Danske Anlægsgartnere anbefaler sine medlemmer at tage forbehold efter sager med især keramiske fliser.
Danske Anlægsgartnere anbefaler nu sine medlemmer at tage forbehold, når deres kunder ønsker en belægning med tynde og lette fliser der ikke holder anlægsgarternormernes tykkelseskrav på mindst 3 cm eller 5 cm. Det gælder tit keramiske fliser der er blevet moderne, og som er ned til 2 cm tykke.
Forbeholdet gælder den situation hvor de tynde lette fliser lægges på en fleksibel grusbund. Forbeholdet gælder ikke når fliserne lægges ‘vådt i vådt’ på en bund af beton – en konstruktion der flere gange har vist sig holdbar.
Det nye forbehold hviler på generelle erfaringer fra flere sager hvor fliserne, især keramiske, ikke bliver liggende som de skal, oplyser foreningens fagkonsulent Kim Tang der fastslår at forbeholdet er en anbefaling, ikke et forbud. Se en af sagerne omtalt i Grønt Miljø 2/2024 s. 64.
Efter anlægsgartnernormerne skal betonfliser være mindst 5 cm tykke i trafikklasse T0 og mindst 6 cm tykke i trafikklasse T1. Naturstensfliser skal være mindst 3 cm tykke i trafikklasse T0 og mindst 8 cm tykke i trafikklasse T1.
T0 er den situation hvor der aldrig kommer lastbiler og kun undtagelsesvist personbiler, typisk terrasser og stier. Det er denne situation der typisk er tale om i den aktuelle problemstilling. Og her er minimumstykkelsen altså 3 cm for naturstensfliser, herunder keramiske fliser, eller 5 cm for betonfliser. Det skal holdes hvis man vil følge normerne.
„Hvis man afviger fra disse minimumstykkelser kan anlægsgartneren ikke indestå for belægningens holdbarhed og funktionalitet hvis fliserne vel at mærke lægges på en ubunden bund af grus, stabiltgrus, skærver o.l.,“ fastslår fagkonsulenten.
Anvendes mindre flisetykkelser, og dermed også fliser med lavere vægt, er det vanskeligere at få dem til at ligge fast. De kan rokke eller vippe og lyde hule når man slår på overfladen. Det hænger sammen med at det ikke er muligt at lave et 100% jævnt aftræk. Lette fliser kan derfor vippe på en lille bule hvor tungere fliser lettere kan trykke bulen ned. De lette, tynde fliser kan også rykke sig så fugerne over tid ikke fremstår lige eller ligefrem knække når de belastes.
Endelig kan de lette, tynde fliser hæve sig i perioder med frost. Det kan på sigt resultere i en ujævn belægning. Den mindre flisetykkelse betyder også at underlaget fryser tidligere. Dertil kommer at en mindre fugedybde alt andet lige tillader en større nedsivning af vand som kan ophobes op i afretningslaget så bæreevnen falder.
Problemstillingen er særlig udtalt ved lægning af kun 2 cm tykke keramiske fliser som på grund af deres mindre tykkelse og lave vægtfylde vejer 45% mindre end en 3 cm tyk granitflise af samme størrelse. Sandstensfliser, 2,5 cm tykke, vejer 25% mindre.
Hvis man skal anvende store tynde naturstensfliser, f.eks. keramiske fliser, på en ubunden bund, skal de være mindst 3 cm tykke i trafikklasse 0. Der er dog også andre regler man bør følge. Fliserne bør lægges med et ensidigt fald for at undgå opspring og kanter.
Hvis man bruger bundne fuger som beton, bitumen, kalkmørtel og sand bundet af epoxy, voks mv., på et fleksibel bund af grus, stabiltgrus, skærver mv. så kan fugerne let knække eller slippe fliserne på grund af belastning og/eller frosthævning. Her skal fugen forstærkes ved at gøre den dybere så der er mere fugemateriale til at fastholde fliserne.
Hvis den anvendte fuge er vandgennemtrængelig, er der øget risiko for frosthævninger, sporkøring og andre sætninger. Denne risiko falder hvis bunden er permeabel.