BELYSNING. Med LED-teknologi kan man tage mere hensyn til dyr, planter og mennesker
Når det gælder belysningen ved veje, stier og pladser kommer sikkerhed altid først. Men ny LED-teknologi gør det nu muligt at designe belysningen så den tager bedre hensyn til de dyr, planter og mennesker der er i nærheden. Uden at undergrave sikkerheden.
Det viser den rapport ‘Lysets indvirkning på dyr, planter og mennesker’ som Joachim Stormly Hansen og Paul Michael Petersen har skrevet for Vejdirektoratet og som Joachim Stormly Hansen, Jakob Zeilund og Michael Akjer Nielsen refererer i Trafik & Veje.
Når månen er fyrtårnet
70% af alle dyr er nataktive. Og når fuldmånen er det kraftigste naturlige lys, kan et fuldt oplyst vejkryds virke som at stirre direkte ind i solen. Derfor kan menneskes tilbøjelighed til at viske mørket ud med lys hæmme mange dyrs trivsel, også de truede arter.
Det er ikke nyt at vejbelysning forstyrrer fauna – og flora. Hidtil har der bare ikke være så meget at gøre. Nu kan vi med LED-teknologi styre lyset så det generer naboerne – mennesker, dyr, planter – mindst muligt. Uden at give køn på sikkerheden. LED-teknologien giver mulighed for dæmpe, målrette og indstille belysningen efter tid, baggrundsbelysning eller færdslen på vejen eller stien så det passer til de arter som befinder sig tæt på belysningen. Og som derfor griber mindst muligt ind i dyrs og planters naturlige liv.
Det kræver indgående kendskab til de forskellige livsformers levevis, men når man har den viden, er det i dag ikke voldsomt besværligt at indstille belysningen efter det. Det kræver ofte kun at man inddrager lysets spektrum i de tekniske overvejelser. Vi har i dag flere knapper at skrue på når vejbelysningen skal designes: farve, kelvin, intensitet, dæmpning, afskærmning mv. Men lysets spektrum bliver sjældent brugt. Eller oplyst af producenten.
De særligt truede arter
Hvis man skal tage hensyn til livet rundt om lyskilden, er spektret vigtigt, men lysets spektrum er ikke det samme som lysets farve. Man kan f.eks. få gult lys ved at bruge én farve (monokromt lys) med en bølgelængde på cirka 600 nanometer. Det menneskelige øje har ikke receptorer til gult lys, men kan se gult lys ved at kombinere impulserne fra andre receptorer. Gult monokromatisk lys kan efterlignes med en rigtig blanding af de farver mennesket har receptorer for: blå grøn og rød.
På samme måde kan lyset ‘designes’ til de forskellige dyrearters syn. Dyr ser lys forskelligt afhængigt af hvilke slags lysfølsomme sanseceller de har i øjet og hvor mange der er. Man kan tage hensyn til særligt truede arter ved at designe et lys der ikke generer de opgældende arter, men som stadig oplyser en vej eller sti godt set med det menneskelige øje. Metoden til at frembringe bestemte farver ved at blande lys af forskellige bølgelængder og intensitet (tilsammen et spektrum) kaldes metamerisme.
Katalog af muligheder
Spektret er kun én af de muligheder vi har for at etablere mindre skadelig belysning. Det kræver viden og overblik. Det forudsætter også viden om biodiversitet og om hvordan man passer bedst muligt på naboerne – hvad enten de har to, fire, seks eller otte ben, finner eller rødder.
Vejdirektoratet har derfor fået professor Paul Michael Petersen fra DTU-Elektro og Joachim Stormly fra Ocutune til at lave et katalog over mulighederne for at designe vejbelysning så lysets påvirkning på omgivelserne bliver så skånsom som muligt. Kataloget omfatter viden om natur, biologi, habitater, lys, teknologi m.m., og bærer præg af at både den teknologiske udvikling og politiske interesse er vokset hurtigt.
Rapporten ‘Lysets indvirkning på dyr, planter og mennesker’ kan ses gratis på vejregler.dk. Nogle af dens beskrevne muligheder vil nok også dukke op i håndbogen ‘Vejbelysning’ der udkommer til årsskiftet i revideret udgave. Sigtet er ikke mindst at bidrage til bedre biodiversitet. EU’s biodiversitetsstrategi fra 2020 har nemlig som mål at genoprette Europas biodiversitet allerede inden 2030.
Det generende blå lys
Katalogets forside viser nogle af de truede arter som kan få gavn af mulighederne for at designe belysningen. De nataktive flagermus er en af dem. Vi har ellers lært at flagermus orienterer sig med lyd, men de fleste flagermus bruger både syn og hørelse.
De bruger øjnene til at orientere sig længere væk og lyd (sonar) når de skal manøvrere præcist efter byttet tæt på. Kortbølget lys – som det blå med en bælgelængde på 450-480 nanometer – trænger lettere gennem mørket. Det ved bilister der har mødt en modkørende bil med LED-forlygter. Flagermusene har brug for at se omgivelserne et stykke væk og ser derfor bedst ved de blå bølgelængder. Det betyder også at blåt lys forstyrrer dem mest. Kraftigt blåt lys kan faktisk virke som en barriere.
Hvis man vil hjælpe flagermusene, skal man altså skrue ned for det blå lys og gøre lyset mere rødt. Så hjælper man også de mennesker der bor nær vejen. Det blå lys gør det nemlig svært at sove. Det er også det blå lys man skruer ned for når man dæmper sin pc eller telefon til nattelys.
Alle har brug for mørke
At både flagermus og mennesker kan vinde ved at skrue ned for det blå lys, viser lidt om hvor komplekst forholdet er mellem belysning og biodiversitet. Og det bliver endnu mere komplekst når man også tager fisk og og planter med.
Fisk er ekstremt lysfølsomme. Nede i det mørke vand skal de vide hvad der er op eller ned, om det er dag eller nat, sommer eller vinter. De kan skelne meget små mængder lys og navigere efter det. Omvendt kan fisk forstyrres af lige så lidt lys (ned til 0,01 Lux). En titusindedel af det der kræves for at oplyse trin og gelænder i en trappeopgang.
Også planter og dyr har brug for lys som ur og kalender. Plantens fotosyntese styres af om det er dag eller nat, og forplantningen styres af årstiderne. En plante der står badet i kunstigt lys hele året, lever i evigt forår. Om foråret skal pollen af sted for at sikre den næste generation. Pollen i utide er skidt for planten, for der er ingen blomster pollene kan befrugte. Og pollen i utide er skidt for mennesker med allergi, for det betyder symptomer en større del af året.
***
FAKTA: ANBEFALINGER TIL VENLIG VEJBELYSNING
Fra Joachim Stormly Hansen og Paul Michael Petersen i ‘Lysets indvirkning på dyr, planter og mennesker’.
Lysforurening generelt. Der bør stilles krav om afskærmning og om mængden af blåt lys. Der bør indføres grænsevædier der afhænger af afstanden til beboelse, andre lyskilder mv. Der er brug for en dansk definition af hvad generel lysforurening er, og hvordan den måles og styres.
Lysforurening og mennesker. Der bør være større fokus på teknologier der kan slukke eller dæmpe belysningen når der ikke er brug for den, f.eks. afskærmning, timing og bevægelsessensorer. Der bør være grænser for hvor meget belysningen må blænde og belyse uden for vejen. Lyskilders spektrum bør kunne dokumenteres, måles og styres. Producenterne bør tage ansvar.
Lysforurening og dyr. Biodiversiteten bør kortlægges. Der bør være større fokus på sensitive områder og truede dyrearter i nærheden, især lysfølsomme arter som fisk og små gnavere. Der bør oplyses om hvilke bølgelængder der i særlig grad generer truede arter, og spektret bør kunne indstilles så det generer mindst muligt. Lyset bør kunne tilpasses dyrenes døgnrytme og så vidt muligt dæmpes eller slukkes ved daggry og skumring hvor mange dyr er særligt aktive.
Lysforurening og vegetation. Belysningen bør skærmes så vegetationen belyses mindst muligt af det kunstige lys. Afskærmningsklasser kan kobles sammen med vegetationens type og nærhed. Der bør være fokus på forskellige spektres indflydelse på forskellige planters trivsel.
KILDER
Joachim Stormly Hansen og Paul Michael Petersen (2024): Lysets indvirkning på dyr, planter og mennesker. Vejdirektoratet 2024. Viden og dokumentation. Vejregler.dk. 155 s. Joachim Stormly Hansen er fra Ocutune. Paul Michael Petersen er professor hos DTU-Electro.
Joachim Stormly Hansen, Jakob Zeilund, Michael Akjer Nielsen (2024): Naturens natteliv kræver mørke – eller i det mindste hensynsfuld belysning. Trafik & Veje 9/2024.