Et stedtilpasset og frodigt vejbed

Når man anlægger beplantede LAR-vejbede til at samle og rense vejvandet, skal man finde den rigtige beplantning der passer til vilkårene. Især skal planterne være tilpasset jordbunden som i vejbede er sande­de og tørre det meste af tiden. Kun da kan man opnå frodige vejbede der er billige at holde.

Det belyses nærmere i det afsluttede projekt ‘LAR – optimering af driftsøkonomi, bio­diversitet og rekreativ mervær­di via plantevalg i vejbede’ som er beskrevet i rapporten ‘Forskningsbaseret anvisning i plantevalg, etablering og drift af LAR-vejbede’. Projektet tager fat på det mest anvend­te LAR-element i det offentlige rum, LAR-vejbeddet, herefter omtalt som vejbeddet. Det etableres især på mindre veje, ofte også for at nedsætte tra­fikkens hastighed.

Bag projektet står forsyningerne Vandcenter Syd, Aarhus Vand og Ho­for, kommunerne Odense, Aarhus, Brønd­by og København samt Kø­­ben­havns Universitet. Projektet er udført af Lærke Kit Sang­ill som pro­jektleder samt forskerne Mona C. Bjørn og Andrew G. Howe.

Forsøget omfatter både vejbede i Odenses gader og kontrollerede vækstforsøg i drivhus. Projektets viden er formidlet gennem generelle anbefalinger, ikke ved at beskri­ve projektresultaterne. Sigtet er at gøre den opnåede viden så brugbar som mulig i praksis.

Lokal afledning af regnvand (LAR) handler ikke kun om at aflede regnvandet. Det handler også om at styrke den biologiske mangfoldighed og de rekre­­ative oplevelser når vandet kommer op på overfladen. Derfor spiller beplantningen en stor rolle, men der er stor usikkerhed om planteval­get. Der mangler f.eks. viden om hvilke planter der egner sig til forurenet og skiftende vandstand og hvordan man holder driftsomkostningerne nede.

Det rådes der bod på i projektet der stiller den grundlæggende viden om plante­etable­ring og planteøkologi over for vejbedets speci­elle forhold. Derved kan man udvikle vejbedets funktioner, bio­ di­ver­sitet, vækstmedie, rensning, beplantning og drift.

Det åbne vejbed

Vejbedet er et åbent bed hvor regnvand fra vejen ledes til og renses gennem vækstlaget, før det nedsives til grundvandet eller ledes videre til en recipi­ent (å, sø, hav). Vejbedet kan også få tilløb fra omliggende huse, men det sker ikke i Lan­ge­linies tilfælde.

Planterne har ikke kun med biodiver­sitet og rekreation at gøre, men også med vandaf­lednin­g. Planternes blade øger nemlig fordampningen og deres rødder og nærings­optag er med til at bevare jordstruktu­ren. Det er væsenligt i forhold til renseevnen.

Vejbede indgår i VandCen­ter Syds klimatilpas­ningspro­jekt på villavejen Langelinie i Oden­se. Vejbedene og deres beplantning blev etableret  2014-2017 i forbindelse med kloakreno­vering. Der er 33 vejbede i størrelser på 10-42 m2. Cirka 600 m2 i alt. Afstanden mellem hver er cirka 80 meter.

Bedene har øverst 7 cm vasket grus (0/2 mm) for at hæm­me uønskede arters spiring. Derefter følger 30 cm filterjord og 30 cm vasket grus som ren­se- og nedsiv­ningsma­teria­le. Kravene til filterjorden er bl.a. pH på mindst 6,5, mindst 10% finstof samt 1-3% organisk stof. Under det vaskede grus er der en faskine af enten nød­de­sten eller plastkassetter.

Bedene er dimensioneret til en 5 års-regnhændelse idet vandet kan stuve 15 cm op. Når bed og faskine er helt fyldt, vil vandet løbe til kloakken via en overløbsbrønd. Overløb er ikke sket én eneste gang fra 2014 til 2018. Bedene er forsynet med et indløb hvorfra vandet fordeles via en fordelerrende i beddets midte så rensning og nedsivning kan udnyttes i hele beddet.

Selv om det drejer sig om afvanding, medfører bedets opbygning og et sandet vækstmiljø at der oftest er ret tørt. Dette paradoks skal plan­teval­get rette sig efter. Hvor tørt beddet er kommer dog an på hvor meget vand der tilføres, hvor meget der kan stu­ves op og de valgte materialer.

Stauder i to mix

29 af vejbedene blev beplantet med stauder, prydgræsser og løg- og knoldplanter, både arter der vokser vildt i Danmark og kulturplanter som normalt hører til sandede og tørkestres­sede ve­geta­ti­ons­ty­per. Arterne blev valgt ud fra en generel plan­te­økolo­gisk viden. Der blev plantet med 14 planter pr. m2 i gennemsnit.

Der er brugt to forskellige plantemix. De varierer ikke kun i arter, men også i deres  vertikale og horisontale struktur, dvs. planternes højde, bredde, vækstform, arkitektur og bladform.

Fra marts 2017 til september 2018 blev vejbedenes flora og fauna registreret for at se på de udplantede planters overlevelse og pleje samt hvad der var kommet til af spontant forkommende arter af planter (ukrudt) og dyr.

Overlevelse af de udplante­de arter er opgjort ved optælling og sammenlignet med det oprindelige antal udplantede arter. Også dæknings­grads­ana­­lyser blev taget i brug.

Ud fra resultaterne opstilles anbefalinger i fem trin:

Første trin er overordnede overvejelser om områdets karakter, hvordan plantevalget kan understøtte den lokale flora og fauna, og hvilke forventninger borgerne har.

Andet trin er vejbedets vækstforhold, bl.a. hvor meget vand der kan stuves op, hvordan det fordeles, og hvor hurtigt det siver gennem vækstlaget. Man skal og­så se på vækstvilkårene jord, lys, vand, pH og næring.

Tredje trin er plantevalget. Man kan søge inspiration i naturtyper der ligner beddets vækstvilkår og bruge Ellen­bergs indika­torværdier hvor man sammen­hol­der værdier for lys, fugt, reaktion, kvælstof og salte med vejbeddets vækst­forhold. Hvis vækstme­diet er filterjord, kan der hentes inspiration i plantesamfund på kalkholdig, sandet jord.

Fjerde trin er at sammensætte en robust blanding af der understøtter bio­diversitet og rekreative oplevelser. Det anbefales at bruge planter med forskellig højde, bredde, livsform og livsvarighed.

Femte trin er plantemeto­den der kan gå fra en billig naturpræget udsåning til en mere formel plantning. At så gør det muligt at få arter som ikke kan købes på planteskoler, men så­tidspunktet er vigtigt. Efteråret anbefales da mange frø, især flerårige urteagtige planter, kræver kulde for at kunne spire.

Spontant indfundne arter

I forsøgsperioden blev nogle bede luget, andre ikke, for at undersøge spredningen af spontant fore­kommende arter i bedene. Også her blev der anvendt dækningsanalyser.   Ud fra de registeringer der er foretaget på Langelinie kan man sige at de plantearter der forekommer spontant i vejbe­det, kan være en ressource for insekter mens invasive arter skal bekæmpes. Man kan også indplante i bedet, f.eks. fo­der­planter for sommerfugle samt nektar- eller pollenkilder for bestøvende insekter.

Frø tilfører nye arter

Som led i projektet er det undersøgt om vegetationen kan etableres ved såning, igen under tørre forhold med filterjord. Det skete både i 4 af vejbedene på Langelinie, i 2 vejbede i Hørdumsgade i Odense og som et drivhusforsøg.

Vejbedene blev tilsået i april og december 2017. Der blev anvendt 26 arter der alle vokser vildt i Danmark, mest på  sandet jordbund, men ved varierende kvælstofindhold og pH. Arterne var bl.a. Achillea millefolium (alm. røllike), Echi­um vulgare (slangehoved), Lotus corniculatus (alm. kællingetand) og Silene vulgaris (blæ­­resmælde). Der blev sået 1000 frø pr. m2. Vegetationen blev klippet ned til cirka 10 cm i marts 2018 hvorefter artsrig­dom og dækningsgrad blev registreret.

Forsøgene underbygger at etablering af urtedomineret vegetation fra frø kan være en effektiv metode til at introducere mange arter der findes vildt voksende i Danmark, men som er trængt i en bymæssig sammenhæng. For at få et godt resultat er det dog væsentlig at frøene er valgt ud fra de jord og fugtforhold der findes i vejbeddet.

Plugplanter supplerer

I bedene på Langelinie blev der også forsøgt at indplante små plugplanter. Der blev brugt nøglearter der vokser vildt i Danmark og kræver specifikke bestøvere for at formere sig ved frø. I mix A blev der plantet Filipendula vul­ga­ris (knoldet mjødurt) og Centa­urea jacea (alm. knopurt). I mix B Campanula rotun­difolia (liden klokke) og Lotus corni­culatus (alm. kællingetand).

Forsøget viser at indplantning i vejbe­ddet  kan bidrage med fouragerings­grundlag for organismer der har svært ved at finde føde og levesteder i bymiljøer. Nøglearter kan f.eks. være vigtige foderplanter for sommerfugle, samt nektar- eller pollenkilder for bestøvende insekter.

Drivhusforsøget

I drivhusforsøget blev der tes­tet 12 arters vækst, heruder 9 vildtvoksende arter og tre kulturplanter. De blev dyrket i to slags filterjord, vasket grus og pottemuld. I alt 720 individer blev med 4 behandlinger pr. art og 15 gentagelser. Plantematerialet blev dyrket fra frø i 11 cm potter.

Forsøget blev etableret sidst i maj 2017 og høstet 14 uger efter hvor planternes stængel-længde, blomster og blade blev registreret. Planternes overjordiske biomasse blev efterfølgende tørret ved 60 grader i 48 grader. Forsøget blev gentaget i 2017 og 2018.

Forsøget underbygger hvordan planternes vækst påvirkes af jord og fugt. Mere sandet jord og tørre forhold medfører mindre bladmasse og færre blomster. Arter der naturligt findes på tør­re sandede jorde, klarer vækstvilkårene bedre end arter der naturligt vokser ved bredden af søen. Arter der kræver fugtighed, er hyppigt at finde på lister over arter til vejbede, men forholdene i vejbeddet er anderledes end i kanten af et regnvandsbassin.

Dyrelivet indfinder sig

Insektlivet blev registreret ved at iagttage insekter på blomster bl.a. gennem en tre måneder lang bestøver/plante-inter­ak­tionsanalyse. Desuden blev et udvalg af insekter indsamlet og identificeret.

For at få et overblik over di­versi­teten blev der også brugt farvede og vandfyldte ‘pan traps’. Dem ser insekterne som blomster, men når de lander, drukner de i vandet der er tilsat sæbe og derfor uden overfladespænding. Derefter kun­ne de druknede arter bruges til registrering.

En sammenligning mellem overvin­tringsmuligheder i vejbedenes klippede og uklippe­de vegetation blev desuden udført med insektketsjer.

Registreringerne viste at nog­le dyr, som f.eks. mariehøns og edderkopper, opholder sig i selve vejbedene i længere perioder hvor de finder byttedyr og læ. De kan også overvintre i beddet. Andre dyr, f.eks. flyvende insekter, fou­ragerer i bedene hvor de finder føde, f.eks. i bedenes blom­ster, men de har reder i det omliggende landskab.

I rapporten anbefales en varieret vegetationsstruktur og et varieret plantevalg. Det skaber levesteder med forskellige miljøvilkår som udnyttes af forskellige dyr.

Det er også en god idé at variere blomsternes farver og kron­bladenes struktur for at tilgodese bestøvende fauna med forskellig kropsstørrelse og tungelængde, samt mængden af nektar og pollen. Det er og­så vigtigt at der er ressourcer til enhver tid på sæsonen. For bestøvende insekter er længden af blomstringsperioden, mængden af blomster og blomstringstidspunktet de væsentligste faktorer.

Bar jord er godt til solbad-ning (f.eks. enlige bier og sommerfugle), støvbadning (fugle) samt jagtområder (myrer, edderkopper mv).

Rekreative oplevelser

I 2018 fik borgerne på Lan­ge­linie et spør­­­geskema for at undersøge deres opfattelser af mer­værdi­er tilknyttet vejbede­ne, hvilken plantemix de foretrak mv. Derudover blev borgerne spurgt om de synes at vejbe­dene med deres vegetation og dyreliv bidrager til deres na­tur­oplevelser og rekreative oplevelser.

Og det gør de for de flere borgere, viste det sig. Variati­on i blomsters og blades og stænglers farver virker positivt.

Det gør også årstidsvariation i vegeta­ti­onens struktur, farver af blomster og blade. F.eks. lægger de fleste mær­ke til af­blomstre­de planter og uafklip­pede vinterstan­de som en positiv del af årstidernes skiften. Om vinteren har uafklippet vegetation (vinterstandere) en sik­ker­hedsværdi fordi bedene bliver mere synlige i trafikken.

Faunaen giver gode oplevelser med de sommerfugle, enlige bier og honningbier, humlebier, svirrefluer, bænkebide­re, spurve, duer og solsorte der bruger bedene.

Begrænset pleje

Den dyreste post i driften er at fjerne dødt materiale, især blade, fra beddet, sandfanget og fordelingsrenden. For de 33 vejbede er der brugt 78 timer pr. år, 47% af den samlede driftstid. Driften varetages af VandCen­ter Syd der har udlici­teret den grønne drift.

Der bruges også tid på rengøring fordi bedene samler meget skrald som strømmer til med vandet. Det er der brugt godt 40 timer pr. år eller 24% af alle driftstimer.

Det kunne ifølge rapporten være interessant at indføre en ekstensivt drevet naturnær ve­getationstype som ‘artsrigt græsland’ som man kan nøjes med at slå en gang om året.

Forstyrrelse og nedklip­­ning af vege­ta­tionen er nødvendig for at frøene kan spire. Det blev derfor undersøgt hvornår det er bedst at klippe bedene ned af hensyn til overvintren­de leddyr. Ud fra undersøgelsen anbefales det at nedklipningen ikke sker for tidligt af hensyn til de overvintrende dyr. Mest skånsomt er det først at klippe ned i det tid­li­ge for­år. Alternativt kan det sker med nogle dages mellemrum så insekter kan kom­me væk. Nedklipning har for de 33 bede omfattet 32 timer pr. år.

Derimod bruges der kun få timer på ukrudt, bl.a. takket være det spiringshæm­mende grus. De sidste og relativt små driftsopgaver er at tilse dårlige planter, holde jorden jævn og fjerne frøstan­de og visne bla­de fra løgvækster. sh

KILDE

Mona C. Bjørn, Andrew G. Howe, Lærke K. Sangill (2018): Forsk­nings­baseret anvisning i plan­tevalg, etablering og drift af LAR-vejbede. Optimering af økosystemtjene­ster og rekreativ merværdi. Odense Kommu­ne, VandCenter Syd A/S, Aarhus Kommune, Aarhus Vand A/S, Hofor A/S, Brøndby Kommune, Københavns Kommune samt Københavns Universitet.

Projektet forløb fra januar 2017 til december 2018 med støtte fra Vandsektorens Udviklings- og Demon­­stra­tionsprogramsfond (VUDP). Nykilde ApS sponsorerede frø til projektet.