Et cigaretskod er en lille miljøbombe der ikke forsvinder af sig selv, så man skal få rygerne til at blive mere disciplinerede
Et lille skod spiller vel ingen rolle, tænker rygeren der lader skoddet falde på stedet. Men når de fleste rygere tænker sådan, kan det blive til et problem, skriver Kristin Pineda Svenske i Utemiljö 4/2018.
I Sverige lader 3 ud af 4 rygere skod falde på jorden, belægningen eller græsset. Det bliver 1 milliard skod pr. år, cirka 100 pr. person. I Drakenbergparken i Stockholm målte man at der på én dag blev sendt 25.000 skod til jorden.
Ud over cigaretskod er der også problemer med pakninger, cellofan mv. Ja, målt stykvist er 70-80% af alt affald i det svenske bymiljø tobaksrelateret – inklusiv det affald der kommer af det store svenske forbrug af snus.
Det ser ikke bare grimt ud. „Ligeså alvorlig er den miljøpåvirkning som cigaretresterne har. De filtre som beskytter rygeren mod at suge alt for meget gift ned i sig, fremstilles af kunstfiberen celluloseacetat der ikke kan brydes ned naturligt,“ skriver Kristin Pineda Svenske. Filtrene er også imprægneret med bl.a. tjære, arsen og kadmium, mens tobakken selv bidrager med den giftige nikotin.
„Hvert lille skod på jorden er altså en ganske lille miljøbombe. I bedste fald samles den op af park- eller rengøringsmedarbejderen. I værste fald tager småbørn det i munden, mens hunde tykker på det, og duer æder det. Skoddene kan også ende i vandmiljøet og forgifte dyr og planter. Eller ende i afløbsbrønde hvor giften lækker og spredes i naturen samtidig med at filtrene bidrager til at stoppe rørene,“ lyder det fra Svenske. Alligevel ender skoddet på jorden. Rygerne selv forklarer det tit med at der ikke er affaldsbeholdere i nærheden. Det er åbenbart nok til at ophæve rygerens ansvar.
Kreative forslag
Problemet er internationalt. Og løsningsforslagene er kreative. Den hollandske virksomhed Crowded Cities har f.eks. planer om at træne de intelligente krager til at samle skod op og aflevere dem på rette sted mod at få en belønning i form af mad. Indiske Code betaler for indsamlede skod for at genbruge materialet til plast. Svenske Litterlott vil mærke hver skod med et lotterinummer så alle skod der havner de rigtige steder deltager i en lodtrækning med symbolske pengepræmier.
Ifølge Stefan Risedahl fra Trafikkontoret i Göteborg er problemet med affald generelt mindsket de senere år, men der er kommet flere skod. De senere år har kommunen derfor satset på målrettede kampagner for at få rygerne til at ryge rigtigt. Gerne med smil på læben.
I fjor forsøgte man f.eks. at lokke rygerne til at bruge nyopsatte orange askebægre og ligeså orange skilte hvor byens duer bad om hjælp til at stoppe med at ryge. Det var en kombination der virkede. Et andet initiativ har været ‘fimpomater’ (fimpar = skod). Her kan rygerne bruge skoddet til at stemme på forskellige alternativer i stede for at smide det på jorden.
Ingen diskretion
Selv om kritiske røster siger at den slags kampagner også kan opmuntre folk til at ryge, er det en international tendens at satse på synlighed når man vil have folk til smide affaldet i affaldsbeholderne. Og farver virker.
„I år har vi genlanceret en type askebæger som er tofarvet og dermed mere synlig,“ siger salgschef Marie Drion fra det franske Rossignol. Hun giver ikke meget for de anbefalinger som man tit ser i mange kommuner og naturområder om at være diskret. Ifølge Drion skal askebægre være synlige og lettilgængelige, i hvert fald så længe ikke alle er omhyggelige med at få affaldet rette sted hen.
Kristin Pineda Svenske har selv fem tips til at forebygge skod. Saml op, for ét skod fører til flere. Informér og lok, gerne med smil på læben. Sæt askebeholdere op før indgangen til f.eks. en park for at signalere at det er røgfri zone. Og er rygning tilladt i et formelt anlæg, så sælg bærbare askebeholdere ved kassen eller butikken. sh
KILDE. Kristin Pineda Svenske (2018): En milliard fimpar slängs på marken varje år. Utemiljø 4/2018.