog over at 100 arter er forsvundet mens 300 er kommet til. Alt sammen i cirkatal og gennemsnit. Når man ser på de tilførte planter, topper Nordøstsjælland med 550 nye arter.
De plantearter der er gået tilbage eller forsvundet, voksede fortrinsvis i enge, moser, overdrev og heder, altså i ‘rigtig natur’.
De plantearter der er kommet til, er især forvildede haveplanter som nu også findes i vejrabatter og bynære skove, på havnearealer og industrigrunde.
Vinderne er f.eks. canadisk bakkestjerne, amerikansk rødeg og erantis. Taberne er arter som salep-gøgeurt, kattefod og leverurt, arter der står på den røde liste over truede arter, både i Danmark og i vores nabolande.
Det viser sig også at de fjorten områder er langt mere ens i dag end dengang. Lokale specialiteter er der færre af. Til gengæld finder vi overalt den samme buket af almindelige hjemmehørende arter og forvildede haveplanter. Vi har altså fået mere variation lokalt, men større ensformighed i landet som helhed. De egne der er ændret mest, er Læsø, Anholt og Tønder-egnen som nu ligner Lolland eller Sjælland mere end i 1800-tallet.
De mange nye arter har ifølge undersøgelsen generelt været en fredsommelig berigelse af floraen. De forsvundne arter er ikke fortrængt af de nytilkomne selv om bl.a. canadisk bakkestjerne anses for en invasiv art. Forandringen skyldes primært den voldsomme ændring af det danske landskab de seneste 140 år. Enge og moser er drænet, heder og overdrev tilplantet. Det har skabt både tabere og vindere blandt planter og dyr.
Det er de samme faktorer der ligger bag tilbagegangen af sommerfugle, bier, biller og andre dyr. Tabet af levesteder har været negativ for hele den biologiske mangfoldighed. Gevinsten af nye arter er mere speciel for planterne fordi det kun er planter og ikke insekter der forvildes ud af haver.
Verden som helhed mister arter i opskruet tempo, hedder det i undersøgelsen, men det er mere usikkert om det går frem eller tilbage lokalt. De nye resultater viser at det godt kan gå frem lokalt mens der sker store artstab globalt.
KILDER
Danmarks flora er forandret og mere ensformig. Biologisk Institut, Københavns Universitet. Bio.ku.dk 1.8.2019.
Tora Finderup Nielsen, Kaj Sand Jensen, Maria Dornelas, Hans Henrik Bruun (2019): More is less: net gain in species richness, but biotic homogenization over 140 years. Ecology Letters. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/ele.13361. First published 31.7.2019.