Stammeomfangets gennemsnitlige årlige tilvækst kan bruges som tommelfingerregel til at anslå træets alder, men der er forbehold og store usikkerheder
Man tager stammeomfanget og dividerer med stammeomfangets årlige tilvækst der for et solitært træ og god jord typisk er omkring 2,5 cm. Så har man et groft mål for hvor gammelt træet er. Man skal dog lige huske at tage højde for en række forhold der betyder at stammeomfangets årlige tilvækst kan være lige fra 1 til 5 cm eller mere. Og man må acceptere en stor usikkerhed.
Metoden er en af dem man kan bruge når man skal fastslå et træs alder – uden at fælde det og tælle årringe. Det kan være nyttigt når man skal danne sig et indtryk af hvor længe træet endnu kan leve. Og det kan være værd at vide når man skal værdisætte træet eller planlægge afløsende træer.
I nogle tilfælde er der historiske data om hvornår træet er plantet, f.eks. i offentlige træregistranter, og så er det jo let nok. I andre tilfælde kan den geografiske og historiske sammenhæng give nogle spor. Et sikkert svar kan man få ved at tage borekerner og tælle årringe, men det koster og skader træet. Ellers må man vurdere træet som det er. Og her kan man udnytte den sammenhæng der er mellem træets alder og stammeomkreds.
Mitchells metode
Den engelske botaniker Alan Mitchell (1922-1995) forklarer i ‘Træer i Nordeuropa’ hvordan det har sin begrænsning at bruge træers højdevækst og kronediameter til at bestemme alderen. Det går kun med unge træer. Men stammens tykkelse målt som stammeomfang tiltager for hvert år i hele træets liv og kan derfor bruges.
„Hos langt de fleste træer med fuldt udviklet krone vil omkredsen øges årligt med omkring 2,5 cm. Et fritvoksende træ med en stammeomkreds på 2,5 meter vil sædvanligvis være 100 år gammelt; i en stor skov vil det være cirka 200 år og i en allé eller lignende hvor kronen er delvist trykket, cirka 150 år. Dette forhold er blevet konstateret hos hundredvis af eksemplarer af de højtvoksende træer, både nåletræer og løvtræer,“ skriver han i 1977.
Han forklarer videre at stammeomkredsen i ungdommen tiltager med over 2,5 cm årligt hos næsten alle træer. Men derefter falder tilvæksten til 2,5 cm og yderligere når træet ældes. Derfor er de 2,5 cm et godt gennemsnit for et ældre træ, men man må korrigere for helt unge og meget gamle træer. I øvrigt skal stammeomfanget ifølge Mitchel måles i 125 cm højde hvor 100 cm er almindeligt i danske normer.
Der er en række forbehold. Blot at dividere stammeomfanget med stammeomfangets årlige tilvækst holder kun for træer med fuld krone. I skovmiljø hvor kronen trykkes, er tilvæksten det halve ifølge Mitchell, og alderen tilsvarende større. Hvor kronen trykkes delvist, f.eks. i alléer, lander man midt i mellem.
Man må også tage højde for at nogle arter er hurtigere eller langsommere end normalt, op mod 5-7,5 cm. De fleste er dog eksoter eller skovtræarter der ikke bruges ret meget i grønne områder. Til listen hører ifølge Mitchell bl.a. sitkagran, douglasgran, kæmpethuja, hvidpil, diverse poppelhybrider, rødeg, kastanjeeg, frynseeg, ungarsk eg, tulipantræ, og eukalyptus, men også almindelig platan, vingevalnød og sydbøg.
Endvidere må man tage højde for at nogle arter ret hurtigt dæmper tilvæksten og altså er dét ældre. Til disse arter hører bl.a. skovfyr, rødgran, hestekastanje, parklind samt de fleste lavtvoksende træer. Hertil kommer at man må tage højde for hvor godt voksestedet er for træet.
Som eksempel nævner Mitchell at unge ege på et virkeligt gunstigt voksested kan lægge op til 5 cm til omkredsen om året de føste 60-80 år. Derefter vil tilvæksten svare til standarden på 2,5 cm indtil træet når godt 6 meter stammeomfang. Siden falder tilvæksten yderligere, og så vil træet ofte snart bukke under.
Gamle taks har en meget lille tilvækst, så man let kan komme til at overvurdere deres alder fordi træet har en mere almindelig tilvækst de første 100 år. I England antager man at et stammeomfang på 2,5 meter svarer til et træ på 100-150 år.
En stor usikkerhed
At en sådan metode har sine forbehold belyser forstkandidat Simon Auken Beck på info-sitet trae.dk som en række trærelaterede organisationer står bag. En bruger henviser her til at en engelsk TV-udsendelse beskrev metoden, men at stammeomfangets tilvækst som man dividerer med, kun skulle være 1,88.
„Jeg er som udgangspunkt noget skeptisk vedrørende beregningsmetoden, men hvis man er tilfreds med en usikkerhed på +/- 50-100 år, så er metoden sikkert ganske fin,“ svarer Simon Auken Beck. Han forklarer sin skepsis med de mange faktorer der påvirker et træs vækst, f.eks. konkurrence fra andre træer, jordbund, vækstsæsonens længde på stedet og træets genetik. Og at et træ vokser forskelligt ved forskellige aldre.
På baggrund af skovbrugets væksttabeller har han derefter udregnet en tilsvarende faktor for eg og ask i Danmark, og vel at mærke med de trykkede kroner som de nu engang er i skoven. Udgangspunktet er tre væksttabeller for eg på henholdsvis god, mellem og mager jord. For eg blev faktorerne til 1,1 til 1,6 afhængig af jordbunden. Bruges de for en eg med 200 cm stammeomfang, ville alderen blive 125-182 år, altså en meget stor usikkerhed der alene skyldes jordbunden.
„Men når det så er sagt, så kan metoden naturligvis være grundlag for et godt gæt når man ikke har andre muligheder for at kende alderen,“ skriver Simon Auken Beck. Han mener også at træets stammeomfang skal være over 40 cm før metoden overhovedet bør komme på tale.
Vær med til at udvikle
Vel er metoden grov, men den kan også udvikles til et mere nuanceret tabelværk hvor man tager højde for forskellige vækstvilkår og arter. I skemaet foreslås en sådan nuancering hvor der tages højde for:
- Træets vækstsituation, især jordbund, og hvor frit kronen kan vokse.
- Slægt og eventuelt art.
- Træets fase (ungdom, modenhed, alderdom, død).
Man skal også tage højde for at træer ikke nødvendigvis altid har haft samme vækstvilkår i deres liv. Mange ældre gadetræer har f.eks. haft bedre forhold i deres yngre dage end nu hvor f.eks. saltning og vejudvidelser kan have udhulet vækstvilkårene.
Der er brug for masser af regneeksempler hvor man på forhånd – så nogenlunde – kender træets alder på forhånd. Så kan man beregne stammeomfangets årlige tilvækst og få fyldt tabelværket med så realistiske tal som muligt. Tal der skal deles med stammeomkredsen så man får træets alder.
Benyt chancen, når muligheden er der. Når et træ alligevel skal fældes, så fastslå stammeomfang, årringe, art og voksemiljø. Mange kommuner, arboreter mv. har træregistranter hvor træets alder og art allerede er fastslået. Når vi har eksempler nok, kan skemaet revideres så vi får en brugbar metode. sh
KILDER
Alan Mitchell (1977): Træer i Nordeuropa. På dansk ved Søren Ødum efter Alan Michell (1974): A Field Guide to the Trees of Britain and Northern Europe.
Simon Auken Beck (2016): Kan man beregne et træs alder ved brug af stammens omkreds? Trae.dk 18.2.2016.
Skovbrugstabeller 1990. Statens forstlige Forsøgsvæsen 1990.