Se biodiversiteten med Urban BioScore

DRIFT. Et nyt scoringssystem fra et hold af branchens aktører er nu klar til at blive taget i brug

Et scoringssystem til at estime­re biodiversitet i byer er lanceret under navnet Ur­ban­BioSco­re – eller rettere Urban­Bio­Score 1.0, forkortet UBS 1.0. Scoren har en værdi mellem 0 og 100 hvor 100 svarer til den mest værdifulde danske natur. Scoringssyste­met er led i et projekt der også omfatter en re­gistre­ringsapp der blev sendt i test sidste år.

Scoringssystemet er en regi­strerings- og vurderingsmeto­de til bio­diver­si­tet i byer. Den giver konkrete tal på biodi­ver­siteten hvad enten det er eksi­steren­de byområder eller byggeprojekter. Systemet har bl.a. udgangspunkt i det engelske  Biodiver­sity Matric 4.0 hvor sigtet netop er at beskytte værdifuld biodiversitet i byer.

Metoden kan også genken­des fra anden national na­tur­overvåg­ning, bl.a. Dansk Na­turindika­tor, men er her tilpasset byområder. Byens natur består af en mosaik af naturlige, designede og spontant opståede habita­ter, og arts­sammensæt­ningen og byens natur må beskrives ud fra disse forudsætninger, hedder det i pro­jektrapporteringen.

På ecos.au.dk/urbanbio­score.dk finder man link til beregning af UrbanBioScore 1.0, link til rapporter samt skemaer til feltregistrering.

Mange har været med

Grundlaget for sco­ringssyste­met er pioner­pro­jektet ‘National metode for kortlægning af byna­tur’. Det er udført af Institut for Ecosci­ence, Aarhus Universitet som man kan læse i rapporterne ‘Registrering af indikatorer for biodi­ver­sitet i byer’ og ‘Urban­Bio­Score 1.0 Sco­ringssystem til vurdering af biodi­versitet i by­er’.

Også Co­wi, Ni­ras, Oiko, Ram­bøll, SLA, Swe­co, WSP og Gentofte Kommu­ne har bidraget til projektet der har få­et øko­nomisk støtte fra Ram­­bøll Fonden. ConTech Lab, en fælles ud­vik­lings­plat­form i byggeriet, har været initiativtager og projektleder på hele pro­jek­tet sammen med Real­da­nia, Industriens Fond og Molio. De forklarer der hidtil har mang­let en meto­de til at vise hvordan man – ved gentagne registreringer – kan følge udviklingen i biodiversiteten over tid, og hvor man kan sammenlig­ne forskellige områder.

UrbanBioScore er inkluderet i den nye version af DGNB-certificeringen for renovering og nybyggeri. En frivillig certifice­ringsordning som Rådet for Bæredygtigt Byggeri står bag.

Enkel, men nuanceret

Registreringsmetoden skal iføl­ge rapporterne fra Aarhus Universitet sikre en ensartet og ‘reproducerbar indsamling af data for biodi­versitet i byer’ og derved dan­ne grundlag for vurdering af biodi­ver­siteten i UrbanBioScore.

Sigtet har været at gø­re metoden enkel i brug og samtidig give et tilstrækkeligt nuanceret billede af biodiversiteten. Ved ét eller få besøg kan man registrere tilstanden af natur og biodiver­sitet i ha­bitater i en detalje­ringsgrad der er stor nok til at måle ændringer i ha­bitaters tilstand over tid.

Metoden henvender sig primært til professionelle der arbejder med at overvåge, forvalte og udvikle byens natur på offentlig eller privat grund.

Metoden bygger på mange års forskning og undersøgelser af biodiversitet og generel og specifik viden om byens natur.

Registreret i felten

Scoringssystemet tager afsæt i 789 indikatorer som biologer og andre fagfolk har registreret i felten om som­meren, og som er kalibreret af fagfolk.

For by­natur er det dog kun 22 habi­tater der er i spil inden for 6 overordnede grupper: bebyggelse, byhabi­tater, græs og urter, vedplan­ter, vand samt produktionsområder. De er igen underinddelt i 21 habi­tater. For den overordnede habitat byhabi­tater – er det ruderat, p-plads med perme­abel belægning, plantekasse og plantet blomsterbed.

Da indi­katorer­ne ikke er ens for våde og tør­re habitater, er der udviklet to systemer, en for tørre habita­ter (760) og en for våde habi­tater (29).

Registreringen er foretaget enten via regi­stre­rings­appen ‘byna­tur.app’ eller feltske­ma­er. Appen er udviklet for at gøre registreringen nem og digital. Den blev lanceret i en testversion i maj 2023. Siden har rådgivere, kommuner og andre brugt appen, og deres erfaringer er brugt i den endelige ud­formning af metoden og appen. I by­natur.app er der aktuelt 850+ brugere, og der er oprettet 650+ projekter.

En eller flere habitater

UrbanBioScore måles i en given lokalitet, også kaldet pro­jektområde, f.eks. en have eller en park. Lokaliteten kan bestå af en enkelt habitat, f.eks. en plæne, og det giver en nem udregning af den lokale ‘Lokalitets-UBS’.

Lokaliteten kan også bestå af flere habitater, f.eks. en plæne, et blomsterbed og et træ, og så skal man regne lidt mere. Et habitat skal her ses som et areal med ensartede forhold for biodiversiteten, altså f.eks. en plæne.

Hvert habitat har en koefficient, dvs. et tal som fagfolk har fastslået på grundlag af registreringer af eksisterende habitater, og som er kalibreret af eksperter. Habitatets kvalitet – der spejles i koefficien­ten – vurderes ud fra tre faktorer:

• Registrering af alle plantearter og deres hyppighed.
• Habitatstruktur, herunderjordbund, hydrologi, drift, forvaltning mv.
• Semikvantitative mål som blomster, dødt ved, bar jord mv., samt fo­re­kom­sten af fau­na, laver, mosser og svam­pe som er med til at styrke habi­ta­tets samlede kvalitet.

Et lille haveeksempel

Man ser nu på hvilke af de definerede habitater der er på den aktuelle lokalitet. Derefter kan man udregne ha­bitatets samlede Urban BioScore.

Lad os tage et eksempel med en lille have med flere små habi­tater. Der er to små plæner på i alt 80 m2 som med koefficienten 5 får en score på 80×5=400. 2 træer med et samlet kronedække på 10 m2 får en score på 150. Et bed på 50 m2 får en score på 1000. Et bed på 25 m2 får en score på 575 m2. Og et træ på 25 m2 kronedække får en score på 575 m2. Det giver en samlet score på 2350. Det divi­deres med loka­litetens samlede areal på 235 m2 til resultatet 10 som dermed er den endelige ‘Loka­litets-UBS’ på 10. Lidt lavt når man tænker på at tallet kan ligge fra 0 til 100.

Det er selvfølgelig en grov udregning. Den tager f.eks. ikke højde for at man normalt betragter det som et plus for biodiversiteten når der er tale om store arealer. Denne faktor kommer ikke med her hvor scoren angives pr. m2.

Habitaternes koefficienter kan også undre. I den liste man ser i den ene rapport når man aldrig de maksimale 100, og grønne facader og plantekasser er helt nede på 1,29 og sten, grus, klippe er under 1, mens søer når næsten 40. Generelt ligger habita­ter med vand og træer højst.

Det skal med at beskrivelsen af metoden generelt set kan opfattes som kompliceret som den er beskrevet i rapporter­ne. Den skal trænes i praksis. Undskyld for eventuelle misforståelser i denne introdu­ce­rende artikel.

Fyndord fra deltagerne

Udviklingen af UrbanBioScore skal ses i lyset af byudviklingen og byernes res­sour­ceforbrug der er væsentlige trusler mod biodi­ver­site­ten. Ifølge Danmarks Stati­stik (2021) dækker bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg 13,1% af landarealet.

Christina Hvid, adm. direktør i Molio og Con­Tech Lab, siger i en pressemeddelelse fra Mo­lio: „Med et fælles scoringssy­stem får virksomheder bedre vilkår for at hand­le på baggrund af data og forbedre biodiversi­te­ten i de områder de arbejder med over tid.“

Søren Stau­gaard Nielsen, adm. direktør i Rambøll Fonden, mener at det nye system „kan mindske forbruget af naturens ressourcer og sikre bevaring af biodi­versitet i forbindelse med byggeri.”

Seniorforsker Beate Strand­berg fra Aarhus Universitet har været med til at forfatte de to rapporter. „Alle der arbejder med forvaltning og udvikling af biodi­ver­si­tet i byer og andre bebyg­ge­de områder får med Urban­BioScore mulighed for at identificere hvor biodiversi­teten findes og dermed også mulighed for at beskytte områder med værdifuld biodiver­sitet,“ siger hun. „Viden om biodiversite­ten kan også bruges når man vil sætte mål for udviklingen af specifikke områder og overvåge ændringer over tid.”  

EKSEMPEL
Eksempel på beregning af UBS 1.0 for en fiktiv lokalitet der indeholder fem forskellige habitater (a til e) hvor habitat b og c forekommer to gange. Cirklerne viser trækroner. UBS 1.0 estimeres først for hvert habitat (f.eks. 20 for habitat 1). Hver koefficient ganges med det tilsvarende areal hvorefter alle tal lægges sammen (til 2350). Dette tal divideres med det samlede areal (235 m2). Lokalitets-UBS ender dermed på 10 som et areal­vægtet gennemsnit.

Habitat                          Areal         UBS

a                                           50            20

c                                            10             15

b                                           80             5

d                                             9            25

e                                           25            23

Bygning/belægning          61             0

Lokalitets UBS                 225          10

KILDER
Beate Strandberg, Kristine Kjørup Rasmussen (2024): Registrering af indikatorer for biodiversitet i byer. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Beate Strandberg, Kristine Kjørup Rasmussen, Peter Borgen Sørensen, L.L. Stoustrup, R.R. Hansen, Jesper Bladt (2024): UrbanBioScore 1.0 Sco­ringssystem til vurdering af biodi­versitet i byer. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet (2024): UrbanBio­Score – biodiversitet i byer. Ecos.au.dk/urbanbioscore.dk
Molio (2025): Nu lanceres UrbanBio­Score – et scoringssystem til estimering af biodiversitet i byer. Molio.dk. 4.2.1015.
Grønt Miljø (2024): Biodiversitet måles med ny metode og ny app.