Den eventyrlige taghave

Projekt. I det nye H.C. Andersen-museum i Odense fletter bygninger og have sig sammen i en varieret helhed af hække og cirkler

På hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder i Oden­se ligger et lavt gulkalket hus. Her blev H.C. Andersen født i 1805, og huset rummede fra 1905 museet for hans liv og digtning. Med tiden voksede det med flere bygninger, men havde ikke gode forhold.

Derfor besluttede Odense Kommune at bygge et helt nyt museum for sit berømte bysbarn, og det blev muligt da man nedlagde den store Thomas B. Thriges Gade til fordel for en ny bydel.

Her indviede kommunen 30. juni 2022 et anderledes museum, tegnet af det japanske arkitektfirma Kengo Kuma & As­sociates i tæt samarbejde med Cornelius+Vöge, C&W Arkitekter og Masu Planning der har udformet museumshaven.

Hovedgrebet er cirkelfor­mer­­­ne i både bygninger og have hvilket giver anlægget sit helt eget formsprog i kontrast til den omliggende bys firkan­te­de elementer. Desuden er bygninger og have tæt integreret så tæt at ret meget af haven er etableret på taget af bygninger der ligger helt eller delvist under terræn. Det har påvirket designet og ikke mindst de tekniske løsninger. Haven er også en offentlig park og skal derfor i højere grad formidle eventyrlige stemninger end binde sig konkret op på museets indhold.

Det danske hækmotiv

Masu Planning var med helt fra begyndelsen som en del af det team der i 2016 vandt ar­kitektkonkurrencen om det nye H.C. Andersens Hus. Landskabsarkitekt Margrethe Holm­berg har været dybt involveret i projektet og forklarer at den første inspiration til havens cirkelformede hækrum kom fra C.Th. Sørensens geometriske haver i Herning.

„I konkurrencefasen præsenterede Malin Blomqvist, der er partner i Masu Plan­ning, haverne for Kengu Ku­ma-teamet som blev grebet af det særligt danske hækmotiv. Det blev et bærende koncept for projektet sammen med idéen om en glidende overgang mellem bygning og landskab.“

Selv om museet er kernen i projektet, oplevede Masu Planning stor lydhørhed for sine landskabelige input hos både de japanske og danske arkitekter. Det er noget af forklaringen på den stærke integration mellem bygninger og udearealer: De er udviklet som en helhed.

Det meste under terræn

Det nye museumsområde strækker sig fra H.C. Andersens fødehjem i øst til en lille parklomme på den anden side af den nye letbane mod vest. Det lille gule hjørnehus har fået nye naboer hvor søjler bærer tegltage i samme højde som gadens andre huse – og i samme materiale som de øvri­ge museumsbygninger: glas og limtræ. Herfra folder resten af museet sig ud med fem cirkelformede bygninger hvor faca­dernes søjler og sprosser ’mimer’ bindingsværkmønstret i bydelens gamle huse.

To tredjedele af museet ligger dog helt eller delvist under terræn. Herfra er der udvalgte kig ind i to forsænkede haver, den ene med en lille sø omgivet af høje træer, den anden med adgang fra parkeringskælderen. Denne disponering udspringer bl.a. af grundens forholdsvis begrænsede størrelse (9.000 m2) og betyder at størstedelen af haven er anlagt på taget af bygninger.

„Det meste er i praksis taghave, men det ses næsten ik­ke fordi det yderste af haven er i niveau med omgivelserne. Andre dele stiger i takt med at de underjordiske bygninger skyder sig gradvist op til 5 meter op over gadeniveau,“ forklarer Margrethe Holmberg.

Beliggenheden på et stejlt stigende tag har været med til at styre havens udformning. „I projekteringen var det afgørende at fastholde og styrke det arkitektoniske koncept og samtidig sikre de tre tekniske hovedkriterier: nok vækstme­die til træer/hække, universel tilgængelighed og effektiv afvanding“ siger Holmberg.

De slyngede stier mellem hækkene var et godt greb til at opnå en hældning som gør det muligt for alle at færdes. Det lokale forsyningsselskab Vandcenter Syd hjalp med mo­delberegninger for vandets bevægelser og var med til at sikre at systemet blev forbundet med bydelens samlede skybrudsplaner.

Tæthed og vægt afgørende

En taghave kræver en helt særlig opbygning. Derfor blev Byggros tidligt inddraget for at give sparring og rådgivning, fortæller markedschef Torben Eg Hoffmann: „Sådan et projekt udvikler sig meget undervejs fra tegnebord til praksis. Vi kunne bidrage med lang erfaring med taghaver og fungere som bindeled mellem de forskellige faggrupper.“

Han forklarer at tæthed og vægt er afgørende. Derfor er taget også udført som et såkaldt omvendt tag der beskytter tagmembranen med 50 mm isolering. Membranen består af to lag tagpap hvor det øverste har en indbygget rodspærre. Ovenpå er terrænet formet med op til 2-3 meter leca dækket med fiberdug.

Vækstjorden består for det meste af 50-70 cm specialde­signet vækstmedie med knust tegl, så tyndt som muligt for at spare vægt. Nogle steder ligger der dog op til 100 cm for at give de store træer nok at vokse i. Det er muligt uden at skabe anaerobe forhold fordi jorden er meget drænende. Også træernes vægt var et tema. Flere af dem var store allerede ved plantning og skulle gerne vokse sig endnu større. Tyske vejledninger blev brugt til at fremskrive vægten over tid.

Da en taghave ikke har kontakt til råjord og dybe vandreserver, er det nødvendigt at vande. Hele haven er derfor forsynet med drypvandingsslanger der ifølge Torben Hoffmann især er vigtige de første 3-5 år. En anden kilde til vand er de æggebakkeforme­de vandreservoirplader der ligger over lecalaget. De kan tilbageholde op til 20 liter vand pr. m2 og fanger det vand jorden ikke kan nå at suge ved kraftige regnskyl. Efter nogle timer er vandet typisk trukket tilbage op i jorden og er til rådighed for planterne.

Stemninger i centrum

Konkurrenceprogrammet sporede teamet ind på de dobbeltheder der var karakteristiske for H.C. Andersen. Hans modsatrettede længsler og følelser var et vigtigt afsæt for forfatterskabet. I museumsanlægget udmønter det sig f.eks. i forholdet mellem ude-inde (mange kig), oppe-nede (haven på dæk og udstillingen under terræn), åbent-lukket (hækrum), fantasi-virkelighed (sansning og fortabelse).

„Vi ville gerne undgå kliche­er i relation til de velkendte eventyr. I stedet har vi arbejdet med et forløb af temaha­ver med hver sin karakter formidlet af stemning og sanseoplevelser – et universelt even­tyrunivers,“ fortæller Margrethe Holmberg.

Kæmpehaven har f.eks. planter med store blade, bl.a. mammutblad og trompetkro­ne så man kan føle sig lille på den smalle sti mellem de store blade. Den dunkle have har tråde til H.C. Andersens natursyn, inspireret af forsker Thorsten Bøgh Thomsen der introducerede teamet til begrebet ’Dark Ecology’. Her er planter­ne bl.a. hække af taks mens træerne er krogede fyr, vrange bøge og grantræer med hængende toppe. „Skulle der duk­ke en brændenælde op, må den også gerne blive ståen­de,“ siger Margrethe Holm­berg med et glimt i øjet. Efter det dunkle kommer man – som i eventyrene – til den lyse have øverst i anlægget hvor der er blomster i alle mulige farver og udsigt over byen.

Cirkelformede hække

De cirkelformede hækrum dannes af tre forskellige arter, afpasset efter den stemning de skal understøtte. Avnbøg er transparent om vinteren og indrammer bl.a. Spejlbassinhaven mens bøgens brune vinterblade bl.a. gør den egnet til at integrere bygninger i haven, f.eks. værkstedsbygnin­gen. Taksens mørke farve understreger modsætningen mellem den dunkle og den ly­se have og bruges også i den forsænkede have.

De 4 meter høje taks er de eneste planter der er hentet i udlandet. De andre hække er resultat af et tidligt udbud der gjorde at Kortegaards Planteskole kunne skole og beskære planterne til den plads de skulle indtage i cirkelbuerne.

„Vi var også nødt til at undersøge på forhånd hvordan det kunne lade sig gøre at klippe hækkene med lift og rullestillads, for der er ikke meget plads at arbejde på,“ siger Margrethe Holmberg. Hække­nes kommende maksimale bredde er 1,2 meter som er markeret med en aluminiumskant i terræn.

Plantning med kran

Hækkene suppleres af træer. Ud mod byen er det f.eks. spidsløn, og inde i haven ka­raktertræer som magnolie og oktoberkirsebær. I den forsænkede have vokser bl.a. el og eg da arealet skal kunne rumme et stort vandvolumen.

Træerne er generelt plantet i meget store størrelser, og det var en af flere udfordringer i anlægsarbejdet. Det kan pro­jektleder Martin Weber fra OKNygaard skrive under på.   „Nogle af træerne vejede godt 1,7 ton, og det var nødvendigt med en spirkran for at få dem ind da taget ikke kan holde til større maskiner hvilket generelt var en udfordring. De høje taks til den forsænkede have kunne kun med nød og næppe hejses ind. Kranen skulle række meget langt, for der var grænser for hvor vi kunne stille den, bl.a. på grund af en parkeringskælder lige op til haven,“ siger han.

Havens placering på tag betød også at træerne måtte have alternativ ’opbinding’ i form af rionet der blev fastgjort vandret under klumpen. Det var ekstra vigtigt fordi træerne ikke har mulighed for at gro ned i råjorden og holde sig fast.

„Vi kunne heller ikke lige hamre jernspyd i jorden til at holde en linje. Faktisk fjernede vi dem helt fra vores container på pladsen for ikke at begå fejltagelser og fik i stedet sat en tung fod på nogle brolæg­gerpløkke så de kunne stå oven på jorden,“ siger Martin Weber.

Byggepladsen var desuden midt i byen med etablering af letbane og store byggerier som nærmeste naboer. Dermed var der ikke meget plads til materialer, og byggepladsvejen måtte deles med de andre der arbejdede i området. I det hele taget var det et projekt lidt ud over det sædvanlige som stillede krav til fag­ligheden, husker Martin We­ber der bl.a. trak på samar­bejdspartnerne – og mere på kollegaerne i OKNygaard end i et gennemsnitligt projekt.

Også for borgerne

Selv om museumsbygninger og have er tæt flettet sammen, åbner haven sig i høj grad mod omgivelserne. Man­ge indgange giver mulighed for nemt at krydse igennem haven til fods.

Belægningerne var fra starten tænkt som chaussesten i nordisk granit. Men der blev behov for at spare, og det før­te til en kombination af chaus­sesten og slotsgrus. Chaussestenene ligger hvor der er mest færdsel, bl.a. i velkomsthaven. I overgangene fletter de to materialer sig sammen med striber af sten ud i grusbelægningen.

Rollen som offentlig park stiller også krav om robusthed. Det betød bl.a. at der var behov for fodhegn for at beskyt­te planterne. Arkitekterne var ikke meget for det, men kun­ne dog acceptere et diskret specialdesignet hegn i stål.

H.C. Andersens Have er præmieret med Dansk Landskabspris 2023 og Odense Kommunes Arkitekturpris.

PROJEKTET
Bygherre: Odense Kommune.
Arkitekt og totalrådgiver: Kengo Kuma & Associates.
Landskabsarkitekt: Masu Planning.
Arkitekter: Cornelius+Vöge og C&W Arkitekter.
Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.
Anlægsgartner: OKNygaard.
Lysdesigner: Jesper Garde Kongshaug.

Kilder
Margrethe Holmberg, interview 20.02.2024.
Torben Hoffmann, interview 15.02.2024.
Martin Weber, interview 26.02.2024.
Masuplanning.com.
Danmarkshistorien.dk.
OKNygaard, pressemeddelelse 27.07.2022.
Dagens Byggeri, nyhed 23.06.2021.

Skribent
Af Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist.