DRIFT. Et nyt scoringssystem fra et hold af branchens aktører er nu klar til at blive taget i brug
Et scoringssystem til at estimere biodiversitet i byer er lanceret under navnet UrbanBioScore – eller rettere UrbanBioScore 1.0, forkortet UBS 1.0. Scoren har en værdi mellem 0 og 100 hvor 100 svarer til den mest værdifulde danske natur. Scoringssystemet er led i et projekt der også omfatter en registreringsapp der blev sendt i test sidste år.

Scoringssystemet er en registrerings- og vurderingsmetode til biodiversitet i byer. Den giver konkrete tal på biodiversiteten hvad enten det er eksisterende byområder eller byggeprojekter. Systemet har bl.a. udgangspunkt i det engelske Biodiversity Matric 4.0 hvor sigtet netop er at beskytte værdifuld biodiversitet i byer.
Metoden kan også genkendes fra anden national naturovervågning, bl.a. Dansk Naturindikator, men er her tilpasset byområder. Byens natur består af en mosaik af naturlige, designede og spontant opståede habitater, og artssammensætningen og byens natur må beskrives ud fra disse forudsætninger, hedder det i projektrapporteringen.
På ecos.au.dk/urbanbioscore.dk finder man link til beregning af UrbanBioScore 1.0, link til rapporter samt skemaer til feltregistrering.
Mange har været med
Grundlaget for scoringssystemet er pionerprojektet ‘National metode for kortlægning af bynatur’. Det er udført af Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet som man kan læse i rapporterne ‘Registrering af indikatorer for biodiversitet i byer’ og ‘UrbanBioScore 1.0 Scoringssystem til vurdering af biodiversitet i byer’.
Også Cowi, Niras, Oiko, Rambøll, SLA, Sweco, WSP og Gentofte Kommune har bidraget til projektet der har fået økonomisk støtte fra Rambøll Fonden. ConTech Lab, en fælles udviklingsplatform i byggeriet, har været initiativtager og projektleder på hele projektet sammen med Realdania, Industriens Fond og Molio. De forklarer der hidtil har manglet en metode til at vise hvordan man – ved gentagne registreringer – kan følge udviklingen i biodiversiteten over tid, og hvor man kan sammenligne forskellige områder.
UrbanBioScore er inkluderet i den nye version af DGNB-certificeringen for renovering og nybyggeri. En frivillig certificeringsordning som Rådet for Bæredygtigt Byggeri står bag.
Enkel, men nuanceret

Registreringsmetoden skal ifølge rapporterne fra Aarhus Universitet sikre en ensartet og ‘reproducerbar indsamling af data for biodiversitet i byer’ og derved danne grundlag for vurdering af biodiversiteten i UrbanBioScore.
Sigtet har været at gøre metoden enkel i brug og samtidig give et tilstrækkeligt nuanceret billede af biodiversiteten. Ved ét eller få besøg kan man registrere tilstanden af natur og biodiversitet i habitater i en detaljeringsgrad der er stor nok til at måle ændringer i habitaters tilstand over tid.
Metoden henvender sig primært til professionelle der arbejder med at overvåge, forvalte og udvikle byens natur på offentlig eller privat grund.
Metoden bygger på mange års forskning og undersøgelser af biodiversitet og generel og specifik viden om byens natur.
Registreret i felten
Scoringssystemet tager afsæt i 789 indikatorer som biologer og andre fagfolk har registreret i felten om sommeren, og som er kalibreret af fagfolk.
For bynatur er det dog kun 22 habitater der er i spil inden for 6 overordnede grupper: bebyggelse, byhabitater, græs og urter, vedplanter, vand samt produktionsområder. De er igen underinddelt i 21 habitater. For den overordnede habitat byhabitater – er det ruderat, p-plads med permeabel belægning, plantekasse og plantet blomsterbed.
Da indikatorerne ikke er ens for våde og tørre habitater, er der udviklet to systemer, en for tørre habitater (760) og en for våde habitater (29).
Registreringen er foretaget enten via registreringsappen ‘bynatur.app’ eller feltskemaer. Appen er udviklet for at gøre registreringen nem og digital. Den blev lanceret i en testversion i maj 2023. Siden har rådgivere, kommuner og andre brugt appen, og deres erfaringer er brugt i den endelige udformning af metoden og appen. I bynatur.app er der aktuelt 850+ brugere, og der er oprettet 650+ projekter.
En eller flere habitater
UrbanBioScore måles i en given lokalitet, også kaldet projektområde, f.eks. en have eller en park. Lokaliteten kan bestå af en enkelt habitat, f.eks. en plæne, og det giver en nem udregning af den lokale ‘Lokalitets-UBS’.
Lokaliteten kan også bestå af flere habitater, f.eks. en plæne, et blomsterbed og et træ, og så skal man regne lidt mere. Et habitat skal her ses som et areal med ensartede forhold for biodiversiteten, altså f.eks. en plæne.
Hvert habitat har en koefficient, dvs. et tal som fagfolk har fastslået på grundlag af registreringer af eksisterende habitater, og som er kalibreret af eksperter. Habitatets kvalitet – der spejles i koefficienten – vurderes ud fra tre faktorer:
- Registrering af alle plantearter og deres hyppighed.
- Habitatstruktur, herunderjordbund, hydrologi, drift, forvaltning mv.
- Semikvantitative mål som blomster, dødt ved, bar jord mv., samt forekomsten af fauna, laver, mosser og svampe som er med til at styrke habitatets samlede kvalitet.
Et lille haveeksempel
Man ser nu på hvilke af de definerede habitater der er på den aktuelle lokalitet. Derefter kan man udregne habitatets samlede Urban BioScore.
Lad os tage et eksempel med en lille have med flere små habitater. Der er to små plæner på i alt 80 m2 som med koefficienten 5 får en score på 80×5=400. 2 træer med et samlet kronedække på 10 m2 får en score på 150. Et bed på 50 m2 får en score på 1000. Et bed på 25 m2 får en score på 575 m2. Og et træ på 25 m2 kronedække får en score på 575 m2. Det giver en samlet score på 2350. Det divideres med lokalitetens samlede areal på 235 m2 til resultatet 10 som dermed er den endelige ‘Lokalitets-UBS’ på 10. Lidt lavt når man tænker på at tallet kan ligge fra 0 til 100.
Det er selvfølgelig en grov udregning. Den tager f.eks. ikke højde for at man normalt betragter det som et plus for biodiversiteten når der er tale om store arealer. Denne faktor kommer ikke med her hvor scoren angives pr. m2.
Habitaternes koefficienter kan også undre. I den liste man ser i den ene rapport når man aldrig de maksimale 100, og grønne facader og plantekasser er helt nede på 1,29 og sten, grus, klippe er under 1, mens søer når næsten 40. Generelt ligger habitater med vand og træer højst.
Det skal med at beskrivelsen af metoden generelt set kan opfattes som kompliceret som den er beskrevet i rapporterne. Den skal trænes i praksis. Undskyld for eventuelle misforståelser i denne introducerende artikel.
Fyndord fra deltagerne
Udviklingen af UrbanBioScore skal ses i lyset af byudviklingen og byernes ressourceforbrug der er væsentlige trusler mod biodiversiteten. Ifølge Danmarks Statistik (2021) dækker bebyggede områder, veje, jernbaner og andre trafikale anlæg 13,1% af landarealet.
Christina Hvid, adm. direktør i Molio og ConTech Lab, siger i en pressemeddelelse fra Molio: „Med et fælles scoringssystem får virksomheder bedre vilkår for at handle på baggrund af data og forbedre biodiversiteten i de områder de arbejder med over tid.“
Søren Staugaard Nielsen, adm. direktør i Rambøll Fonden, mener at det nye system „kan mindske forbruget af naturens ressourcer og sikre bevaring af biodiversitet i forbindelse med byggeri.”
Seniorforsker Beate Strandberg fra Aarhus Universitet har været med til at forfatte de to rapporter. „Alle der arbejder med forvaltning og udvikling af biodiversitet i byer og andre bebyggede områder får med UrbanBioScore mulighed for at identificere hvor biodiversiteten findes og dermed også mulighed for at beskytte områder med værdifuld biodiversitet,“ siger hun. „Viden om biodiversiteten kan også bruges når man vil sætte mål for udviklingen af specifikke områder og overvåge ændringer over tid.”
EKSEMPEL
Eksempel på beregning af UBS 1.0 for en fiktiv lokalitet der indeholder fem forskellige habitater (a til e) hvor habitat b og c forekommer to gange. Cirklerne viser trækroner. UBS 1.0 estimeres først for hvert habitat (f.eks. 20 for habitat 1). Hver koefficient ganges med det tilsvarende areal hvorefter alle tal lægges sammen (til 2350). Dette tal divideres med det samlede areal (235 m2). Lokalitets-UBS ender dermed på 10 som et arealvægtet gennemsnit.
Habitat Areal UBS
a 50 20
c 10 15
b 80 5
d 9 25
e 25 23
Bygning/belægning 61 0
Lokalitets UBS 225 10
KILDER
Beate Strandberg, Kristine Kjørup Rasmussen (2024): Registrering af indikatorer for biodiversitet i byer. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Beate Strandberg, Kristine Kjørup Rasmussen, Peter Borgen Sørensen, L.L. Stoustrup, R.R. Hansen, Jesper Bladt (2024): UrbanBioScore 1.0 Scoringssystem til vurdering af biodiversitet i byer. Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Aarhus Universitet (2024): UrbanBioScore – biodiversitet i byer. Ecos.au.dk/urbanbioscore.dk
Molio (2025): Nu lanceres UrbanBioScore – et scoringssystem til estimering af biodiversitet i byer. Molio.dk. 4.2.1015.
Grønt Miljø (2024): Biodiversitet måles med ny metode og ny app.