glaskuglen. Et bud på fremtiden som det vil tage sig ud for en greenkeeper om godt 30 år når klimaet og opgaverne har forandret sig
Klimamadagsordenen har for alvor slået igennem i 2019, og det nyligt overståede folketingsvalg er blevet kaldt et klimavalg. Året er 2019, og klimaforandringerne er en realitet. Årsagen kender alle, og den hedder CO2. Og ifølge FN´s klimapanel skal vi stoppe udledningen af CO2 før 2050 hvis vi skal holde temperaturstigningen på et sted mellem 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau.
Men hvordan vil Danmark og dansk greenkeeping se ud i 2050 med en sådan temperaturstigning? Jeg tager afsæt i en artikel i Ingeniøren 24. maj 2019 og forsøger at spå om fremtidens greenkeeping – og dermed også lidt om de grønne områder i almindelighed. Jeg tager udgangspunkt i arbejdsdagen for en hypotetisk greenkeeper som vi jo kan kalde for William – det mest brugte drengenavn i 2019.
Milde vintre, tørre somre
I Williams Danmark anno 2050 er vintrene milde, og der kan spilles golf stort set hele året da vækstsæsonen for græs er blevet længere. Om sommeren opstår der dog ofte hidsige regnbyger der laver store skyllerender i bunkers og udfordrer nyanlæg hvor græsset endnu ikke dækker. I 2050 er der kun to måneder med frost mod tre i dag. Der kommer lidt mere nedbør over hele året hvilket har sat yderligere fokus på golfbanernes afvanding og dræning.
Der er samtidig større risiko for længere tørre perioder hvilket sætter yderligere krav til William om at kunne håndtere sit vandingssystem optimalt så greens ikke tørrer ud midt om sommeren. Derfor skal William have fuldstændig styr på sine vandingstilladelser fra kommunen og sikre sig at der er tilstrækkelig fleksibilitet i tilladelserne.
Hårdt vejr ingen nyhed
I nyhederne taler forskerne om mindre is ved polerne og om verdenshave der stiger. Og William har vænnet sig til at rekorderne overgås hvert år. Nyhederne om det voldsomme vejr fylder derfor mindre og mindre i takt med at det sker hvert eneste år.
Man kan næsten tegne en streg gennem Europa, lidt syd for Danmark. Nord har man fået mere nedbør og sydfor mindre. I Danmark er temperaturen ret konstant mens vinden er blevet mere vanskelig at forudsige da ekstremt mange ubekendte faktorer som f.eks. varmere havvand påvirker vinden.
Der er kommet flere store sommerstorme, så William må i perioder bruge tid på at rydde op efter væltede træer og sikre at der ikke står træer på golfbanen der – i tilfælde af storm – kan vælte. William går derfor årligt sin beplantning igennem med henblik på at sikre golfbanen mod storme.
Golfbanerne har i 2050 fået en endnu større betydning som områder der er med til at klimasikre nærliggende boligområder. William har også i planlægning taget højde for at områder af golfbanen eksempelvis kan tåle oversvømmelse i længere perioder. Fairway er udformet på en sådan måde at vandet ved kraftige regnskyl løber ud i roughen hvor det ikke påvirker golfspillet så meget.
Nye planter og græssorter
Når William går hjem fra arbejdet på golfbanen, ser han ud over byg- og hvedemarker og en enkelt vinmark der også viser sig i landskabet. Som et supplement til golfklubbens restaurant passer William nemlig også et mindre stykke med vinmark der kan høstes med stor succes. Det går ikke lige godt hvert år, men de højere temperaturer favoriserer nye typer af afgrøder. Også majs kan være en afgrøde som golfklubbernes restauranter nu selv kan dyrke.
For golfbanerne er temperaturstigninger i sig selv ikke det store problem, men de ændrede forhold skaber grobund for et ændret plantedække. Det gælder også for de græssorter man bruger på greens. I 2050 er der fremavlet nogle græssorter som er tilpasset det nye vejr og klima. Man bruger stadig almindelig hvene, krybende hvene og rødsvingel, men andre sorter end i 2019.
Der ses også på andre græskvalitetskriterier end man anvender i dag. Eksempelvis er græssorternes rodlængde og den medfølgende tørketolerance blevet en afgørende kvalitetsparameter i de danske frøblandinger. Og der er udviklet blandinger der kan tåle oversvømmelser i længere perioder.
William elsker at gå en tur på golfbanen og nyder flora og fauna. Det er nu blevet en lidt anderledes oplevelse end tidligere. Klimaforandringerne har nemlig givet plads til nye arter, mens andre arter er skubbet ud. Biodiversiteten på golfbanen er blevet mere afhængig af hvordan William plejer sin golfbane end af klimaet.
Allerede i 2019 var over en million arter ved at uddø, og jordens naturlige økosystemer næsten halveret. I 2015 er der blevet langt mellem levestederne for flora og fauna, og det er kun dyr og planter med stor spredningsevne der kan overleve i Danmark. Det ved William godt, og derfor er han meget opmærksom på golfbanernes betydende rolle i denne sammenhæng og tilpasser sin pleje derefter.
Nye skadevoldere
I 2050 har vi fået nye skadevoldere i Danmark, blandt dem flere som allerede var et stort problem omkring Middelhavet i 2019. William har længe været opmærksom på flåter som er en del af konsekvensen ved at arbejde så meget med græs på golfbanen. Og netop flåter er der blevet flere af på golfbanen til stor irritation for golfklubbens medlemmer. Det gælder bl.a. engflåten som i 2019 var nået til Tyskland og Holland. Ændringerne i vejret med de voldsomme skybrud på en varm sommer har også givet bedre betingelser for myg der har fået flere vandpytter at formere sig i, også på golfbanen.
For græsserne på golfbanen er det nu svampesygdommen dollarspot der for alvor er blevet den største udfordring for William og hans team. Det giver jævnlig anledning til en del drøftelser med medlemmer i klubbener der har svært ved at acceptere at der ikke findes nogle godkendte pesticider til at behandle denne sygdom. Williams svar til medlemmerne er dog blevet mere simpelt i 2050 da der nu ikke længere må anvendes nogle pesticider på golfbanerne i Danmark af hensyn til grundvandsbeskyttelsen.
Den forebyggende pleje er derfor i højsædet, og William bruger derfor i langt højere grad tid på registreringer på banen der kan være med til at optimere plejen og driften. Information til golfklubbens medlemmer fylder efterhånden også rigtig meget for William, og det er ikke ualmindeligt at der går mindst en dag om ugen med det. Heldigvis er der også blevet mere tid til den slags eftersom 1/3 af banen nu passes af automatiserede robotter der klipper semiroughen. William har nu fået en mere koordinerende rolle hvor mere tid bruges på flådestyring af robotterne og kommunikation med medlemmerne.
Invasive arter
Alle dyr og planter der før var succesfulde i Sydeuropa, er i 2050 blevet almindelige i Danmark. Delfiner i havene og Ibis-fugle er blevet et mere normalt syn. William går igennem det høje græs i roughen på udkig efter de orange, gule og blå-sorte sommerfugle som han har hørt er set i Danmark. De er oprindeligt fra Bali, Sydeuropa og Florida. Det er sjældent at han ser en admiral- eller hvid kålsommerfugl.
William konstaterer at japansk pileurt, gyldenris og vandpest nu i endnu højere grad fortrænger eksisterende planter. Ofte leder han forgæves efter de dyr og planter, som findes i hans fars gamle opslagsbøger. Og han tænker tit på om naturen vil se helt anderledes ud når han engang selv får børn.
Kaos ude i verden
Uden for den hyggelige danske andedam kan William konstatere at problemerne er væsentlig større. Ifølge FN´s klimapanel vil vi opleve en global temperaturstigning på knap fem grader, hvis udledningen af klimagasser fortsætter som nu.
Danmark er dog et af de mindst påvirkede lande i verden selv om palmer har afløst sne, og vi oplever oversvømmelser på de fleste kyster og i havnebyerne. Men ude i verden vil kaos herske flere steder med dødbringende hedebølger hængende over hovedet på 60% af verdens befolkning. Sydeuropa vil være tørkeramt det meste af året, og Pakistan, Indien og Bangladesh er ved at have et ubeboeligt klima.
William ser tilbage på 2019 og tænker stille at dansk greenkeeping nu alligevel er sluppet billigt for klimaforandringernes påvirkning selv om hans arbejdet har ændret sig en smule. o
Hovedopgaver for danske greenkeepere i 2050
- Optimering af vandingsanlæg
- Optimering af dræning
- Registrering af skadevoldere
- Stormsikring af golfbanen
- Anvendelse af nye klimatilpassede græssorter
- Forebyggende pleje og naturvenlig drift
- Bekæmpelse af invasive arter
- Flådestyring af robotter
- Stort fokus på formidling
Skribent
Torben Kastrup Petersen er banechef i Dansk Golf Union.