PROJEKT. Københavns mest besøgte legeplads i Valbyparken var i forvejen baseret på genbrug og holdbarhed, men i en omfattende renovering gik man et stort skridt videre.
Det er sjældent at man som landskabsarkitekt får lov til at gentænke et projekt som man selv har lavet for over 20 år siden. Den situation stod Helle Nebelong dog i, da hun i 2022 blev kontaktet af Københavns Kommune for at lave et renoveringsforslag af Naturlegepladsen i Valby – Københavns mest besøgte legeplads – med respekt for det oprindelige design, men med større fokus på holdbare materialer og universelt design
“Det har været spændende at se på projektet igen, fordi jeg synes faktisk at Naturlegepladsen allerede var meget innovativ, da den blev lavet i 2001. Det var en tid hvor næsten alle legepladser skulle have præfabrikerede legeelementer og gummibelægninger. Her gik Naturlegepladsen i den stik modsatte retning.
“Et af naturlegepladsens kendetegn er jo, at den er formet som et stort, asymmetrisk legelandskab som i langt højere grad udfordrer børn motorisk og tvinger dem til hele tiden at vurdere hvor højt de skal løfte benet, og hvor langt de skal strække det for at komme fra f.eks. den ene store kampesten til den anden uden at falde og slå sig,“ fastslår Helle Nebelong der var ansat i Københavns Kommune, da hun tegnede naturlegepladsen i
2000-2001.
Når man første gang ser ud over Naturlegepladsen vil de fleste nok bemærke de mange bakker der ikke er typiske for egnen. Det skyldes ikke kun at bakker er dragende for børn. Det skyldes også miljømyndighedernes krav om at der skulle graves 1 meter jord af overalt på Naturlegepladsens 20.000 m2 areal og 1 meter ren jord tilkøres, men uden at køre noget jord væk.
Valbyparken var nemlig oprindeligt en lavtliggende strandeng som fra cirka 1913 til 1942 blev brugt til losseplads for husholdningsaffald. Derfor blev affaldsjorden omdannet til bakker, som derefter blev indkapslet af 1 meter ren jord.
Borgerne ville ikke ændre
Inden renoveringen viste en brugerundersøgelse at især ét ønske gik igen hos brugerne af Naturlegepladsen: at der skulle ændres så lidt som muligt. Det er en ganske stor cadeau til et projekt som så dagens lys for over 20 år siden. Derfor har Helle Nebelong heller ikke ændret de grundtræk som definerer Naturlegepladsen i Valbyparken: Bakkerne, den overvældende begrønning og den cirkelrunde, 210 meter lange træbro der er løftet 30-50 cm over terræn i hele forløbet.
I stedet har projektets fokus primært været på at fremtidssikre de forskellige elementer igennem materialevalget, fortæller Helle Nebelong.
“Vi har eksempelvis udskiftet en del af de gamle trækanter der var sat op som palisader, med kampesten, så holdbarheden i princippet er evig. De oprindelige sten på Naturlegepladsen kom et stenkast herfra i forbindelse med tunnelbyggeriet til Sverige i sin tid, men til renoveringen har vi heldigvis ikke måttet meget længere for at finde vores stenmateriale som er lige over fra Selinevej på Amager,“ forklarer hun.
I projektet er også genbrugt eksempelvis granitpullerter, og der er blevet etableret en plads omgivet af et kvashegn som er blevet opfyldt af grenafklip i forbindelse med renoveringen. Foruden fokusset på genbrug og holdbare materialer har ønsket om tilgængelighed for alle betydet at flere af stierne er opgraderet fra trampestier til traditionelt opbyggede stier med slotsgrus for både at sikre universel tilgængelighed og ikke mindst fremkommeligheden for kommunens små køretøjer. Det har også betydet at ramperne op til cirkelbroen er forlænget for at få hældningsgraden ned, og at de tidligere 90 graders sving på adgangsramperne til cirkelbroen er sløjfet.
Ingenting var standard
Hovedentreprenør på projektet var Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S. Herfra understreger direktør Bo Kirkegaard at det har været helt specielt at stå for renoveringen af Naturlegepladsen i Valbyparken.
“Rent fagligt er der ikke meget der er standard,” siger han og nævner i flæng kantsten der ligger på højkant, palisademure af hele egestammer og ølandsbrud og kampesten der skal ligne skildpadder. Han peger også på Mikadobakken der er forstærket med trin belagt med genbrugsklinker og granitkantsten fra kommunens materielpladser.
Sjovt nok havde Anlægsgartnerfirmet Kirkegaard A/S netop et par måneder før fået fragtet nogle af disse kampesten fra et projekt på Damhusengen ud til Københavns Kommunes materialeplads hvorefter de altså endte med selv at skulle bruge de samme sten kort efter.
Helle Nebelong uddyber med, at klinkerne er doneret fra Klinker-Outdoors showroom på Kronborg. Herfra blev de fragtet af Københavns Kommunes driftsafdeling til Valbyparkens materialedepot, og er altså nu belægning på en del af trappen op til toppen af Mikadohøjen (Klinker-Outdoor hedder i dag Harris).
Uprogrammeret leg
Det særprægede navn ‘Mikadohøjen’ stammer fra endnu en af de oprindelige, finurlige løsninger som præger naturlegepladsen. Nemlig en række stribede stænger der er strøet ud over bakken som pinde fra spillet Mikado. De drager automatisk øjet og inviterer til leg, uden at definere hvad der rent faktisk skal leges. Og det uprogrammerede er netop en af enhver naturlegeplads’ styrker, forklarer Helle Nebelong.
“I Valbyparken har vi jo den gave at der er mange store, gamle træer på og omkring legepladsen. Det betyder at der automatisk kommer at være løse grene til rådighed, men selv når grenene er placeret i kvashegnet, hiver børnene dem jo op og bruger dem til alt muligt, til at bygge af, tegne i sandet og hvad ved jeg,“ siger Helle Nebelong som mener at man i faget bør tænke mere over at tillade det besvær som det er at have løse genstande på legepladsen.
“Det giver nærmest børnene uanede legemuligheder, og samtidig kan de godt lide at sætte sig spor. Det betyder selvfølgelig at de flytter rundt på ting, men det kommer aldrig til at se grimt eller rodet ud på grund af de stramme rammer med stierne, bakkerne og cirkelbroen. Så hvis man sørger for at skabe nogle rammer som er stramme nok til at tillade, at børnene kan rode inden for dem, er man nået langt,“ pointerer hun.
Børnesikring af bakke
At børnene efterlader sig spor kan formand på projektet for Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S Kasper Ruthmann, skrive under på. Eksempelvis om etableringen af en ny trappe op ad Mikadobakken.
“Børnene havde løbet siderne helt blanke, så bakken bar kraftigt præg af erosion. Der skulle vi etablere en trappe opad bakken for at mindske sliddet på siderne lidt. Her er alle stødtrinene sat i beton, men de klinker vi har lagt på, ligger løst og er sat i almindeligt 04 fugesand. Det har været nok til at holde dem på plads indtil videre, men et enkelt sted har vi måtte vende tilbage og sætte en enkelt klinke i beton fordi der var lidt langt ud til kampestenskanten, og hvis børnefingrene først får løsnet den yderste klinke, ryger hele rækken,“ siger Kasper Ruthmann.
“Ved ikke at bruge sætte klinkerne i beton har vi måske gjort det en tand mindre holdbart,“ fortsætter han. „Til gengæld er CO2-aftrykket langt mindre fordi vi ikke har brugt beton. Desuden ligger klinkerne jo godt fast med fuge, og skulle børnene endelige få gravet dem ud over tid, så er det stadig billigere i CO2 at køre ud og sætte sådan en række igen.“
Durk gennem buskene
Samme udfordring med det nådesløse slid som børnenes begejstrede brug af naturlegepladsen, oplevede han med beplantningen af en af projektets andre bakker, den såkaldte Sneglehøj hvor en grussti snor sig hele vejen op til toppen. Børnene vælger nemlig ikke altid – faktisk sjældent – at bruge stien op og ned. I stedet går turen durk igennem buskene på bakkeskråningerne, og det kan ses, fortæller Kasper Ruthmann.
“Det har været lidt udfordrende. På bakkens sider er plantet nyttebuske som surbær og tre slags solbær og ribs og også en hybrid af solbær og stikkelsbær kaldet jostabær, men en del er gået til allerede. Det er tydeligt at børnene løber den hurtigste vej ned for at komme op på næste bakke. Vi havde ellers plantet en del ekstra ind i forhold til hvad man normalt ville gøre omkring planteafstand med bærbuske, men selv dét har ikke været nok, for trykket fra børnene har været voldsommere, end nogen havde forventet. Alt det skal vi jo se på til den snarlige 1-års gennemgang, og det skal nok blive spændende,“ siger Kasper Ruthmann med et glimt i øjet.
Uventet biodiversitet
Naturlegepladsen i Valby er en af kommunens 27 bemandede legepladser, og helt i tråd med Helle Nebelongs ønske om at skabe en ramme hvor brugerne selv opfinder indholdet, har pladsens pædagogiske kræfter gjort en frivillig ekstraindsats for at trække biodiversiteten ind på legepladsen.
En af legepladsens ansatte, Peter Westergaard Thomsen, er nemlig uddannet landskabsarkitekt, og han har siden ansættelsen i 2018 arbejdet med at få hjemmehørende arter til at etablere sig på naturlegepladsen. Resultatet er, at slangehoved, almindelig katost, lægeoksetunge, stor knopurt, blåhat, almindelig troskemund og klokkeblomster og slangehoved er alle ved at sprede sig.
“Teknisk set er lægeoksetunge ikke hjemmehørende, men er spredt med agerbruget og brugt som gammel lægeplante,“ pointerer Peter Westergaard Thomsen.
Frøene får han ved selv at høste fra det nærliggende naturområde Tippen. Fordi konkurrencen fra ukrudtet er voldsom, bliver frøene sået i plantekasser og derefter udplantet, men der bliver også drysset frø ud over arealet med løs hånd. Det betyder at de vilde urter efterhånden har fået fat flere steder på naturlegepladsen. Dog ikke altid uden skæve blikke fra fagfolkene, forklarer Peter Westergaard Thomsen: “Resten af Valbyparken er jo holdt flot og stramt, og der er også en meget sirlig rosenhave, så det har krævet lidt diplomatisk dialog med kommunens gartnere at få lov til at udføre disse eksperimenter, men jeg synes der er mere lydhørhed nu.“
Denne indsats er jo ikke en del af det oprindelige projekt, men Helle Nebelong er kun glad for det arbejde som Naturlegepladsens ansatte har gjort af egen drift.
“Som bemandet legeplads har de en masse tilbud til skoler og daginstitutioner hvor legepladsen fungerer som et lærings-, sanse- og oplevelsesrum på en og samme gang. Og det han tilfører, er i tråd med naturlegepladsens formål,“ siger Helle Nebelong. “Samtidig skaber det ejerskab blandt personalet at de kan medvirke til at forfine projektet. På sin vis leverer jeg aldrig et færdigt projekt, men et projekt, som kan og vil udvikle sig. Både fordi der kommer andre kreative mennesker ind over, men også fordi planterne jo vokser og breder sig og på den måde udvikler projektet.“
Elmesygens bro udskiftet
Helle Nebelong var i Valbys lokalavis i 2021 som en del af artiklen ‘Byens mest populære legeplads rådner væk’ med håbet om at kommunen ville afsætte penge til at renovere legepladsen. Det lykkedes som bekendt. Naturlegepladsen genåbnede i sensommeren 2023, og forhåbentligt er der mere end 20 år til at brugerne igen begynder at træde igennem cirkelbroens brædder. Den nye bro er nemlig bygget af amerikansk enebærtræ og træproduktet Kebony Character der er produceret af FSC-certificeret nordisk skovfyr. Kebonyprocessen indebærer at træet først påføres en biobaseret væske og herefter opvarmes og derigennem får en langt højere holdbarhed og lavere vedligeholdelsesbehov.
“Kebony er brugt til alt over jordniveau, mens vi har brugt enebær til alle stolper der er gravet ned i terræn. Valget er faldet på enebær, fordi det simpelthen holder godt i jordkontakt,“ siger Kim Kristensen, projektleder fra Frede Westh A/S der opførte broen. Han forklarer at de fleste stolper rådner i overgangen mellem jord og luft og ikke dybt nede. Her giver naturlige olier i enebær en god resistens der betyder at der ikke er brug for at sprøjte eller behandle stolperne med diverse miljøskadelige stoffer.
Frede West er ifølge Grønt Miljøs oplysninger de eneste herhjemme,der importerer enebærtræ fra USA’s østkyst, men kvaliteten kan man ikke sætte en finger på, understreger Kim Kristensen.
“De er blevet testet af Teknologisk Institut, og en standardstolpe på 10×10 cm har 25 års levetid i jordkontakt,“ siger Kim Kristensen, men pointerer dog at levetiden kan være lavere eller højere alt efter jordbundsforholdene.
Den gamle cirkelbro var bygget af træ fra elmetræer som måtte fældes da elmesygen tog livet af størstedelen af de danske elme for årtusindskiftet. En sidehistorie som understreger at naturlegepladsen selv i 2001 var forud for sin tid når det gjaldt genanvendelse.
Grønt Miljøs udsendte har iøvrigt selv været en del af Naturlegepladsens opslidende publikum med børn i hælene igennem 2010’erne og kan bekræfte, at renoveringen både har fået hele parken til at se ny ud, samtidig med at intet for alvor ser ud til at have forandret sig. Gid Grønt Miljøs udsendte kunne sige det samme om sig selv.
FAKTA OM PROJEKTET: NATURLEGEPLADSEN I VALBYPARKEN
Bygherre: Københavns Kommune
Design: Landskabsarkitekt Helle Nebelong
Hovedentreprenør: Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S
Tømrer: Frede West A/S
Renoveringen 2022-2023 har kostet ca. 8½ mio. kr.
Areal: 25.000 m2
Adresse: Hammelstrupvej 41, 2450 København SV