Man skal bekæmpe planten når den er mest sårbar, og gøre det flere gange. Ellers kommer man ikke effektivt af med kæmpebjørnekloen, fremgår det af den nye rapport ‘Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen’ fra Københavns Universitet.
Den invasive plageånd dukkede op for over 100 år siden og spredte sig efterhånden over hele landet. Dens voldsomme spredningsevne og vækst giver ikke meget plads til andre planter. Det gør også bekæmpelsen til en udfordring. Med kendskab til plantens biologi, tålmodighed og disciplin kan en række metoder dog – ofte samvirkende – gøre det af med planten.
Bjørneklos livscyklus
Kæmpebjørneklo er en flerårig skærmplante som samler næring i 3-5 år for at blomstre og sætte frø. Derefter dør den. På magre jorder kan planterne samle næring helt op til 12 år. Kæmpebjørneklo overvintrer som en knold i jorden. I det tidlige forår spirer den og sætter mange store blade der hurtigt dominerer voksestedet. Efter en måned er planten en halv meter høj.
Frø spirer også i det tidlige forår. Et par måneder under 4°C er som regel nok til at bryde frødvalen. Kun en uge efter spiring kan man se at det er kæmpebjørneklo selv om kimbladene
er linje-lancetformede til forskel fra de senere blade. Cirka 95% af frøene spirer første sæson og næsten alle resterende spirer året efter. Der er dog eksempler på at frø ligger mange år i jorden før de spirer – fordi de rette spireforhold med kulde og fugt ikke før har været til stede.
Fra sidst i juni til midt i juli blomstrer planten. Frøene er modne sidst i august eller lidt ind i september. Når frøene er kastet, kan der ligge 10.000 frø pr. m² omkring de afblomstrede planter. Næste forår kan de 2.000 spire. De tunge frø spredes dog sjældent over 50 meter med vinden, men op til 10 km i vandløb. De olieholdige frø kan nemlig flyde længe og tåler et par dage i fersk og saltvand.
Planter der har blomstret, dør. Resten af planterne visner ned i oktober og overvintrer som en knold.
således som spaden viser det, og planten trækkes op. Pinden på
tværs markerer jordoverfladen. Foto fra Kjell Suadicani m.fl. (2017).
Bekæmpelsesprincipper
At planten dør efter frøsætning kan udnyttes ved skærmkapning. Man lader planten blomstre, men fjerner skærmene før frøene modnes. Man kan også få knolden op ved opgravning eller rodstikning så planten dør.
Hertil kommer metoder der kendes fra anden ukrudtsbekæmpelse. Man kan afskære planten fra sollys, f.eks. ved at dække dem med plast. Planten dør også når man sprøjter den med glyphosat. Endelig kan planterne holdes nede og udpines ved gentagen slåning eller græsning.
Det er i alle tilfælde vigtigt med kontinuitet og timing. Hvis planterne blot et enkelt år får lov til at blomstre og producere frø, er indsatsen spildt. En årsplan kan hjælpe så man f.eks. ikke taber tråden i sommerens travlhed og ferie.
Til årsplanen hører besigtigelse og registrering. Det bør ske tidligt, gerne om efteråret. Et standardskema og efteruddannelse af kommunens folk letter opgaven. Med lidt PR kan man få folk til at melde forekomster, både når planterne vokser frem i april, og når de senere blomstrer.
Bekæmpelsesmetoden vælges ud fra områdets karakter og de ressourcer man har. Ofte er det en fordel at kombinere flere metoder. I alle tilfælde skal man gentage behandlingen fordi man ikke fanger alle planter første gang, og fordi nye planter kan spire frem.
Samtidig bør kommunen gøre private lodsejere opmærksom på deres pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo. Et par måneder efter bør kommunen kontrollere arealerne og henvende sig til de lodsejere der ikke har reageret.
Når året er slut midt i oktober, bør der foretages en evaluering som indgår i planlægningen af næste sæson.
Hvis flere kommuner eller regioner går sammen om kortlægning og bekæmpelse, øges
effekten, dels på grund af stordrift, dels fordi grænsebestande også bliver håndteret.
Rodstikning og afgravning
Rodstikning og afgravning er lettest når planterne er synlige, men små. Med en spade stikker man skråt ned i jorden foran planten så planten skæres over under vækstpunktet. Gøres det rigtigt, dør planten. Planter med veludviklede blomsterstande bør fjernes, men ellers kan man efterlade afskårne planter på stedet. Behandlingen skal gentages med 3-4 ugers mellemrum frem til august.
Efter 2-3 årsbehandling er kæmpe-bjørnekloen som regel udryddet. Metoden er ret arbejdskrævende især det første år. Derfor har den før mest været brugt på mindre bestande. I dag anbefales den effektive metode også til større bestande.
Opgravning foretages også med spade, og metoden virker som rodstikning. Den er mere arbejdskrævende, men også mere sikker, da en større del af planten fjernes. Små planter er lettest at grave op, men metoden virker også på store.
Slåning
Også slåning kan med fordel starte tidligt før planterne er for store, men slåningen skal gentages 3-5 gange eller mere fra april til september da planterne fortsætter deres vækst efter slåningen. Slåningen holder planterne i en vegetativ form hvor de ikke sætter frø, og gradvist udsultes planterne så de dør, men der kan gå over 10 år. Og hvis man ikke slår bare ét år, kan planterne
vokse op og sætte frø.
Slåning foretages med en slagleklipper eller – på mindre, svært tilgængelige arealer – med en kratrydder. At plantedele og plantesaft kastes rundt ved slåningen skærper behovet for værnemidler og afstand til publikum. Bedst er det at slå planterne når det er tørt og solrigt så plantedelene tørrer hurtigt og ikke ætser.
er godt beskyttet mod bjørneklosaftens skadelige virkning. Foto fra Kjell Suadicani m.fl. (2017).
Græsning
Kæmpebjørneklo ædes gerne af husdyr der fjerner de fleste overjordiske plantedele i selv store bestande. Der er især gode erfaringer med får. Også kvæg anses for effektive mens der er mindre viden om geder og heste.
Det anbefales i alle tilfælde dog at bruge husdyr med mørkpigmenterede hoveder. Uden denne beskyttelse kan bjørnekloens saft give dyrene udslæt om munden.
Ligesom med slåning slås planterne ikke ihjel, men udpines gradvist, og imens hindres planternes spredning og frøproduktion. Der er eksempler på at planter har overlevet græsning i over 10 år, men også at får har udryddet kæmpebjørnekloefter 7-9 år.
Græsningen skal være konstant. Udelades den blot ét år, kan planterne blomstre og sætte frø. Man skal også tjekke om der er blomstrende planter i hegnet eller lige uden for. Græsning er især egnet hvor det er bøvlet at komme til med mekaniske metoder, og hvor det samtidig er let at hegne arealet ind.
Skærmkapning
Ved skærmkapning hugges eller klippes blomsterstandene af før de har dannet modne frø. Det sker med en almindelig havesaks eller en saks på en kort stang, eventuelt en elektrisk saks, bare den kan gribe om stænglen.
Timingen er vigtig. Kapningen skal ske så sent at planten registrerer at den har blomstret og derfor dør. Ellers vil den søge at sætte nye skærme eller kan overleve som knold til næste år. Men kapningen skal også ske tæt på afblomstringen, for ellers kan frøene ligge og modne på de afklippede skærme. Hvis dét er en risiko, kan man ikke efterlade dem på jorden, men må fjerne dem. I øvrigt kan afklippede skærme med et stort stængelstykke udnytte næringen i stængelstykket til at færdigudvikle frø.
Man bør følge op i tre ugers intervaller da bekæmpelsen kun afliver de blomsterbærende planter. I tætte bevoksninger kan små planter vegetere i mange år indtil der er lys og plads nok til at de kan vokse op og sætte blomst.
Denne metode kan derfor tage mange år før store bestande er udryddet. Den anvendes derfor mest til at inddæmme større forekomster, men er også hurtig og effektiv i nye bestande af enkeltstående planter.
Afdækning
Afdækning foretages med plastfolie, ukrudtsdug eller presenning. Den gøres fast rundt om det afdækkede areal med pløkke. Man kan grave ukrudtsdugens kant ned for at undgå at vinden får fat i den.
Det er mest effektivt og praktisk at etablere afdækningen før fremspiringen i martsapril. Hvis afdækningen er effektiv i mindst frem til august, kan alle planterne dø, men det kan også være nødvendigt at bevare afdækningen i to sæsoner.
Bagefter kan man så græs i den bare jord for at hæmme fremspiring af nye bjørneklo. Afdækningen kræver hyppige tilsyn for at sikre at den ikke er blæst af eller at planter er vokset igennem. Plasten placeres før fremspiring, og hvis den dækker effektivt, er jorden bar allerede i august samme år.
Den ikke ret kønne metode bruges mest til velafgrænsede bestande i det åbne land. Og så har metoden den fordel fremfor de andre, at man ikke behøver at komme i kontakt med planterne.
Sprøjtning
Glyphosat anses for at være en effektiv og relativt billig metode, og bekæmpelse af kæmpebjørneklo er undtaget fra aftalen om at afvikle af brugen af pesticider på offentligt
ejede arealer. Større bestande bekæmpes med en rygsprøjte mens enkelte spredte individer kan bekæmpes ved påsmøring.
Bekæmpelsen bør udføres tidligt i foråret når planterne er 20-50 cm høje. Så kan man bedre ramme alle planter på arealet, og desuden virker sprøjtningen bedst når planterne er små.
Behandlingen skal gentages midt på sommeren og de følgende 3-5 år indtil nye planter ikke mere spirer frem.
KILDER
Kjell Suadicani, Rita M.Buttenschøn, Hans Peter Ravn, Vivian Kvist Johannsen (2017): Kæmpe-bjørneklo i Danmark – status for bekæmpelsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet.
Kjell Suadicani, Hans Peter Ravn og Rita Buttenschøn (2017): Biologi og principper for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Videnblade Park og Landskab 6.00-40.
Kjell Suadicani, Hans Peter Ravn og
Rita Buttenschøn (2017): Metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Videnblade Park og Landskab 6.00-41. Begge videnblade: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet 2017.
H. Wernberg (2012): Invasive bjørneklo arter i Danmark.