Vinteren der blev væk

klima. Vinteren blev den varmeste i mands minde. Det mærkes på vinterbudgettet og kan ændre kontrakter og beredskab.

Vordingborg Kommune har indtil videre kun brugt godt en halv million kroner på vintertjeneste den­ne vinter. Københavns Kommune sparer millioner, men alligevel kun godt 8 millioner fordi deres 42 millioner kroners beredskab i grove tal koster 21 millioner uanset om sneen kommer eller ej. Aalborg Kommu­ne regner med at spare en håndfuld millioner og er allerede klar med anbefalinger til politiker­ne om  hvad pengene skal bruges til.

Anderledes ser det ud hos de private anlægsgartnere der har opbygget logistiksy­stemer, investeret i materiel og haft mandskab klar, og nu må se pengene forsvinde ned i afløbet i stedet for at blive skovlet op med snerydderne. En af dem er nyvalgt landsformand i brancheforeningen Danske Anlægsgartnere Søren Sø­mod som aldrig har været vidne til noget lignende.

„Jeg har ikke oplevet dette før, og jeg har været anlægsgartner i 30 år. Netop nu er vores folk ude og lægge rullegræs hvilket jo er helt uhørt i starten af februar. Som udgangspunkt er jeg dog glad for at få lov til at være anlægsgartner hele året og lave fliser, beskære og plante selv om det er vinter, for jeg har altid betragtet vintertjeneste som en kedelig, men nødvendig sik­ringsordning,“ fortæller Søren Sømod.

En Nido saltspreder i aktion i Aalborg i den milde vinter 2018-2019 som tilsyneladende bliver slået med flere længder i mildhed denne sæson. Foto: Aalborg Kommune.

Han understreger at når man pludselig begynder at tabe penge på en ordning som ellers skulle sikre økonomien, må man tage situationen op til revurdering. Han kan godt forestille sig at det bliver nødvendigt at ændre kontrakter­ne næste gang han byder på opgaver med snerydning og glatførebekæmpelse.

„Vi kommer til at kræve penge for at stå klar. Vi skal helt sikkert have et rådighedsbeløb som vi ikke har krævet før. Måske et der svarer til mindst 10 udrykninger for sæsonen. Vi hverken vil eller kan stå i denne situation igen,“ fastslår han.

Forårsjob om vinteren

I den anden ende af landet er tidligere landsformand Henrik Hoffmann fra anlægsgartnerfirmaet H. Hoffmann A/S i Aarhus tilbøjelig til at give Søren Sømod ret.

„Men selv om vi fremover nok bliver nødt til at kigge på aftaler og kontrakter, kan vi jo ikke ændre aftalerne med de kunder vi har nu. Så hele set­uppet med traktorer og gum­migeder med sneskrabere og rute- og udkaldssystemer står klar og taber bare penge. Det er godt nok træls,“ fortæller Henrik Hoffmann.

I stedet har man udført en masse af de klassiske marts til maj-opgaver, bl.a. flisearbejde. Til gengæld har den store mængde nedbør betydet at alt jordarbejde praktisk talt har været umuligt, og selv om ple­jesæsonen sandsynligvis bliver mindst en måned længere i 2020, bliver det ikke nok til at indhente den tabte fortjeneste på det store, ubrugte vinterberedskab, forklarer Henrik Hoffmann som vemodigt tilføjer: „Men tænk hvis al den nedbør var faldet som sne.“

Gyngerne og karrusellerne

Nord for Aarhus sidder formand for Park- og Naturfor­valterne, Kirsten Lund Andersen, som er stadsgartner i Aalborg Kommune. Hun har stor forståelse for de private an­lægsgartneres situation selv om besparelsen er glædelig set med kommunale øjne.

„I kommunerne bliver der sparet penge i vintersæsonen. Alene her i Aalborg har vi indtil videre haft et forbrug, som er cirka 5 mio. kr. under det normale. Men vi er jo helt klar over at det også har konsekvenser for de private virksomheder som har lagt ægge­ne i den kurv der hedder vinterbekæmpelse, og det er vi meget taknemmelige for at der er nogle som gør. Når det er meget pauvert med vinter, er det jo ikke en særlig lukrativ opgave, og det kommer sikkert til at udfordre os fremover. Måske får vi tilbudt nog­le meget højere priser over de næste år. Det er jo sådan at de gode opgaver, er der man­ge der byder på, og så får vi tilbudt gode priser mens de svære opgaver som kan være komplicerede at gennemskue, resulterer i højere priser,“ fortæller Kirsten Lund Andersen.

I gamle dage blev uventede driftsudgifter på grund af særlig hård vinter dækket ind af kommunekassen. Nu om dage skal vintertjenesten i Aalborg være ‘styrbar’. Man skal selv dække eventuelle udsving ind. Det slipper man for i år. Det er en af grundene til at den ekstremt milde vinter gør det lettere at være kommunal driftsansvarlig.

I kommunen giver den lune, mærkelige vinter dog også udfordringer. Eksempelvis skal der findes arbejde til alle de folk som normalt står for den kommunale del af vintertjene­sten hvilket er omkring 20-30% af den samlede opgave. Eftersom ikke alle kan arbejde i anlægsafdelingen, bliver der for tiden brugt ekstra kræfter på beskæring, udtynding, renhold og lignende.

Desuden understreger Kirsten Lund Andersen at når de ikke har fast nedbør, har de til gengæld meget flydende nedbør som man bliver nødt til at tage højde for fremover når man opbygger sit kommunale beredskab. „Store regnmæng­der er måske det nye beredskab som vi også skal have i vores portefølje hen over året og ikke kun ved ekstreme hændelser,“ siger hun.

Cykelstien fra Rådhuspladsen og ned ad Vesterbro Passage i København er ved at blive ryddet 8. februar 2017. Det år var der trods alt en smule vinter. I år har der været nul snerydninger og kun ganske få saltninger. Foto: Troels Heien, Københavns Kommune.

Det dyre beredskab

Hos landets største kommunale beredskab i København bemærker man også den særprægede situation. De arbejder med begrebet en ‘gen­nemsnitsvinter’ som kræver cirka 50 udkald. Vinteren sidste år var uhørt mild og krævede blot 18 udkald, men den bliver slået med flere længder af den nuværende vinter, siger enhedschef i ‘Kørsel og vintertjeneste’ Torbjörn Häggquist:

„Vi har haft 7½ udkald indtil videre og prognosen for den næste måned byder på mere af det samme, så vi får endnu mindre at lave end sidst.“

I Københavns Kommune har man omkring 100 interne med­arbejdere beskæftiget med vintertjeneste og omkring 250 personer fra private entreprenører. Rent økonomisk er fordelingen dog nærmere 25%-75 %. Uanset fordelingen har dette beredskab vist sig at være en betydelig overkapacitet denne vinter.

Her er det vigtigt at huske, at ‘vinter’ er to forskellige perioder, alt efter om man taler med folk i vintertjenesten eller i økonomiafdelingen. Hos vinterfolkene går ‘vinter’ fra oktober til april mens den for økonomifolkene går fra januar til januar. Da den hårdeste vinter og dermed største udgifter til vintertjeneste som regel falder i januar og februar, fordeles årets budget med 60% fra januar til april og 40% fra oktober til december. På den må­de kan et over- eller underforbrug udlignes i resten af året.

Men er der overhovedet brug for et beredskab i den størrelsesorden som kommunen for tiden ligger inde med? Häggquist korte svar er nej:

„Det ville være ufornuftigt ikke at gå ind i overvejelser omkring gearingen af beredskabet, for trenden er tydelig og klimanormalerne hundrede år tilbage er kun gået én vej. Det bliver varmere. Og det er ikke rettidig omhu at bruge fælleskassens penge på at ha­ve et unødvendigt beredskab klart når man eksempelvis har brug for nye børnehaver.“

Når det er sagt pointerer Torbjörn Häggquist at det ikke er helt ligetil at skalere beredskabet ned. „Det er en omfattende proces at ændre, for beredskabet er ophængt på vej­loven, regulativer og politisk bestemte servicemål. Det er særdeles komplekst at designe et beredskab der både reduceres i samlet omfang og samtidig har kapacitet til at løse opgaven med rydning af sne inden for en fornuftig tid. Noget skal helt klart ændres, og vi er begyndt at overveje mulighederne, men det vil tage tid,“ siger Torbjörn Häggquist.

Uanset hvad er vinteren heldigvis næsten slut, og selv an­lægsgartnerfirmaer med støvet snerydningsmateriel og haller med ubrugte tømidler går mod lysere tider. lt