Buske, klatreplanter og bunddække

Entydige kvalitetskrav for planteskolevarer gavner både den der planlægger et planteprojekt, den der indhenter et tilbud, den der modtager planten og ikke mindst den der producerer den. Det er udgangspunktet for en projektgruppe der i Partner­Land­skabs regi har sat fokus på klatreplanter, buske og bund­dækkeplanter.

Projektgruppen består af repræsentanter fra Danske Planteskoler, samt Park & Naturfor­valterne og Københavns Universitet. Deres mål er at for­bed­re kvaliteten på de man­ge buskplantninger der hvert år etableres. Midlet er en kvali­tets­stan­dard der giver entydige og målbare beskrivelser samt anviser en mod­tagerkon­trol. Et forslag til stan­darden er gengivet her. Planen er at den – efter debat – godkendes som branche­stan­dard af Danske Planteskoler.

Projektgruppen har udredt de nuværende krav til plantekvalitet og foreslår suppleren­de og mere entydige krav. Des­uden foreslås hvordan modtageren af planten sikrer sig at planten er vital og af god kvalitet. Forslagene skal ses som oplæg til debat.

SE VISUALISERING AF EN RÆKKE AF DE NYE KRAV

Inspirationen kommer fra det succesfulde arbejde med kvali­tets­beskrivelse for plan­te­skoletræer der blev gennemført 2011-12.  Der er i dag så godt som fuldt integreret i planteskolernes produktion og markedsføring.

Skaber usikkerhed

Bunddækkeplanter, løvfældende prydbuske, frugtbuske, facadeplanter, slyngplanter, hækplanter og bladbærende stedsegrønne planter er nogle af de betegnelser der bruges når producenter og detailhandel beskriver deres planter. Trods de mange betegnelser er det ikke nødvendigvis helt entydigt hvilke planter der menes. F.eks. bruges ’slyngplanter’ ofte om alle former for planter der vokser opret uanset at det sker med hæfterødder eller ranker. ‘Facadeplanter’ bruges om alle typer uanset om de plantes op ad en facade eller ej.

Til tider laver professionelle bygherrer eller rådgivere udbud eller ordrelister med mangelfulde oplysninger om de planter de ønsker pris på eller forventer leveret. Det skaber unødvendig usikkerhed. For hvilken pris skal producenten f.eks. forlange for en Hedera ’Hestor’ CO hvis pot­testørrel­sen ikke er angivet i udbudsmaterialet? Og hvilken kvalitet skal man forvente at få leveret når der skal plantes?

Danske Planteskolers Plan­testandard (2002) skaber klarhed over fælles betegnelser, undtagelser og handelsstørrel­ser. Det er bare ikke nok. Mængden af betegnelser og vage krav som f.eks. ‘en passende forgrening for sorten’ er med til at skabe usikkerhed, selv for en øvet plantebestiller og modtager.

Præciseret standard

Projektgruppen har undersøgt betegnelserne bunddækkende planter, klatreplanter og løvfældende buske og har forslag til at præcisere kvalitetskrave­ne for de tre grupper.

Gruppen lægger vægt på at kravene kendetegner pro­duk­tets kvalitet, kan håndteres i produktionen og kan kontrolleres af plante­mod­tageren. Antal skud og skudlængde anses som sådanne krav der kan implementeres uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Bunddækkeplanter

Plantestandard (2002) beskriver bunddækkeplanter som „lave eller fladt voksende buske eller stauder der er egnet til at dække jordoverflader. Planterne skal have en passen­de forgrening for sorten og skal være beskåret mindst 1 gang under dyrkningen (dog undtaget Gaulteria, Cornus canadensis m.fl.).“

I dag sorteres bunddækkeplanter ofte efter deres bred­de (diameter, ø). Pachy­san­dra, Vinca mv. sorteres dog efter antal skud. Planterne leveres enten barrodede eller i potter under 1,5 liter (<P1,5).

Projektgruppen foreslår be­tegnelserne fladtvoksende for planter med 0,5-5 cm højde, og opretvoksende for planter på 5-20 cm højde.

I stedet for diametermål angives skudlængde der måles fra rodhals til skudspids for tre grene. På den baggrund angives planten til at være en størrelse <30 cm eller 30-50 cm.

Passende forgrening’ præciseres til at være henholdsvis 3-5 skud og >5 skud målt 3 cm fra basis. Pottestør­relsen angives som <1 liter eller >2 liter. Det gør at forskel i størrelse, tæthed og forgrening træder tydeligere frem.

Klatreplanter

Klatreplanter er den betegnel­se projektgruppen anbefaler som fælles betegnelse for alle stængelplan­ter med over­ve­jen­­de op­retvoksende vækst. Det sker i forvejen i Plan­te­stan­­dard mens anlægs­gart­ner­normerne bruger facadeplan­ter som samlebetegnelse.

Klatreplanter omfatter hæf­terodsklatrere (f.eks. Hedera spp.), hæfteski­veklat­rere (f.eks. Parthe­no­cis­sus tricus­pi­data), bladstilkeklatrere (f.eks. Clematis spp.), slyngtrådsklat­rere (f.eks. Par­the­nocissus in­serta) og stæn­gelklatrere (f.eks. Wisteria si­nensis, Lonice­ra spp.)

Projektgruppen foreslår at planterne beskrives ved længden af skud der måles fra basis til skudspids på de længste gre­ne. Planterne opdeles i skudspidslængde på <60 cm og 60-110 cm. Antallet af skud tælles fra basis og opdeles i tre grupper: under 5, 5-10 og mindst 10 grene.

Klatreplanter som Clematis, Lonicera, Humulus, Akebia, Actinidia, Aristolochia, Celas­trus, Hydrangea pet., Jasmi­num, Fallopia og Wisteria har ofte kun op til 5 grene mens  He­dera kan have flere.

Buske

Planteskolestandard definerer en busk som en plante der of­te er uden egentlig stamme. Det nuværende system omfatter produktgrupper som Coni­fera, frugtbuske, prydbuske, surbundsplanter og hækplanter der alle har hver deres kvalitetskrav. Hækplanter er en stor grup­pe varer af løv- og nåleplanter der enten er frøformerede eller stiklingefor­merede, og hvis vækstform passer til hæk­ke og hegn.

Planterne leveres som barrodsplanter, klumpplanter eller containerplanter. Der skelnes mellem planter der let får mange grene, og arter med mindre forgrening. Hækkva­li­tet (H) er planter med én eller flere kraftige gre­ne hvor alder og højde definerer kvaliteten.

Større buske betegnes enten som lette buske (IL) eller buske (I) der – afhængig af sort og vækst – skal have mindst 2½ grene (½ = delvist udviklet gren) eller 3 (afhængig af art) kraftige, velafmodnede grene. Solitærbuske (Sol.busk) er en større busk der kan anvendes som solitærplante. Kvaliteten angives som buskens højde.

Projektgruppen foreslår at det præciseres at lette buske skal have 2–4 grene og buske skal have mindst 5 grene målt som antallet af mindst 30 cm lange skud der udgår fra de nederste 10 cm af stammen.

Nogle arter er så tætforgre­net og lave at det er svært at identificere hovedgrene. Desuden er det tvivlsomt om det er et passende mål for kvaliteten. Her må man forlade sig på det nuværende system.

Modtagekontrol

HENT EN LISTE OVER MODTAGEKONTROLLENS ELEMENTER

 

Bedre modtagekontrol er en forudsætning for at opnå god kvalitet i de færdige buskplantninger og en forudsætning for øget opmærksomhed på planternes kvalitet. F.eks. er et stort antal grene ikke en kvalitet hvis grene og knopper ikke er vitale og alligevel ikke springer ud. Det samme gælder for pottestørelser hvor kvaliteten af den større potte først er opnået når pottens muld er gennemvævet af rødder, dvs. ’pottegroet’. Projektgruppen har lavet en liste med opmærkseomhedspunkter til den gode modtagekontrol. o

Skribenter:

Jan Støvring er seniorforskningskon­sulent på Institut for Geovidenskab og Naturforvalt­ning, Københavns Universitet.

Julie Schou Christiansen er planteskolekonsulent i HortiAd­vice.

Artiklen er skrevet på vegne af Part­nerLandskab.

PartnerLandskab

PartnerLandskab er et netværk der udvikler praksisnær viden med udgangspunkt i Institut for Geovi­den­skab og Naturfor­valt­ning på Københavns Universitet. Omtalte arbejde er udført af projektgruppen om klatreplanter, buske og bunddæk­keplanter med folk fra Danske Planteskoler, Ny­gaards Planteskole, Hjorthede Planteskole, Park & Na­tur­for­valterne og Københavns Universitet.

KILDER

Normer og vejledning for anlægs­gart­nerarbejde 2015. Danske An­lægs­gartnere 2015.
Plantestandard. Dansk Planteskoleejerforening 2002.