Mere parkliv

PARKLIV En enkel og billig vej til at få flere til at bruge de offentlige grønne områder

De offentlige grønne områder kan sagtens tilpasses og bruges af end­nu flere mennesker, og det kan ske for relativt små ressourcer i tid og penge fra kommunens side.

Hvordan det kan ske, var målet med udviklingsprojektet ‘Parkliv’ på Sveriges Lantbruks­universitet i Sverige der blev afsluttet sidste år. Projektet  er beskrevet i artiklen ‘Til­gän­ge­ligare grönområden med Parkliv’ i magasinet Ute­miljö.

I projektet udviklede og tes­tede man procesmodellen ‘Parkliv’ der kobler viden fra borgere, forskere og kommunen. Inden da havde man dog gennemført et videnskabeligt litteraturstudie. Det viser bl.a. at nogle grupper ikke bruger de grønne områder ret meget,  og at det bl.a. kan hænge sammen med etnicitet og so­cioøkonomi og områdets udformning og funktioner. Det viste sig også at borgerne ikke inddrages ret meget i de grøn­ne områders udvikling.

Med i projektet var også organisationen Living Cities og tre svenske kommuner der hver bidrog med et testpro­jekt. I den store bykommune Malmø handlede det om at udvikle en stor park så autister bedre kan bruge den. I landkommunen Östre Göinge handlede det om at udvikle en lille bypark så flere ville bruge den. I mellemkommunen Ty­resjö handlede det om at forbedre en sti i en bynær skov så flere børn ville bruge den.

‘Parkliv’ er baseret på at man tester, ændrer og forbedrer. Det er en cyklisk fortlø­ben­­de model i tre faser: Analyse hvor man undersøger problemet og formulere målet. Design hvor man sammen udvikler løsningen på problemet. Og implementering hvor løsningerne testes i virkeligheden. I alle faser indbydes både eksisterende og potentielle brugere til at deltage i udviklingen af det grønne område.

Sigtet er at balancere mellem det der er teoretisk holdbart og det som er praktisk holdbart, ikke mindst hvad angår kommunens tidsressourcer. At det er muligt, er de tre testeksempler vidne om.

Parkliv har syv værktøjer:

1. Analyse af områdets kvaliteter. Det sker ud fra pleje, til­gængelighed, natur og faciliteter. Formålet er at fastslå hvilke kvaliteter området har, hvilke kvaliteter som savnes.
2. Interview med målgruppen. Det giver en grundlæggende forståelse for området og for hvordan brugerne oplever det. Man kan også tale om hvordan området kan udvikles.
3. Parktur. En gåtur i området der tilhører målgruppen eller som målgruppen er knyttet til. Deltagerne beskriver området ud fra eget perspektiv. Det sker først individuelt, bagefter i gruppe.
4. Parktur med børn. På en gåtur observerer man børns brug af området gennem metoden ‘child-led-walk’. Man får viden om hvordan børn oplever og bruger området og om der er grund til at udvikle det ud fra børns perspektiv.
5. Designværksted. Eksisteren­de og potentielle brugere mødes i nogle timer for at udvikle løsninger og skabe engagement. Det kan skabe visionære idéer for få ressourcer og ska­be mere samarbejde.
6. Events. Grønne områder passer ofte godt til events med f.eks. loppemarkeder, havedyrkning, fitness mv. Det kan vække et område til live og skabe større lokalt engagement og ejerskab til området.
7. Midlertidige løsninger. Enk­le og billige ændringer i et grønt område, f.eks. opsætning af bænke, skiltning af stiruter og udsigter mv. testes uden større analyse indtil de får en mere fast status.

KILDE
Shepherdson, J. Björstad, V.C.M Duarte, T.B. Randrup, H. Nolmark, H. Fors, Å.O. Sang, B. Persson (2024): Tilgängeligare gronområden med Parkliv. Gröna Fakta, Utemiljö 4/2023. Alle forfatterne er fra Sveriges Lant­bruksuniversitet undtaget H. Nolmark der er fra Living Cities AB.