Ny undersøgelse viser at der kan være 700 til 800 barrierer i en dansk gennemsnitskommune
Op til 700 til 800 barrierer kan der være for vores adgang til naturen i en gennemsnitlig kommune. Det giver op mod 70.000-80.000 barrierer i naturen alt i alt. De kan både være lovlige og ulovlige. Omkring 20% af dem er ulovlige skræmmeskilte som ‘Privat vej’, ’Færdsel på eget ansvar’. Ved kysterne er det 32%.
Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, finansieret af ‘Udlodningsmidler til Friluftsliv’ der administreres af Friluftsrådet. Forskerne konkluderer at den største barriere er ulovlige skræmmeskilte. Og de begrænser friluftslivet, siger Frank Søndergaard Jensen der som professor på Københavns Universitet var med i undersøgelsen: „Når man støder på skilte som ‘privat vej’, ‘adgang forbudt’ og ‘hunden bider’, så føler man sig utryg, usikker og uvelkommen. Det vil kræve at man kender reglerne fuldstændig til bunds for at kunne vurdere om man kan være ligeglad og gå turen alligevel,“ siger han.
Gennem feltundersøgelser har forskerne kortlagt barrierer i naturen og langs kysten. Det er sket gennem en feltundersøgelse i 74 felter a 4 km2 fordelt i 31 kommuner landet over og 104 km kyst fordelt på 36 felter i 23 kommuner.
Det viser sig at der generelt er flest barrierer i områder med flest mennesker, f.eks. i sommerhusområder og i bynære områder. Det gælder også antallet af skræmmeskilte.
I kortlægningen skelnes der mellem fire slags barrierer:
- Skilte. Det kan være forbudsskilte (‘motorkørsel forbudt’), skræmmeskilte (‘privat vej’) samt anvisningsskilte (‘til stranden’). Skiltene omfatter 58% af alle barrierer.
- Menneskeskabte fysiske forhindringer som bomme, kæder låger og hegn. De omfatter 35% af barriererne.
- Naturlige fysiske forhindringer som væltede træer, opvækst og vand. De omfatter 6% af barriererne.
- Større trafikanlæg som jernbaner, motorveje og kystsikring. De omfatter beskedne 0,3% af barriererne.
Nedlagte veje og stier skaber også barrierer, men indgår ikke i registreringerne
Det er ikke bedømt om de registrerede barrierer er lovlige eller ej. Det er svært at afgøre på stedet selv for specialister, men det er fast klagenævnspraksis at skræmmeskilte er ulovlige. Forbudsskilte kan være det. Det afsløres heller ikke hvorvidt barriererne opleves som barrierer, men alle påvirkes ikke lige meget af f.eks. skræmmeskilte.
“Det er en ganske stor opgave hvis kommunerne skal ud og tjekke så mange forhold. Først skal man finde dem, og derefter skal man arbejde med dem for at finde ud af om det er lovligt eller ulovligt, eventuelt udstede påbud og så videre. For at gøre opgaven mere overkommelig og sikre størst effekt kunne man tage udgangspunkt i skræmmeskiltene,“ anbefaler Søndergaard Jensen. Dem er der 150 af i en gennemsnitskommune. I rapporten foreslås også at skilte skal registreres så man kan se om de er ulovlige og derfor ignorere eller anmelde dem.
Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet: “Det er et stort problem for friluftslivet at der er så mange forhold som kan skabe tvivl hos borgerne om hvad man må og ikke må, så det er vigtigt at der bliver gjort noget for at rette op på det.“
KILDE
Frank Søndergaard Jensen, Lasse Baaner, Helle Tegner Anker, Anton Stahl Olafsson, Ole Hjorth Caspersen, Søren Præstholm (2020): Barrierer for offentlighedens adgang til naturen – regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.
Billedtekst
Forbudsskilt opsat af Naturstyrelsen. I dette tilfælde et lovligt skilt i overensstemmelse med lovgivningen. Foto: Friluftsrådet.