Den alsidige fyr er igen populær

PLANTEANVENDELSE Fyr er en vidt forgrenet slægt af træer og buske med mange anvendelsesmuligheder. En nem, nøjsom og naturnær stedsegrøn pionerplante

Mange af os kender sikkert fyr som et stedsegrønt træ i skoven, sommer­hus­haven og det vilde hegn. Eller som en hårdfør hækplante til strandhaven og som sandflugtsbeskyttelse i yderste klitrække. Flere kender også fyr som stedsegrønt pynt på kirkegården.

Gellerupparken i Aarhus er et af de nye byfornyelsesprojekter hvor flere fyr optræder på den alsidige planteliste. Her står Søren Ebdrup Rostved, skov- og landskabsingeniør fra SLA, blandt fyr og løvtræer.

Men i dag finder du også mange andre former for fyr med et utal af anvendelsesmuligheder. Fra de salttole­ran­te franske bjergfyr på hip­pe havnefrontsanlæg til skæ­ve skovfyr, østrisk fyr og klitfyr til byfornyelsesprojekter og naturnære anlæg. Fra buskede bjergfyr som stedsegrøn hæk og kunneplante i moderne haver til dværgformer af fyr der er eminente som kummefyld på torve og gåga­dernes grønne terrorbeskyt­telseskas­ser. Fyr er således en stor slægt fuld af muligheder når først du får blik for de mange smukke, nemme og nøjsomme varianter.

Vi er vilde med fyr

Fyr er atter populær. Både herhjemme og på den internationale plantescene. Der er mange gode grunde til plan­teslægten Pinus’ stigende popularitet.

„I dag ønsker vi planter med et mere vildt udtryk, og der findes fyr som kan passe ind til næsten hvad som helst’,“ fortæller Carsten Søl­und Kristensen fra Nygaards planteskole der oplever en stigende efterspørgsel på fyr. Planteskolen producerer forskellige Pinus-arter bl.a. til anlægsgartnere og havecentre, og sælger især bjergfyr, krybefyr, dværg­bjergfyr, fransk bjergfyr, skovfyr og østrisk fyr.

Fyr er fast inventar i mange engelske showhaver. På Chelsea Flowershow optræder fyr ofte bl.a. i form af skovfyr, banksfyr og østrisk fyr som træer og overstander i udstillingshaverne og mindre fyr som dværgfyr som buske og bund i beplantningerne.

„Fyrs største udfordring er faktisk at få kender de mange forskellige varianter og muligheder der er for at bruge fyr,“ fortsætter Carsten Sølund Kristensen.

På den internationale plan­tescene vinder fyr også frem. Planteskolegartner Niels Christian Thomassen oplever også at interessen for fyr er stigen­de i Skandinavien og Nordeuropa som helhed: „Det er en stor glæde at se at der igen bruges stedsegrønne planter og især fyr, så er der også noget til fuglene om vinteren,“ lyder det fra Niels Christian Thomassen der er tidligere planteskoleejer af Danmarks sidste specialplan­tesko­le af stedsegrønne, og som i dag er ansvarlig for salg af stedsegrønne i Skandinavien for den tyske planteskole Zu Jeddeloh Phlantzen.

Fyrs forhistorie

Skovfyr, Pinus sylvestris, er en af de ældste hjemmehørende træer i Danmark. Brugen af flere forskellige arter af fyr som bjergfyr, Pinus mugo, klitfyr, Pinus contorta, og strandfyr, Pinus pinaster, blev indført og plantet i Danmark fra slutningen af 1700-tallet i takt med bekæmpelse af sandflugt på sandet jord og senere i forsøget på at opdyrke heden.

Bjergfyr, Pinus mugo, er en grøn og velforgrenet busk der fås både som art der ses her, og i forædlede sorter til mange formål, også i store kummer og krukker som her. Ved at klippe planterne omkring 1. juni kan du holde planten tæt og velforgrenet.

Brugen af fyr i anlæg og haver blomstrede for alvor op gennem 70’- og 80’erne hvor mange danske haveejere og fagfolk flittigt plantede forskellige stedsegrønne træer og buske. Flere plantede bjergfyr som hæk eller busk i blandede busketter sammen med skovfyr og østrisk fyr.   Ofte blev fyr, som andre stedsegrønne, plantet for tæt på huset og blev ikke klippet, så de med tiden blev for voldsomme til parcelhushaven. Derefter fik mange nok af de store, stedsegrønne planter og gik i den anden grøft og døm­te dem ude over en kam. I dag tyder meget på at vi atter er blevet mere opmærksomme på fyr som en af de stedse­grøn­ne plantegrupper med flere kvaliteter helt i tidens ånd.

Kvaliteter og kendetegn

Fyr er en robust, nøjsom og nem plante og en af de plan­te­slægter der har klaret den varme sommer i 2018 utroligt godt. Slægten er stor og rummer omkring 100 forskellige arter. Slægten vokser fra trægrænsen i Nordnorge til sandede områder i troperne. Alle arter er udbredt på den nordlige halvkugle og omkring 10 af dem optræder i Europa.

Fælles for fyr er at de er stedsegrønne, harpiksholdige nåletræer eller -buske med varierende vækstform, nåle og bark og har en lang levetid – hvis ikke de bliver fældet.

Du kan forme fyr og bevare en ønsket højde ved at klippe eller knibe lysene, som de nye skud på fyr kaldes, omkring 1. juni. Gør du det inden nålene folder sig ud og forlader lysene, så får du de pæneste nåle og tætteste planter.

Vækstformen varierer fra de store, slanke og forgrenede træer som skovfyr, østrisk fyr og slangebarksfyr, til mellemhøje buske som klitfyr og bjergfyr og små, forgrenede og kompakte busktyper som dværgfyr med en sluthøjde på under en meter. Fyrreslægten er kendetegnet ved at nålene sidder i bundter på dværgskud. Antallet af nåle varierer fra to til tre og fem. To nåle er det mest udbredte og sammen med fem nåle det antal som vi typisk ser herhjemme.

Fyrs karakteristiske nåle skaber blikfang med deres forskellige farver, finhed og længde. Farverne spænder fra nærmest askegrå til stålblå og græsgrøn. Finheden varierer fra de slanke nåle på silkefyr til de grove nåle på østrigsk fyr. Længden varierer fra de kompakte nåle på forskellige sorter af dværgbjergfyr til de lange nåle på bl.a. silkefyr.

Nålenes form rummer samtidig flere fordele. Sammenlignet med blade er de små og kompakte. Derfor fordamper der ikke så meget vand fra dem. Deres tykke vokslag hjælper til at mindske fordampningen. Samtidig gør nålene det muligt at lave fotosyntese hele året og medvirker til at fyrretræer generelt vokser hurtigere end løvtræer.

Pinus mugo ’Sherwood Compact’ er en af de mere kompakte sorter af bjergfyr med en kompakt krop der som fuldvoksen bliver under en meter og får korte, grønne nåle der nærmest er grå i udspring. Flot i grupper, som lav hæk eller bund i blandede beplantninger, gerne sammen med grupper af græsser, stauder og lette løvtræer som overstandere.

Barken er typisk tyk og varierer fra glat til dybe furer, især på ældre træer. Ofte skaller barken af i flager og er et godt gemmested for insekter. Farven varierer fra lys grå over brun til glødende kobberrød i toppen på ældre skovfyr.

Fyr er utrolig hårdfør i forhold til vind, vejr og jordtyper. Slægten har ry for at trives bedst på sure, næringsfattige og veldrænede jorde, men faktisk er der også sorter der trives på de fleste jordtyper. De fleste fyrrearter har en dybtgående pælerod, kraftige siderødder og mykorrhiza­dannelse på rødderne som gør fyr i stand til at klare en udfordrende vokseplads og frem­mer næringsoptagelsen.

Fyr kræver blot en lys vokseplads og trives bedst i sol eller halvskygge. Generelt tåler de fleste fyr vind og udsatte områder. Vil du plante et træ der er salttolerant og kan klare at vokse direkte ud til kysten, så skal du plante fransk bjergfyr, Pinus uncinata (tidligere Pinus rostrata).

Vælger du en sort der passer til pladsen, kræver den stort set ingen pasning når først den er etableret. Helt i tidens travle ånd kræver fyr kun vand og gerne en årlig gødskning hvis den står i kummer eller krukker, og du gerne vil bevare de mørkegrønne nåle.

Fyr er flot som hæk både omkring offentlige bygninger, i sommerhushaver og som her i parcelhushaver.

Ekstra egenskaber

Fyr er ikke alene nem og hårdfør. Den har også andre kvaliteter. Duften er fantastisk. De friske nåle dufter grønt og dejligt. Det samme gør træet i form af brædder og brænde. Suset i fyrreskovens kroner er også noget særligt.

Den furede bark i bl.a. gam­le skovfyr er en god base for et rigt liv af insekter. Fuglene elsker fyr. Halemejser, musvitter og blåmejser er nogle af de mange fugle der elsker at flyve i trætoppene hvor de både finder skjul og fødeem­ner som insekter og larver.

De hårde kogler er også en god fødekilde for mange og samtidig yderst dekorative. Vi  mennesker nyder kernerne fra pinjekogler, fugle som spætmejse og flagspætte spiser ligesom egern og andre smådyr frøene fra fyrrekogler.

En skovfyr står på et udfordret sted ved vej, mur og stoppested, men har her efter tørken stadig livskraft.

De fleste typer af fyr er lysåbne planter der tillader andre planter og bærbuske at vokse under træerne, og de giver dermed mulighed for liv og grønt i flere niveauer.

Der er således gode grunde til at plante fyr som giver læ og farve året rundt, som er en rig sanseplante og som kan frem­me biodiversi­te­ten med et rigere plante og dyreliv.

Skribent
Jeanette Thysen er havearkitekt, freelanceskribent og fotograf.

EKSEMPLER PÅ FYR – egnede til danske anlæg og haver

  • Bjergfyr, Pinus mugo
  • Lav bjergfyr, Pinus mugo mughus
  • Dværgfyr, Pinus mugo pumilio
  • Fransk bjergfyr, Pinus uncinata,
  • Østrisk fyr, Pinus nigra var. Nigra
  • Skovfyr, Pinus sylvestris