C.Th. viste parcelhushavens potentiale. Bogen fra 1966 er nu udkommet for fjerde gang
C.Th. Sørensen (1893-1979) er vel den mest anerkendte danske landskabsarkitekt gennem tiden, og en af de få der også formidlede sig skriftligt i bøger. En af dem er ’39 haveplaner’ fra 1966 hvor parcelhusbyggeriet boomede med typehuse, men ingen typehaver. Det ville C.Th. råde bod på med bogen der blev genudgivet i 1984 og 1997. Og nu igen i 2024, 58 år efter den første.
Bogen består af 39 skitser til den samme parcelhushave i 1:200 så man kan måle på dem. Til hver hører lidt tekst og et referencebillede der viser hovedidéen. Plus et generelt forord. Ingen detaljer, plantelister og arbejdstegninger, men masser af variation i rum, vægge, gulv og arealdisponering. Det er designrigdommen der er budskabet.
Hver skitse sit tema: Lund og lysning. Radiære espaliers. Drivhushave til en entusiast. Forsænket blomsterhave. Skov eller lund. Have til fest. Huset i et skovbryn. Bare for at tage syv af dem. „Enkelt sagt er det klogt på et lille areal at nøjes med et af den større haves elementer, i visse tilfælde at se sin have som ét rum,“ skriver C.Th. Sørensen.
Formerne er enkle, ofte i C.Th.’s velkendte geometriske stil. De bløde kurver skulle plantevæksten nok sørge for. Referencebilledet er ofte fra den klassiske havekunst. C.Th. satte den franske barok højest. Man finder da og så en parterrehave, men de engelske forbilleder står alligevel stærkere.
C.Th. Sørensen var 73 år da han skrev bogen der skulle blive en klassiker. Ikke kun fordi skitserne var inspirerende. Også fordi de var tegnet af fagets stjerne. I de uprætentiøse streger og ord fornemmes destillatet af C.Th.’s talent, rutine og viden. Man kan i nedskaleret form finde træk fra hans tidligere anlæg.
C.Th. kalder selv bogen for en ‘lille undersøgelse af hvilke muligheder der er i en meget almindelig havesituation’. „Det har overrasket mig meget at disse muligheder er så talrige, her har jeg udvalgt 39, men jeg kunne let give Dem ti gange så mange,“ skriver han. Tonen er høflig og ydmyg selv om afsenderen havde al den autoritet nogen kunne ønske.
Grønt Miljø anmeldte bogens 1966-udgave i 2010 som led i en serie af genanmeldte klassikere. Ville typehaverne se anderledes ud i dag, spurgte Grønt Miljø i 2010. Ja, helt sikkert, lød svaret. Alene fordi grundene som regel er mindre end dengang, mens husene er større. C.Th.’s standardsituation er en have på 810 m2 med et knap 100 m2 stort hus.
I dag skal der også bruges mere plads til parkering, affaldsspande, skure og carporte. Og selv om C.Th. selv bemærker at soldyrkelsen har taget til, tager han ikke de solhensyn man må i dag. Han trækker desuden store veksler på haveejernes lyst til at holde haven og evnerne til at gøre det. I dag vil man gøre haverne mere plejevenlige. C.Th. har også flere dyrkningshaver med og skriver at frugt, pyntegrønt mv. kan give ejeren indtægt. Her mærker man ikke bare at det er 1966, men også at forfatteren har rod i en ældre havekultur.
Tidens tand ses dog mest ved at forslagene alene handler om arkitektur og form. Der er ikke noget om aktuelle udfordringer som regnvandsafledning, biodiversitet, klima og økosystemtjenester. Faktorer der har udvidet landskabsarkitekturens virkefelt, men efterlader C.Th. i en mere snæver fortid hvor inspirationen til i dag har sine grænser.
Tiden præger også bogens udstyr. Med dagens digitale teknik kan vi visualisere idéerne så godt de kan ligne fotografier af de færdige anlæg. C.Th. nøjes med en skitse af de faste elementer – huset og de afgrænsende hække og hegn -og tegner og skriver hen over det, nok på et transparent papir. Enkelt og klart.
Titlen er en historie i sig selv. Den hed oprindelig ‘39 haveplaner’ med ‘typiske haver til et typehus’ som undertitel. Typiske skulle forstås som typehaver, men de fleste så haverne som ‘utypiske’. I 1984 og 1997 var hovedtitlen derfor ‘Utypiske haver til et typehus’, nu med ‘39 haveplaner’ som undertitel’. I den nye udgave er ‘39 haveplaner’ igen hovedtitel’ mens ‘Utypiske haver til et typehus’ er undertitel.
Der er også kommet andre ændringer til. Hvor forsiden i 1996 var en stærk rød karton er de senere udgaver blevet grønnere og med hårdt bind. I 1984 supplerer Sven Ingvar Andersson med et forord der bl.a. forklarer det ‘typiske’ og ‘utypiske’. Hans forord er – i revideret form – også med i 1997 og 2024. I 2024 supplerer Sonja Poll – forfatterens datter – med et forord der begrunder bogens fortsatte relevans. „Bogens ærinde er stadig det samme: valget og muligheden for at opnå noget mere og noget mere personligt,“ skriver Poll hvis egen have der er nr. 28.
Flere ændringer kommer til i udgavernes løb. Enkelte billeder udskiftes. C.Th.’s røde skitser og tekster er i 1984 blevet grønne. Den rejste plan af C.Th. Sørensens favorit, regnbuehaven, afløser samme år det oprindelige referencefoto. I 1997 kommer der bedre reproer og i 2024 ny sats der afløser den affotograferede tekst fra 1997. I 2024 er højre- og venstresiderne også byttet om. Alt sammen forbedringer.
Det er en hurtigt læst bog med mange gode idéer til baghovedet, hedder det i anmeldelsen fra 2010 der slutter anmeldelsen sådan: „Nogle forudsætninger holder ikke længere, men bogen har mere end historisk interesse tilbage. Man kan stadig blive inspireret af C.Th.’s kreative leg med formerne og kække brug af forbillederne.“
C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et typehus. Gyldendal 2024. 84 s. 280 kr. Bogen er også udkommet i en engelsk udgave på Uitgeverij Blauwdruk og en tysk på Lars Müller Verlag.
Grønt Miljøs anmeldelse af ‘39 haveplaner’ fra 1966 kan læses på grøntmiljo.dk >særtryk. Læs også 11 andre anmeldelser af fagets klassikere. Anmeldelserne er fra 2010 til 2012.