SKADEDYR. International plantehandel og varmere klima kan skabe problemer med indslæbte skadedyr, bl.a. rododendron-, hortensia- og vedbendskjoldlus med invasivt potentiale
lus. Ved et kraftigt angreb kan bladene blive helt kulsorte.
Skjoldlus er besværlige skadedyr der lever i det skjulte, godt camouflerede og er svære at slippe af med. Skjoldlusene slår oftest ikke direkte planterne ihjel, men deres sugen af saft fra planterne tærer på planternes ressourcer, og belægninger af honningdug, dækket af sort sodskimmel, kan nedsætte plantens fotosyntese.
Det er ofte svært at sige hvad der gør mest skade. Kraftige angreb kan give anledning til tidligt bladfald, svækkede grene og hæmmet vækst. Både kraftig belægning af ægsække og af sodskimmel kan desuden skæmme prydplanters udseende.
Rhododendronskjoldlusen
Den skjoldlus der i Grønt Miljø nr. 4/2024 blev beskrevet som Pulvinaria X blev i efteråret 2024 navngivet Pulvinaria rhododendri af forskere fra Naturhistorisk Museum i Wien. Vi har ikke eksperter på området herhjemme.
Der er tale om en helt ny og hidtil ubeskrevet art af skjoldlus der gennem de sidste måske 5-10 år har bredt sig til haver over hele landet. Den har fået det danske navn rhododendronskjoldlus.
Den gør navnlig skade ved at lave en stor mængde honningdug der drypper ned på grene og blade under skjoldlusen. Honningduggen danner grobund for et sort lag af sodskimmelsvampe. Selv ret få skjoldlus kan lave en anselig mængde honningdug.
Denne nye skjoldlusart opformerer sig kraftigt under vores klimaforhold. Da der er tale om en helt ny ubeskrevet art, findes der ingen viden om dens værtsplantespektrum udover hvad haveejere har oplevet. Da dens nærmeste slægtninge i Pulvinaria-slægten har et bredt værtsplanteregister, kan man frygte at den også kan angribe en del andre arter end rododendron. Den er bl.a. fundet på en række planter i lyngfamilien, på kristtorn og på navr.
Fra omkring 1. juni og 4-6 uger frem, måske længere, lægger skjoldlusen æg i en meget karakteristisk hvid vatagtig ægsæk. Den er cirka 3 mm bred og 10 mm lang og nem at få øje på.
Hvordan rhododendronskjoldlusen er kommet til Danmark, kan vi kun gisne om. Den stammer sandsynligvis fra tempererede egne i sydøstasien hvor mange rododendronarter gror vildt. Måske en rododendronentusiast har haft den med hjem i bagagen?
Hortensiaskjoldlusen
Hortensiaskjoldlusen, Pulvinaria kuwacola (tidligere Pulvinaria hydrangeae), har ifølge Magnus Gammelgaard, der rådgiver i plantesygdomme og skadedyr, nok været her i landet omkring 20 år. De første rapporter om angreb kom fra varme områder i København, men nu ses den efterhånden på hortensia i haver over hele landet. Den angriber først og fremmest hortensia i haver, men kan derudover også angribe andre planter tilhørende i alt 61 planteslægter.
Hortensiaskjoldlusen formodes at stamme fra tempererede og subtropiske egne i sydøstasien. Den kan meget vel være kommet til Danmark med importerede planter.
Hortensiaskjoldlusen laver ligesom rhododendronskjoldlusen store mængder honningdug der dækkes af sodskimmel og laver også hvide vatagtige ægsække. Hortensiaskjoldlusen volder problemer i grønne områder i Benelux-landene hvor den ligefrem kan tage livet af nogle træarter.
Det beskrives fra Holland hvordan bestanden af denne skjoldlus falder efter en hård vinter. Det er derfor tænkeligt at den er på sin nordgrænse i Danmark, men også at vores stadigt varmere klima bekommer den vel.
I en skov på det sydlige Lolland er særligt ahorn i et hjørne af skoven blevet kraftigt angrebet af en Pulvinaria-skjoldlus der meget vel kan være hortensiaskjoldlus. Der mangler nemlig en endelig bestemmelse af arten. Skjoldlusene kan også findes på bøg og hestekastanje, og hele skovbunden var i august måned sidste år sort af sodskimmel. Fundet på Lolland kan give et fingerpeg om hvad der venter hvis denne skjoldlus indfinder sig i parker og på bytræer.
Vedbendskjoldlusen
Den sidst ankomne skjoldlus her til lands er vedbendskjoldlusen, Aspidiotus hedericola, der blev fundet på Nørrebro i København af naturformidler Linda Kjær-Thomsen i efteråret 2023. Vedbendskjoldlusen ses som små runde hvide pletter med gul midte på bladenes over og underside. Dens sugen på bladene får dem til at gulne og visne. Denne skjoldlus danner ikke honningdug.
Vedbendskjoldlus stammer fra Middelhavsområdet og har et snævrere værtsplantespektrum end Pulvinaria-arterne. Blandt planter der gror på vores breddegrader, vides den kun at kunne angribe vedbend, ægte laurbær og askebladet løn. Vedbendskjoldlusen er også fundet i Sverige og i Tyskland og er formentlig indført med angrebne planter.
Trussel i grønne områder
Skjoldlus spredes ofte ved menneskelig medvirken. Øget rejseaktivitet hvor folk tager planter med hjem, og øget international plantehandel giver skjoldlusene gode muligheder for at krydse landegrænser så vi får nye indslæbte skadedyr. I kombination med et varmere klima kan det give problemer med nye arter af skjoldlus her til lands i fremtiden.
Der går gerne et vist tidsrum fra indslæbning af en ny art til man ser dens fulde skadepotentiale. Hortensiaskjoldlusen har været her i en årrække, men er måske nu ved at begynde at sprede sig til grønne områder og natur. Den beskrives som invasiv og besværlig i andre lande syd for os.
Rhododendronskjoldlusen er en helt ny opdaget art som der af gode grunde ikke findes megen viden om. Den er dog spredt over hele landet i private rododendronhaver, formentlig via privat planteudveksling.
Da begge arter formerer sig kraftigt under danske forhold, er de en potentiel trussel i forhold til grønne områder, bytræer og natur. Hvis indslæbte skadevoldere ikke har fået deres naturlige fjender med hjemmefra, kan de opformere sig kraftigt uden nogen til at holde bestanden i skak.
Naturlige fjender
Der har tidligere været konstateret kraftige angreb af kongeskjoldlusen, Pulvinaria regalis, der er beslægtet med rhododendronskjoldlusen og hortensiaskjoldlusen, særligt på bytræer. Disse angreb er ifølge lektor emeritus Hans Peter Ravn dog nærmest forsvundet igen, måske fordi harlekinmariehønen, Harmonia axyridis, er dukket op som en naturlig fjende.
Et lys i mørket kan derfor være at insektforskere siger at angreb af skjoldlus tilhørende Pulvinaria-slægten har sin tid. Efter en periode med kraftige angreb, som dog måske er op til 10 år, ses det ofte at kolonierne dør ud, eventuelt på grund af angreb af naturlige fjender som det kan være sket med kongeskjoldlusen.
Vedbendskjoldlusen er helt ny her til lands, og en art som der ikke findes megen litteratur om. Da vedbend er en vigtig plante både som bunddække og som klatreplante, er det nok værd at holde øje med denne skjoldlus. Den angives at sprede sig invasivt i Tyskland og være ret aggressiv på vedbend som foreløbig er den eneste planteart som tyskerne har fundet den på.
Kig efter sort belægning
Skjoldlus er en stor del af året så små 0,5-4 mm at de skal ses med lup. For rhododendronskjoldlusen og hortensiaskjoldlusens vedkommende bør man holde øje med sort belægning af sodskimmel på planterne. Har man det, er det meget sandsynligt at man har skjoldlus, og man må have luppen frem. Fra juni og hen over sommeren kan man se efter de hvide ægsække på bladundersiderne der er meget tydelige.
For vedbends vedkommende må man ved mistrivsel og gulnende blade se planterne efter for skjoldlus med lup.
For nye indslæbte, eventuelt invasive, skadevoldere, er det vigtigt at alle aktører inden for det grønne område er bevidste om ikke at sprede dem, og at de gør deres til at begrænse spredningen. Vi kender nemlig ikke konsekvenserne af en spredning.
KILDER
Gertsson, C-A. (2024): Första fyndet av sköldlusen Aspidiotus hedericola Leonardi 1920 i Skandinavien (Hemiptera, Coccomorpha, Diaspididae). Entomologisk Tidsskrift 145 (1-2): 23-29, Björnlunda, Sverige.
Kahrer, A., Hodgson, C.J. (2024): A new species of the soft scale insect genus Pulvinaria Targioni Tozzetti (Hemiptera: Coccomorpha: Coccidae) on Rhododendron spp. in Northern Europe. Zootaxa 5512 (2): 233-239.
SKRIBENT. Bodil Damgaard Petersen er hortonom, haveskribent og rododendronentusiast.